39-årig kvinde: Jeg er træt af min families medlidenhed

Spørgsmål om familieproblemer

Jeg skriver, fordi jeg er ked af den rolle, jeg har i min familie. Jeg er en 39-årig kvinde, der tilbage i mine 20’ere havde to depressioner. Det var en hård tid, da jeg var syg, men heldigvis ligger det nu over et årti tilbage.

Mit liv har ændret sig drastisk, især i de seneste år. Godt nok lever jeg stadigvæk alene og har ikke børn, men på alle andre punkter synes jeg, at mit liv er, som jeg ønsker det. Jeg har fast arbejde, en sød kæreste, netværk og aktive hobbyer. Jeg er den voksne person, jeg gerne vil være, og ustabiliteten ligger i fortiden.

Desværre ser min familie ikke sådan på det. Specielt min mor vil ikke anerkende, at jeg er rask, hun insisterer tværtimod på at tale til mig som én, der er en lille smule ”stakkels”. Hun vil også altid helst fokusere på mine eventuelle problemer, fremfor at tale om de gode eller spændende oplevelser, jeg har haft. Jeg genkender lidt af det samme hos andre familiemedlemmer. Det er, som om de ikke kan se mine ressourcer, selvom alle andre kan. Og det påvirker mig meget. Så hvordan ændrer man sin rolle i en familie, når andre har defineret én? Man kan jo ikke ændre andre, kun sig selv?

Vibeke Dorph råder til at tale om det

Jeg tror, at rigtig mange kender til det, du oplever her. Nemlig at blive holdt fast i en bestemt rolle af omgivelserne, som man ellers selv synes, man for længst er vokset fra. Når folk gør den slags, så skyldes det gerne usikkerhed, de kan lettere forholde sig til det billede, de har af dig, som du var engang. Ja, de har det måske bedst med det, alt imens de har svært ved at finde deres ben over for den, du har udviklet dig til at blive.

Nu er det jo meget længe siden, at du døjede med dine to depressioner, derfor undrer det mig også, at din mor bliver ved med at holde fast i billedet af dig som en stakkel. Det er jo slet ikke en mor værdig, en mor skal selvfølgelig bekymre sig for sine børn, men hun skal også tale dem op for derved at gøre dem stærke, og det er jo det modsatte, din mor gør her.

Det forstår jeg da godt, at du er træt af, og det bør du se at få gjort din mor og øvrige familie klart. Det skal du ikke gøre ved at skælde ud eller blive vred, for så kommer du til at virke truet og dermed også, som om du er lidt ustabil, og at der så derfor nok er noget om snakken. I stedet skal du agere med samme modenhed og ro, som jeg fornemmer i din mail.

Sig til din mor, når hun begynder at ynke, at du ikke orker at jeres samtaler altid skal bore i elendigheder, om I dog ikke kunne tale mere konstruktivt og lyst om tingene. Altså, vær den voksne, den der tager ansvaret for jeres samvær og samtaler, den der styrer slagets gang og tager samtalerne et andet sted hen end de triste emner, som I jo har dvælet så rigeligt ved.

Bliver din mor ved med at ynke dig, så spørg hende, hvorfor hun har behov for det, for du føler ingen glæde ved det. Kort sagt, vær den, der vender mørke til lys, og hold fast. På den måde vil dine omgivelser med tiden bogstavelig talt få syn for, at du ikke længere er en deprimeret og trist pige, men en livsglad og livsduelig af slagsen – og det var da kun på tide.

Om Vibekes Brevkasse - nu på podcast

I podcasten Vibekes Brevkasse kan du blive klogere på alt fra parforholdsproblemer til familiekonflikter og få gode råd til at håndtere svære følelser som svigt, jalousi og vrede. Her vil Vibeke Dorph, der er mangeårig brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, i selskab med journalist og vært Sara Wilkins nemlig gennemgå nogle af de mange dilemmaer, Vibeke har modtaget i årenes løb for at nå til bunds i nogle af de hverdagsproblemer, der fylder allermest hos danskerne.

Lyt til podcastserien her.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.