Jeg er bekymret for min kærestes datter

Spørgsmål om steddatter med problemer 

Jeg er en kvinde i 60’erne, der er kæreste med en jævnaldrende mand. Han har en datter på nu 23 år. Datterens mor og min kæreste har aldrig haft et egentlig forhold. Hun blev nemlig gravid uden hans viden og vilje, og han fik det først at vide, da hun havde besluttet sig for at beholde barnet, som hun ikke ville lade ham se.

Far og datter begyndte dog at omgås, da hun kontaktede min kæreste for seks år siden. De ses nu jævnligt, men hver gang, kommer moren med. Forklaringen lyder, at datteren ikke selv er i stand til at tage offentlig transport og derfor skal køres. Datteren har i det hele taget haft mange psykiske problemer, hun har kæmpet med både ensomhed og mangel på venner, hvilket jeg har talt meget med hende om.

Jeg har indtil for nylig haft en rigtig god relation til min kærestes datter og til dels hendes mor, men nu er den relation blevet udfordret. Til en middag her, havde vi nemlig ret underlig oplevelse med dem. De er i forvejen meget tæt knyttede, og gør stort set ikke noget hver for sig, og den aften begyndte min kærestes datter så at sidde på skødet af sin mor og kysse og kramme hende.

Det virkede alt for intimt, og jeg kom til at sige noget kritisk om deres i mine øjne lovlig tætte forhold. Siden da, har de begge lagt en kølig afstand til mig. Jeg ønsker virkelig at bidrage til, at min kæreste og datteren ses, særligt fordi min kæreste kan tilbyde andre værdier end moren. Men jeg har også brug for at passe på mig selv i relationen, så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at trække sig tilbage

Det lyder til at være et både usundt og alt for symbiotisk forhold, din kærestes datter har til sin mor. Hun er jo i en alder, hvor hun burde være i fuld gang med at leve og udfolde sit eget liv. Det har hun så ikke fået lov til, og når jeg læser forhistorien om, hvordan hun er kommet til verden og senere blev afskåret fra at se sin far, så undrer det mig ikke.

For det vidner jo om, at hendes mor har haft og fortsat har en besidderisk og umoden ageren i forholdet til sit nu voksne barn. At datteren så døjer med både angst og ensomhed kan derfor heller ikke undre, for hun har nok aldrig fået støtte eller plads til at blive sit eget hele menneske, fordi hendes mor har sat sig så hårdt på hende.

Derfor tænker jeg som dig, at din kæreste kan blive en gave og hjælp for sin datter, hvis han altså kan få plads. Det lyder det nemlig ikke til, at han kan nu, hvor moren helt absurd tropper op med pigen, hver gang hun skal besøge jer.

Det bal skal helt sikkert lukkes, men det er kun din kæreste, der kan sørge for det. Vil du derfor hjælpe ham og ikke skabe yderligere bøvl, skal du trække dig lidt tilbage for nuværende og lade din kæreste om at klare skærene. Lige nu er du nemlig kun med til at gøre problemet større qua din kontrovers med mor og datter, du er dermed selv blevet del af en konflikt, du i bund og grund ikke har hverken andel i eller indflydelse på.

Hold i stedet afstand og støt kærligt din kæreste i hans forsøg på at vrisse datteren fri af morens klamme kløer. Pas på dig selv, vær sød ved datteren, og håb så på, at din kæreste og hans datter med tiden får et forhold, der vil give pigen vilje og mod på at stå på sine helt egne ben.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.