Jeg savner alenetid uden min familie
Jeg har svært ved at finde tid til mig selv i vores sammenbragte familie. Jeg har i mange år været vant til at bo alene, og nu begynder jeg at føle mig kvalt i mit eget hjem. Min kæreste har ikke samme behov for alenetid, og det er derfor svært for hende at forstå mit, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om behov for alenetid
Jeg bor på tredje år i en sammenbragt familie, som jeg er virkelig glad for. Min kæreste har to små børn, som bor her fuldtids, fordi faren har haft et misbrug.
Min kæreste og jeg har også fået et barn sammen på nu halvandet år. Vi har derfor også købt et hus sammen, hvor vi nu har boet i snart to år.
Det hele er gået stærkt, og med tre små børn og jobs, så er hverdagen travl. Jeg kommer selv fra en lang ungkarleperiode, hvor jeg blot var mig selv i otte år. Jeg er også typen, der ikke er så god til at sætte mine behov først. Jeg er ham, der altid er der for børnene og min kæreste, selvom det skal siges, at min kæreste og jeg er gode til at støtte hinanden og dele opgaverne herhjemme.
Problemet er, at jeg er begyndt at føle mig kvalt. Jeg er jo vant til at have masser af alenetid, fra da jeg boede alene, og det har jeg ikke nu – og jeg savner det. Min kæreste forstår slet ikke mit behov for alenetid. Hun synes, det er mærkeligt, hvis jeg trækker mig, efter at børnene er lagt og bare har brug for at sidde lidt for mig selv i et par timer.
Jeg har før haft et aktivt liv, men min kæreste finder det også underligt, hvis jeg løber en tur i stedet for at være sammen med hende. For hendes behov er, at vi er sammen hele tiden. Mit spørgsmål er derfor, hvor meget jeg kan jeg tillade mig at kræve af alenetid, uden at min kæreste føler sig afvist, for det ønsker jeg jo ikke?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at acceptere forskellighederne
I mine øjne er der overhovedet ikke noget galt med dig og dit ønske om alenetid. Tværtimod. Jeg forstår så udmærket, at du har brug for at hvile ørerne og gøre noget alene og for dig selv i de sparsomme fristunder, du har til din rådighed.
Vi taler så afsindig meget om, hvor vigtigt, det er at være udadvendt og social. Vi taler derimod alt for lidt om, hvor vigtigt det også er at sætte pris på sit eget gode selskab. Vi er i sidste ende alene med os selv, og er det så ikke vigtigt, at vi øver os i at påskønne lige det selskab? Selv kan jeg godt få ondt af mennesker, der hele tiden har et behov for at være sammen med andre, for det kan skabe et afhængighedsforhold, der ikke altid er sundt.
Nu er der også en helt elementær biologisk forskel på mennesker. Nogle lader op af at være alene, andre ved at være sammen med andre. Det er ikke sådan at lave om på, og hvorfor skulle vi egentlig også det? Du er sådan én, der har brug for alenetid, for sådan er du skabt, så for din og familiefredens skyld, bør din kæreste naturligvis respektere det behov.
Savner hun selv selskab, så vil jeg nok i første omgang råde hende til at tænke over, hvorfor hun har så stort et behov for det. Er det ikke noget, hun ønsker at lave om på, så må hun selv løse det problem uden at gøre det til dit. Om det kan være ved at finde sig en hobby eller se sine venner, det må være hendes valg.
Vigtigst er det, at I respekterer jeres forskelligheder og indretter jer med hensyn til, hvem I er, og hvilke behov, I nu engang har.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
