Jeg har været veninde med
en kvinde i 40 år. Mens jeg
er udadvendt og aktiv, er hun det
modsatte. Vi er nu begge op i årene,
og det bliver mere og mere vanskeligt for mig at nyde vores samvær.
Jeg bliver frygteligt udmattet af
at være sammen med hende og
har faktisk ikke længere lyst til at
tilbringe tid bare os to alene.
Hun vil derimod aldrig være sammen med andre, og hun vil kun
tale om positive ting – mest mad
og absolut ikke politik eller kultur,
som ikke interesserer hende, men
derimod interesserer mig meget.
Desuden er hun blevet veganer og
modstander af krydderier og mange
andre småting, så det er efterhånden blevet umuligt for os at nyde et
måltid sammen.
Jeg har lige nu ondt i maven over
at skulle på weekend med hende
i det nye år, for jeg orker det ikke.
På den anden side er jeg bange for
at miste en så gammel bekendt og
føler også, at jeg behandler hende
uretfærdigt. Jeg ved også, at hun bliver rystet, når hun oplever at
blive afvist, ja, hun får nærmest et
lille sammenbrud. Jeg har set det,
når andre har brudt med hende. Jeg
har aldrig mødt nogle af de venner,
men kan forstå, at hun også altid
kun var en-til-en med dem.
Da jeg
på et tidspunkt rådede hende til at
tale med en psykolog, ville hun ikke
høre tale om det.
Vi har betroet os til hinanden
meget igennem årene, og det vil jeg
måske også savne. Jeg kan dog ikke
tale med hende om mine følelser,
for hun vil ikke snakke om noget
negativt – hvad enten det handler
om vores relation eller hendes
økonomiske problemer, som hun
konstant skubber foran sig.
Derfor
ser jeg kun den mulighed ikke at
ses med hende længere eller sætte
venskabet på pause. Jeg har andre
venner, jeg er fortrolige med, men
desværre ingen mand i mit liv i øjeblikket, så venner betyder meget.
Jeg håber derfor, at du kan komme
med et råd?
Svar fra Vibeke Dorph:
Blot ved at læse din beskrivelse af din veninde, blev jeg
drænet for energi. For hvad er det
dog for et venskab, hun insisterer
på, at I skal have?
Hun vil ikke tale om interessante
ting, men kun holde sig til overfladiske og ligegyldige emner. Hendes
følelsesliv er en lukket bog, og hun
gider heller ikke høre om dit. Hun
vil ikke opleve noget og ses med
andre, og
hun har
tydeligvis
store udfordringer,
som hun heller
ikke vil ind på.
Kort sat, alt det, din
veninde ikke vil, er det et venskab
består af: Åbenhed, fortrolighed,
fælles oplevelser og nysgerrighed
på livet.
Jeg forstår derfor godt, at du
overvejer at droppe venskabet, selv
ville jeg blive psykisk dårlig og let
angst, hvis jeg skulle tilbringe for
meget tid med et menneske som
hende.
Før du skipper din veninde, kunne du dog give hende en sidste
chance. For nu har hun jo selv sat
rigtig mange krav til, hvordan jeres
venskab skal være, så begynd dog
at sætte dine egne.
Ignorer her hendes protester og
tal om det, du har lyst til og har på
hjertet. Bliver hun sur, så sig, at I er
venner, og venner viser man lydhørhed overfor, det er derfor, man
er det. Vær blid og venlig, men hold
fast i, at du og dine
tanker også skal
have plads i jeres
venskab.
Bliver hun ved med
at stejle og holde dig
følelsesmæssigt fra døren, så ville
jeg stoppe relationen med besked
om, at du har brug for venner, du
kan dele dine tanker med. Sådan
nogle skal du i øvrigt let finde, for
folk der har lyst til at tale og lytte
åbent til hinanden, er heldigvis dem,
der er flest af på denne jord, så lad
dig endelig ikke nøje.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.