Jeg magter ikke min følelsesforskrækkede veninde
En læser ærgrer sig over, at hendes veninde gennem 40 år er følelsesforskrækket. Læs Vibeke Dorphs svar i Hjemmets brevkasse her.
Jeg har været veninde med en kvinde i 40 år. Mens jeg er udadvendt og aktiv, er hun det modsatte. Vi er nu begge op i årene, og det bliver mere og mere vanskeligt for mig at nyde vores samvær.
Jeg bliver frygteligt udmattet af at være sammen med hende og har faktisk ikke længere lyst til at tilbringe tid bare os to alene. Hun vil derimod aldrig være sammen med andre, og hun vil kun tale om positive ting – mest mad og absolut ikke politik eller kultur, som ikke interesserer hende, men derimod interesserer mig meget.
Desuden er hun blevet veganer og modstander af krydderier og mange andre småting, så det er efterhånden blevet umuligt for os at nyde et måltid sammen. Jeg har lige nu ondt i maven over at skulle på weekend med hende i det nye år, for jeg orker det ikke. På den anden side er jeg bange for at miste en så gammel bekendt og føler også, at jeg behandler hende uretfærdigt. Jeg ved også, at hun bliver rystet, når hun oplever at blive afvist, ja, hun får nærmest et lille sammenbrud. Jeg har set det, når andre har brudt med hende. Jeg har aldrig mødt nogle af de venner, men kan forstå, at hun også altid kun var en-til-en med dem.
Da jeg på et tidspunkt rådede hende til at tale med en psykolog, ville hun ikke høre tale om det. Vi har betroet os til hinanden meget igennem årene, og det vil jeg måske også savne. Jeg kan dog ikke tale med hende om mine følelser, for hun vil ikke snakke om noget negativt – hvad enten det handler om vores relation eller hendes økonomiske problemer, som hun konstant skubber foran sig.
Derfor ser jeg kun den mulighed ikke at ses med hende længere eller sætte venskabet på pause. Jeg har andre venner, jeg er fortrolige med, men desværre ingen mand i mit liv i øjeblikket, så venner betyder meget. Jeg håber derfor, at du kan komme med et råd?
Svar fra Vibeke Dorph:
Blot ved at læse din beskrivelse af din veninde, blev jeg drænet for energi. For hvad er det dog for et venskab, hun insisterer på, at I skal have? Hun vil ikke tale om interessante ting, men kun holde sig til overfladiske og ligegyldige emner. Hendes følelsesliv er en lukket bog, og hun gider heller ikke høre om dit. Hun vil ikke opleve noget og ses med andre, og hun har tydeligvis store udfordringer, som hun heller ikke vil ind på.
Kort sat, alt det, din veninde ikke vil, er det et venskab består af: Åbenhed, fortrolighed, fælles oplevelser og nysgerrighed på livet. Jeg forstår derfor godt, at du overvejer at droppe venskabet, selv ville jeg blive psykisk dårlig og let angst, hvis jeg skulle tilbringe for meget tid med et menneske som hende.
Før du skipper din veninde, kunne du dog give hende en sidste chance. For nu har hun jo selv sat rigtig mange krav til, hvordan jeres venskab skal være, så begynd dog at sætte dine egne. Ignorer her hendes protester og tal om det, du har lyst til og har på hjertet. Bliver hun sur, så sig, at I er venner, og venner viser man lydhørhed overfor, det er derfor, man er det. Vær blid og venlig, men hold fast i, at du og dine tanker også skal have plads i jeres venskab.
Bliver hun ved med at stejle og holde dig følelsesmæssigt fra døren, så ville jeg stoppe relationen med besked om, at du har brug for venner, du kan dele dine tanker med. Sådan nogle skal du i øvrigt let finde, for folk der har lyst til at tale og lytte åbent til hinanden, er heldigvis dem, der er flest af på denne jord, så lad dig endelig ikke nøje.