Jeg kan ikke holde min luddovne søster ud

Spørgsmål om svært søskendeforhold

Min storesøster og jeg har altid været meget forskellige. Hun er fem år ældre end mig, og da vi var små, ville hun ikke have så meget med mig at gøre og drillede mig med, at jeg var en nørd. Efter at vi er blevet ældre, går det lidt bedre, vi kan hygge os og sammen besøge vores mor et par gange om måneden.

Nu er jeg dog nået dertil, hvor jeg ikke længere kan holde ud at være i selskab med hende. Jeg har altid været ret pligtopfyldende i forhold til studie og arbejde – måske lidt for pligtopfyldende vil jeg godt indrømme.

Min storesøster har derimod altid været sådan en, der sprang over hvor gærdet var lavest, og hun har aldrig haft skrupler ved at pjække, snyde eller lyve sig til ting. Hun er startet på 10-20 forskellige uddannelser eller arbejdspladser, hvorefter hun er hoppet fra, fordi kollegerne enten var dumme, eller hun kedede sig.

Hun vil helst bare være på dagpenge, så der er tid til træning, Instagram og tv-serier. I mellemtiden får hun oparbejdet en stor gæld, fordi der skal være råd til botox, øjenbrynstatovering, frisør, negle og brystoperationer.

Nu er hun så stoppet en gang for alle med at ville arbejde og lever af sygedagpenge for en sygdom, som hun ikke har. Dette fortæller hun åbent og stolt om, når vi ses.

Og det er her, at kæden knækker. For én ting er, at man kan have svært ved at finde sin plads i livet, men når man ligefrem er stolt af at lave ingenting og nasse på samfundet, bliver jeg provokeret. Hun mener selv, at hun har fat i den lange ende, og at det er os andre, der hænger fast i vores kedelige liv.

Hvad skal jeg gøre? Jeg er godt klar over, at der nok er elementer af jalousi i min bitterhed, selvom jeg ikke kunne tænke mig at bytte liv.

Bør jeg fortælle min søster, hvor meget hun irriterer mig, og at jeg ikke kan se hende, så længe hun vælger at leve på denne måde? Eller er jeg helt gal på den og bør være en både bedre og mere støttende søster?

Vibeke Dorph råder til at give sårbarheden plads

Jeg kan ikke lade være med at mistænke, at der bag din storesøsters skrydende adfærd gemmer sig en ret usikker pige, der aldrig har fundet sin egen plads i livet. For når hun har så travlt med at puste sig op og prale af sin asociale adfærd, så fortæller det, at hun i virkeligheden ikke hviler særlig godt i det liv, hun lever.

Det sidste forstår jeg godt, for hun må da føle sig ret så meget udenfor, når hun

har været igennem så mange jobs og uddannelser uden at finde sit sted. Når hun så tilmed har en lillesøster, der lyder virkelig klog og i balance med sig selv, må hun da virkelig føle sig klemt. Gør hun ikke det, jamen, så er der jo noget galt med hende, for hendes liv lyder til at være utrolig trist og indholdsløst.

Nu er I to jo søskende, og søskende kan desværre ofte spilde både egen og hinandens tid på meningsløs rivalisering. Det kunne det godt tyde på, at du og din søster døjer med nu, og det er da synd. For hvorfor spilde tid på rivalisering, når I i stedet kunne bruge hinanden konstruktivt og støttende?

Selvom du er lillesøster, så lyder det også til, at du er den af jer to, der er mest moden og som dybest set også har det største overskud. Prøv derfor at finde en vej ind til din søster, der går bagom hendes overfladiske praleri og derind, hvor jeg tror, der gemmer sig noget andet og mere autentisk. Prøv f.eks. at spørge hende om, hvorfor hun ikke tror, at verden har brug for hende?

Tal med og til sårbarheden i hende, jeg tror nemlig, at det vil være berigende for jer, hvis netop sårbarheden og medfølelsen fik plads. Rivalisering og gensidige bebrejdelser fører alligevel ingen gode steder hen, og gør ingen af jer klogere. Hermed ikke sagt, at jeg ikke forstår din forargelse, for den deler jeg i den grad med dig.

Jeg er bare sikker på, at I begge to ville få det bedre, hvis I turde mødes og være lige i stedet for at blive stående i hver jeres ringhjørne. Det er sikkert lettere sagt end gjort, ja, men gør dog forsøget – du kan jo kun vinde ved det.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.