Jeg er træt af at være hende, der arrangerer alt med veninderne

En læser spørger, om hun skal fortsætte med at være den veninde, der altid tager initiativ

Kære Daisy. I de sidste mange år har jeg været den i min venindegruppe, som har arrangeret, at vi så hinanden. 

Det er jeg træt af. Men jeg tror heller ikke, at de andre gør det. Jeg har prøvet at lade være med at tage så meget initiativ, men det har resulteret i, at vi bare gled fra hinanden. 

Noah Umur Kanber: "Jeg er ikke det eneste barn, der er blevet tabt af systemet"

Med sine rå og syrede kunstværker inviterer Noah Umur Kanber, 32, beskueren ind i sin historie og til at se verden med sit hærdede, men også humoristiske og kærlige blik. Hun er aktuel i DR’s Kunstnerkolonien, og vi har talt med hende om sin transition til kvinde, sin voldsprægede opvækst og om at samle sine oplevelser i en ‘ark’.

Jeg er i tvivl, om jeg skal påtage mig rollen som hende, der arrangerer eller lade det glide ud?

Daisy Løvendahl råder til at dele med veninderne, hvordan hun har det

Kære du. I sin essens handler dit spørgsmål om noget, der er meget mere fundamentalt end det konkrete, du skriver om. 

Det handler nemlig om, hvor forpligtet vi er til at gøre den forskel, som vi kan. Der er et gammelt ordsprog, der siger: Den der har evnen, har også pligten. Det er der noget fint i. 

En erkendelse af at ikke alle er ens. At vi derimod kan bruge vores forskellighed til måske sammen at kunne mere. 

Bagsiden er dog også følelsen af at være den, der ofte står med ansvaret og arbejdet. Sammen med en oplevelse af uretfærdighed og manglende gensidighed. I kontrast til dette står nutidens selvudvikling med et budskab om, at man også gerne må prioritere sig selv. 

At et nej til andre ofte er et ja til sig selv. Der er noget i selvudviklingsbølgen, der måske har kostet på fællesskabet, men til gengæld har lidt flere mennesker fået støtte til at holde op med at være den evigt gode veninde, som altid kunne gøre lidt mere for de andre.

Vild udstilling: Denne kunstlabyrint bør du bruge en eftermiddag på at udforske

ALT for damernes praktikant Amalie Musolino lægger stor vægt på at finde ro og balance i en travl hverdag. Samtidig er det en vigtig sag for hende at støtte kvinder i kunsten. Her deler hun et par personlige tips til afslapning og kunst, mens vi bevæger os mod lysere tider.

Begge tilgange har værdi. De er bare meget forskellige. Jeg hører begge tankesæt hos dig. Jeg har lyst til at anerkende dig for, at du ikke bruger dette til at pege fingre ad dine veninder og skrive et langt brev om, hvor uduelige de er, og hvor uretfærdigt og synd for dig det hele er. 

Stor respekt for at du holder dig for god til at gå den vej og i stedet går på opdagelse i dig selv og din egen rolle. 

Dybest set har du et valg her. Vil du være den, der samler gruppen, tager initiativet og holder jer sammen, så du har jeres venindegruppe? 

Eller er det mere værdifuldt for dig at have den energi til dig selv og bruge den andre steder i dit liv, også selvom det koster den gruppes venskab?

Inden du svarer, vil jeg gerne dele noget med dig. 

Rigtigt mange af de mennesker, som jeg har talt med gennem tiden i terapirummet, har en følelse af, at når de andre ikke tager initiativ, så er det fordi, at det betyder mindre for dem. 

Det er helt fair at have det sådan, men det er faktisk ikke mit blik på verden, at det hænger sådan sammen. Mange mennesker har svært ved at handle på det, de vil. 

De får ikke taget initiativ, ringet tilbage eller sendt en invitation. 

Ikke fordi de mangler kærlighed til de mennesker, som de ikke får set, men fordi de er optaget af deres egen hverdag og det, de står i lige der. 

Du skriver ikke noget om, hvorvidt dette er en del af dine overvejelser, men jeg fik lyst til at dele dette perspektiv også. Måske er din venindegruppe dybest set meget taknemmelig for det I har, men de får bare ikke handlet på det eller takket dig. 

Måske er de ikke synderligt bevidste om, at det altid er dig, der tager initiativet, og måske ser de det slet ikke sådan. 

Min svigerdatter manipulerer min søn

En læser frygter, at hendes søn bliver manipuleret af hans kæreste. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Min pointe er denne. Før du træffer et valg om, hvorvidt du fortsat vil være den, der arrangerer og holder jer sammen eller ej, så overvej at dele med dem hvordan du har det. 

For mig er den evne til at dele med hinanden og den gensidige villighed til at lytte og forstå centralt i et venskab. 

Hvis de til gengæld ikke kan rumme dine følelser og have en ærlig samtale om det eller blive bedre til at vise dig, hvor meget de værdsætter det, du giver, så ville valget for mig personligt stå mere klart.

Om Daisy Løvendahl

• Parterapeut, coach, sexolog, forfatter og direktør for ”Sexolog & Parterapeut”-uddannelsen.
• Gennem 12 års samtaler har hun et særligt indblik i, hvad der virkelig fylder for folk, og hun har holdt mange i hånden gennem sorg, livskriser, forelskelser, utroskab, overgangen fra par til forældre og forsøget på at finde ”meningen med det hele”.
• Du kan skrive anonymt til Daisy her: daisylovendahl.dk/skriv-til-daisy