Min 19-årige datter driver mig til vanvid
Min datter kræver min hjælp hele tiden. Jeg kan ikke holde til det mere, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om krævende datter
Min hjemmeboende 19-årige datter er ved at drive mig til vanvid. Hun er krævende, besværlig og opfører sig ikke som en pige, der er ved at være voksen.
Som nu, hvor jeg og min mand skal på en tre dags tur med gode venner. Her stresser hun over, at vi tager afsted, mens hun skal passe sin skole.
Hun synes ikke, vi kan være det bekendt, når hun har lektier for, som vi skal hjælpe hende med. Hun er også sur over, at hun skal passe vores hund og overnatte hos sine bedsteforældre, fordi hun ikke kan lide at sove alene i huset.
Jeg er træt af, at hun konstant kræver os og bebrejder os, at vi ikke gør nok for hende. Hun kommenterer altid, hvis jeg skal noget, og hendes følelser kører konstant op og ned. Jeg er virkelig der, hvor jeg glæder mig til, at hun flytter hjemmefra. Jeg er hele tiden på, og hvis jeg sætter mig bare to minutter i sofaen, så kan jeg være sikker på, at jeg skal komme og hjælpe hende med noget. Det være sig lektier eller hvilket tøj, hun skal tage på i skole næste dag.
Jeg har næsten mistet lysten til at tage på tur med vores venner, fordi det giver så meget ballade både før og efter. Jeg bliver både frustreret og bange, når hun er sådan. På den anden side bliver det hele også for trælst, hvis vi skal indrette hele vores liv efter hendes luner. Så hvad stiller vi op?
Annonse
Vibeke Dorph råder til samtale
Nu håber jeg, at du har haft en rolig og fornuftig samtale med din datter om, hvorfor hun opfører sig så desperat krævende. Ikke sådan en mor/barn-samtale, men en samtale som den, du ville tage med en god veninde, hvis du fornemmede på hende, at noget var galt.
For jo, jeg synes da også, at din datters opførsel virker uselvstændig af en 19-årig at være. Personligt ønskede jeg mine forældre hen, hvor pebret gror, så jeg kunne have deres hus for mig selv i den alder, men af netop den grund undrer din datters opførsel mig også.
Derfor skal du tage den samtale med din datter, før du sætter foden ned. Kan det tænkes, at hun er ængstelig over noget? Stiller for høje krav til sig selv? Eller tænker hun, at hun er alt for lille til at leve i de voksnes verden? Hvad det end handler om, får du kun hevet ud af hende, hvis jeres samtale er ligeværdig og nysgerrig fra din side, så vær det.
Viser det sig, at din datter blot har (alt for høje) forældrekrav, så er det klart, at piben skal have en anden lyd. Her vil jeg igen anbefale dig at bevare roen, når du gør din datter klart, at nu hun i princippet er voksen, så er der også en masse ting, hun selv må og skal klare. Vær således også klar i mælet, når hun fremover kræver dig.
Sig f.eks. at du ikke orker at tage stilling til hendes tøjvalg og i øvrigt er i gang med noget andet, når hun kræver dig. Læg stille og roligt insisterende afstand til at løse hendes problemer, men bak op og vær hjælpsom, så hun lærer at klare tingene selv.
Annonse
Og husk så hele tiden på, at ligesom vi andre ikke fortsat går med ble og bruger sut, så bliver unge mennesker også voksne helt af sig selv. Det kommer også til at ske for din datter, så tag den også lidt med ro.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
