Jeg har fået nok af min dovne kæreste
Efter fødslen af vores søn har jeg indset, at jeg laver alt praktisk i hjemmet, mens min kæreste, som er på dagpenge og er hjemme hele dagen, laver ingenting. Jeg er selv på barsel og tager en uddannelse samtidig, så han burde have mere overskud. Jeg har prøvet, at tale med ham om det, men jeg føler ikke, der er hul igennem, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om manglende hjælpende hånd i hjemmet
Min kæreste og jeg har været sammen i to år, og for tre måneder siden fik vi en dejlig søn sammen. Problemet er, at jeg føler, at jeg står med det hele selv. Både hvad angår vores hjem og vores lille søn.
Min kæreste laver nemlig ingenting herhjemme! Det er mig, der vasker tøj, gør rent, laver mad og ovenikøbet tager mig af alt, der vedrører vores barn. Det skal lige nævnes, at jeg er 23, mens han er fyldt 30, så man skulle da tro, at han var mere voksen.
Jeg har som sådan ikke noget imod at stå med det hele selv, men når vi nu bor sammen, så forventer jeg, at han i det mindste hjælper til. I den tid, vi har haft vores søn, har han dog aldrig givet ham en flaske og kun skiftet ble på ham en enkelt gang.
Jeg har talt med ham om det, og her lyder svaret, at jeg ”da bare skal sige til”. Det føler jeg bare ikke burde være nødvendigt. Jeg er selv på barsel og tager samtidig en uddannelse, så det kunne være dejligt med lidt aflastning bare en gang imellem. Men min kæreste sidder vitterligt kun i sofaen og glor på sin mobiltelefon, alt imens jeg drøner rundt for at få det hele til at hænge sammen. Han er tilmed på dagpenge i øjeblikket, så han er hjemme hele dagen.
Jeg har det lige nu sådan, at hvis det er så let at være mand, så vil jeg også være det i mit næste liv. Jeg elsker ham dog og er derfor bange for, at savnet vil blive for stort, hvis jeg går fra ham. Har du et råd?
Vibeke Dorph råder til at give plads og lave lister
Jeg kan da godt forstå, hvis du er ved at være træt af en kæreste, der sidder dagen lang og hænger med sin telefon, alt imens du drøner rundt og forsøger at få alle ender til at hænge sammen. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, at du også selv bærer en lille del af ansvaret for, at I er endt der. Ikke sagt, fordi det er din skyld, at din kæreste er doven, men mest for at fortælle dig, at du selv sidder med din del af løsningen på, hvordan tingene kan blive anderledes.
For når din kæreste siger, at du da bare skal sige til, så vidner det om, at han ikke rigtig ved, hvad det er, du vil have ham til at gøre. Dette sikkert fordi, han har vænnet sig til, at det er dig, der fikser det hele på helt din facon. Han har således kastet håndklædet i ringen og affundet sig med, at det også er dig, der har overblikket over, hvordan alt skal ordens.
Det uheldige mønster får I kun ændret, hvis du giver plads og lader ham komme til på sin egen måde. I stedet for at skælde ud, så sæt jer ned og lav en liste over, hvad der dagligt skal ske i jeres hjem. Pas her på med at være for skrap i mælet, lad i stedet også din kæreste komme til orde, så samtalen bliver behagelig for jer begge.
Sørg så for, at I får lavet en plan for, hvad der skal gøres hvornår, og prøv så i starten at lade din kæreste gøre tingene som han vil. Det både hvad angår barn, skiftning, madning, indkøb, rengøring, og hvad der ellers er af daglige gøremål i jeres hjem. Er I smarte, så hænger I listen op således, at I begge – nok mest din kæreste – har en synlig tjekliste for, hvad i hver især har af pligter i løbet af dagen. Vær så lidt large med, hvordan han gør tingene, vigtigst er det, at han kommer ind i kampen som en ligeværdig partner og ikke bare en undersåt, for det er aldrig en rar rolle at have.
Vil han ikke være med til det, eller svigter han fortsat sine pligter til fordel for sin telefon, så må du slå hårdere i bordet og gøre ham klart, at begynder han ikke at agere, som den voksne mand, han er, så er du snart den, der er smuttet.