Jeg er bekymret for min eksmand og hans barn
Min eksmand har fået et barn med en kvinde, som har fået tvangsfjernet fire børn, og nu er deres fælles barn også blevet tvangsfjernet. Moren mener, at det er min eksmands skyld, og han er helt ødelagt. Min nye mand og jeg vil så gerne hjælpe ham, men hvad gør vi? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om eksmand, som ikke må se sit barn
Jeg står i et kæmpe dilemma. Min eks og jeg gik fra hinanden for seks år siden, da vores søn var et år gammel. Året efter finder jeg så min nuværende mand, og vi har været sammen i fem år. Vores søn bor hos os, men hans far har altid været velkommen her. For halvandet år siden fik min eks så en ny kæreste, og jeg var lykkelig på hans vegne. Allerede efter tre ugers forhold blev hun dog gravid, og da det viste sig, at hun i forvejen har fire børn, som alle er tvangsfjernede, blev jeg godt nervøs. Det mente min ekskæreste dog ikke, at der var grund til. Hans nye kæreste fødte så deres fælles barn, der efter to måneder blev tvangsfjernet. Derfra skiftede moren fuldstændig karakter. Hun svinede min eks til over for alle og gav ham skylden for, at barnet blev fjernet. Hun tog flere gange på romantisk weekendophold med sin eksmand og endte med at droppe min eks til fordel for ham. Nu vil hun ikke lade min eks se deres fælles barn, der er i plejefamilie, og mener, at hendes eksmand i stedet skal agere far for barnet.
Min eks er ødelagt. Jeg har været med til møde hos hans støttekontakt – sådan én fik han i forbindelse med tvangsfjernelsen. Denne opfordrer ham til at få fat i en advokat. Han er også blevet testet, og her har det vist sig, at han har langt bedre forældrekompetencer end hans ekskæreste har. Min mand og jeg har derfor tilbudt min eks, at han kan leje vores overetage som separat lejlighed, så vi ad den vej kan hjælpe ham i hverdagen. Hans ekskæreste bliver dog ved med at ville forhindre ham i at se sit barn. Hun påstår, at hun har retten på sin side, og at hendes eksmand i øvrigt er bedre egnet som far. Hvad gør vi?
Vibeke Dorph råder til at tænke sig godt om
Ikke for at være fordomsfuld, men min tillid til moderens forældreevne scorer ikke højt i betragtning af, at hun allerede har fået fjernet fire børn. Det kan derfor også ærgre mig, at din ekskæreste ikke tænkte sig bedre om, da han sagde ja til at få et barn med hende. Men barnet er her, og det er dette barns trivsel, som alt må kredse om nu. Her tænker jeg, at det vigtigste er at få det stakkels barn helt ud af kløerne på en åbenlyst umoden og tydeligvis egoistisk mor. Hendes ageren lige nu vidner jo om, at det kun er egne primitive og kortsigtede behov, der er i fokus, og det er vel også derfor, hun konstant får fjernet de børn, hun ulykkeligvis bliver ved med at sætte i verden. Jeg tror derfor også, at din ekskæreste er ganske godt stillet, skulle han vælge at gå ind i kampen for sit barn, hvilket jeg håber, at han gør. Endnu bedre stillet er han med dig som kort på hånden. For din mands og dit tilbud om at stå ham så meget bi, vidner ikke kun for mig om hvilken støbning, I er gjort af, det vil nok også gøre indtryk på de myndigheder, der skal tage stilling til sagen.
Det er så også her, at I skal tænke jer om. For det kan blive et sejt træk at skule kæmpe om forældremyndigheden, og vinder din eks den, så ligger der et enormt arbejde forude: Et barn, der i en så tidlig alder er blevet svigtet, vil være udfordret. Er det en opgave, du tror, din ekskæreste kan håndtere? Hvis ikke, kan I så? Det skal I tænke over, ikke kun for jeres egen skyld, men også for barnets. Gør jer klart, om I magter det. Hvis ikke, vil det være meget bedre at få sagt fra i tide, så der i stedet kan findes en løsning, der sikrer barnet en tryg og stabil opvækst fremover.