Jeg føler, at jeg spilder mit liv
Jeg er gift med en dejlig mand, og sammen har vi to børn, men jeg keder mig. Jeg vil gerne bo anderledes, jeg vil ud og rejse, og jeg vil have mere sex, men min mand er tilfreds med, hvad vi har, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om drømme om et andet liv
Jeg er en kvinde først i 30’erne, der stadigvæk er forelsket i en 15 år ældre gift mand, som jeg havde en affære med, da jeg var 20 år gammel. Jeg valgte ham dog dengang fra til fordel for den mand, jeg i dag er gift med.
Grunden var aldersforskellen, og så det at han i forvejen havde børn og familie. På trods af det har jeg aldrig glemt ham, selvom jeg virkelig også har været forelsket i min mand, som jeg mødte samtidig. Vi har i dag to børn sammen, udefra set har vi det godt, men vi har også haft mange nedture. Senest da jeg for to år siden indrømmede, at jeg havde haft en affære med en tredje mand, fordi jeg følte mig overset og savnede nærvær i mit ægteskab.
Kerneproblemet er nok, at mens min mand er meget stille og rolig, så vil jeg gerne prøve en masse ting af i mit liv. Jeg vil rejse, bo alternativt og billigere, arbejde mindre og gøre en masse ting. Jeg savner eventyr i mit liv. Jeg savner også mere sex og mere nærvær, mens min mand er tilfreds med at have sex en gang om måneden og ønsker ro og fred. Alt det har vi forsøgt at tale om, men det går aldrig særlig godt, for han føler sig anklaget.
Jeg har længe gået med en følelse af, at jeg går glip af en masse ting i mit liv. Vores hverdag fungerer, og jeg elsker mine børn, men jeg fortryder også, at jeg fik dem så tidligt. Måske er det også derfor, at mine tanker konstant kredser om min tidligere elsker, der stadigvæk er gift, men hvis børn er flyttet hjemmefra. Jeg ved, at han fortsat har et godt øje til mig, men jeg har jo ikke lyst til at ødelægge hverken hans eller mit ægteskab. For jeg har også en masse dejlige ting at sige om min mand, men jeg keder mig i mit ægteskab, og jeg føler, at jeg spilder mit liv.
Vibeke Dorph råder til at blive voksen
Bliv nu voksen! Sådan kunne jeg ikke lade være med at tænke, da jeg læste din her stærkt forkortede mail. Og nej, det skal ikke forstås, som at du straks skal smække kufferten med alle dine drømme i og skrubbe ud til frikadellerne. Det skal forstås således, at du skal tage ansvar for dig selv og se at få gjort noget ved alle dine drømme.
Mange af os har en tendens til at dvæle lovlig længe ved, hvordan vores liv kunne være, hvis det altså ikke lige var, som det er. Den tendens får de fleste af os først gjort op med ret sent i livet, hvor vi opdager, at livet er her og nu, og at der kun er os selv til at skubbe det i den retning, vi skulle ønske det. Det er synd, det sker så sent, for det er altså sådan, det forholder sig. Du kan dagdrømme nok så meget om din tidligere elsker, du kan pine og plage dig selv med, hvordan du burde leve, men dit liv er, der hvor du er, og der er kun dig selv til at ændre det.
Nu skriver du, at du har fået børn for tidligt, at din mand er typen, der er lidt for glad for ro og fred. I stedet for at ærgre dig over det, så vend det om; du har været heldig at få nogle dejlige børn, du har en harmonisk mand, som du på trods af jeres op- og nedture stadigvæk er glad for. Du har kort sagt meget. I stedet for at lade det gå op i flammer, fordi du keder dig, så se at få realiseret nogle af de andre drømme, du har for dit liv.
Vil du rejse, så rejs dog, vil du have et mindre stresset arbejde, så find et. Tag ansvar, i stedet for bare at lade dig puffe tilfældigt rundt af tilværelsen. Og nej, jeg er stensikker på, at du ikke vil blive lykkeligere med ham den anden mand. På et tidspunkt vil hverdagen også melde sig her i al sin kedsommelige gru, så du vil også her blive tvunget til at tage stilling til, hvad du skal og vil med dit liv. Så gør dog det nu, stop alle selvpinerierne, og skab i stedet det liv, du ønsker for dig selv.