Hvordan tackler jeg min bitre far?
Efter min forældres skilsmisse kan min far ikke holde min mor ud. Dette går desværre udover mit forhold til min far og hans forhold til mit barn, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om bitre far
Da jeg var 10 år, blev mine forældre skilt, fordi deres forhold var konfliktfyldt. Min mor blev i huset, mens min far fandt en lejlighed, hvor jeg og mine søskende besøgte ham.
Min far havde det skidt efter skilsmissen. Han var sur og ked af det, og jeg var altid selv urolig, når han kørte os hjem, for jeg frygtede for, at han nu skulle være alene.
Han satte os altid af langt fra vores hjem, så han var sikker på, at han ikke så vores mor, og selvom han i dag har en sød kæreste, så kan han kan ikke slippe vreden mod hende.
Jeg har altid været fars pige, men jeg har i de seneste år virkelig mærket, hvor meget min fars had mod vores mor går ud over mig. Hvis han bliver sur eller irriteret på mig, siger han tit, at jeg minder om min mor, og han lægger ikke skjul på sit had tid hende og kalder hende for både ”kælling” og ”so”. Min mor har derimod altid holdt sig neutral.
Jeg er nu i 20’erne og blev mor i sommers. Min kæreste og jeg er flyttet tæt på min mor, fordi vi fandt en billig lejlighed. Det har gjort min far vred og afstedkommet, at han ikke vil besøge os grundet den korte afstand til min mor.
Han var også svær at overtale, da vi holdt barnedåb, fordi min mor også ville komme, men jeg kunne jo ikke holde to barnedåb for hans skyld, ligesom jeg ikke har lyst til fremover at holde to børnefødselsdage, konfirmationer osv. Han er ked af, at han kun ser vores datter, når jeg besøger ham med hende, og han frygter, at han ikke får en god relation til hende, hvilket jeg godt forstår.
På den anden side føler jeg, at det er selvforskyldt, fordi han ikke vil komme her, alligevel har jeg dårlig samvittighed og føler, at jeg burde besøge ham hver weekend, selvom jeg ikke har tid.
Jeg føler konstant, at jeg gør noget forkert, for min far får altid vendt tingene til, at jeg vælger min mor frem for ham. Har du et råd?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at droppe medlidenheden
Det undrer mig altid, når forældre fornedrer sig til at indtage pattebarnsrollen i forhold til deres børn. For det er jo det, der er sket her. Din far har siden skilsmissen fra din mor trukket offerkortet og dermed trukket på medlidenhed fra din side i stedet for at agere som den far og omsorgsgiver, han er sat i verden for at være.
Skilsmisser er rædselsfulde, men os, der gennemlever dem, er tvunget til at komme videre især da, når vi har børn at tage os af. Den erkendelse virker det ikke til, at din far har gjort sig, tværtimod hænger han på 10-ende år fast i sin vrede og bitterhed og tvinger ovenikøbet omgivelserne til at indrette sig derefter.
Annonse
Videre er han jo så nok i virkeligheden kommet, siden han har fået sig en ny og sød kæreste. Alligevel har han åbenbart vænnet sig lidt for godt til, at han kan manipulere med sine omgivelser, for at få tingene, som han vil have dem, for han fortsætter jo ud ad den vej.
Det er barnligt af ham, og det fører ingen gode steder hen, hvis du fortsat belønner den adfærd ved at føje ham, som du gør det nu. For hvordan kan det være dit ansvar, at din far får et godt forhold til sit barnebarn, det er da hans? Vil han dit barn, så kan han vel finde ud af at æde sin bitterhed i sig og besøge jer på trods afstanden til din mor.
Derfor, stop med at støtte din far i hans sygelige adfærd. Det er nemlig det, du gør, når du bringer dit barn til ham, fordi han ikke vil komme hos jer. Gør i stedet det, du burde have gjort for længst.
Drop medlidenheden og gør din far klart, at han er en voksen mand, der har at opføre sig derefter. For et barn skal ikke vænne sig til at have ondt af en forældre, og en forældre skal ikke angle efter, at deres børn har det. Gør det til dit motto, og lev efter det ved venligt, men bestemt at sætte grænser for din far. Det er den eneste måde, du får ham til at rette op og opføre sig som den voksne mand, han for længst burde være trådt i karakter som.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
