Spørgsmål om venner, der skændes
Jeg er en kvinde i 70’erne, der har et par gode venner, et ægtepar, som jeg har kendt i snart en menneskealder, fordi vi i sin tid var naboer.
Der voksede et venskab ud af naboskabet, og det har vi fortsat, selvom jeg på et tidspunkt blev alene og flyttede i lejlighed. Vi ses således fortsat til en middag eller frokost en gang om måneden, og de er også flinke til at invitere mig med i deres sommerhus.
Problemet er, at de med årene er begyndt at bide af hinanden. Det behøver jeg jo ikke at blande mig i, men de gør det desværre også, når vi er sammen, og der skal efterhånden ikke meget til, før det sker.
Han er nok med årene blevet en smule kort for hovedet, mens hun har travlt med, hvad han siger, og hvordan han siger det. Det fører tit til diskussioner, der så er endt i skænderier, som det har været svært for mig at være i, men jeg har aldrig blandet mig eller sagt noget.
Jeg er efterhånden begyndt at blive nervøs, når vi er sammen, for man ved aldrig, hvornår de begynder at snerre ad hinanden. Jeg vil dog fortsat gerne bevare det gode venskab, men skænderierne ville jeg gerne være fri for, så har du et råd?
- Bodil
Svar: Sæt foden venligt, men bestemt ned
Mange par, og de behøver såmænd ikke have mange år på bagen, har en lignende dårlig vane med at sidde og småsnerre af hinanden, selv om der er andre til stede.
Det er en uskik, som er virkelig ubehagelig for dem, der er tvangsindlagt til at være vidne til løjerne. Nogle par nyder ligefrem at have tilskuere til deres skænderier, mens de fleste heldigvis kun tyer til den slags unoder, fordi de simpelthen ikke er klar over, hvor grimt de taler til hinanden. For sådan taler de hele tiden, og så er det gået hen og er blevet en virkelig dårlig vane, som de ikke selv er opmærksomme på.
Her virker det da også til, at du er ved at falde lovlig godt i et med tapetet, når du besøger dine venner, for det er jo ikke bare en, men flere gange, de har siddet og bidt af hinanden på trods af, at du har været til stede.
Det tyder på, at de slet ikke tænker over deres opførsel, så mon ikke det ville hjælpe, hvis du pippede op og gjorde dem opmærksom på det?
Det behøver såmænd ikke at være noget med, at du skal slå i bordet eller ty til andre voldsomheder. Du kan nøjes med at indskyde, om I ikke skal finde kammertonen frem, eller du kan sige, at du får det ubehageligt, når folk skændes i dit selskab. På den måde angriber du dem ikke, men holder elegant bolden på din egen bane, samtidig med at du får dem gjort opmærksom på, hvor grimt de taler.
Forhåbentlig får det dem til at tænke sig om fremover, og måske også begynde at spekulere over, hvorfor de dog skal tale så ækelt til hinanden. Det vil kun være godt, også for dem, så sæt foden venligt, men bestemt ned, så den gode tone kan genoprettes i jeres venskab.
