Jeg tør ikke lade min hund være alene hjemme

Spørgsmål om at tage hund med til familiekomsammen 

Jeg er en ung kvinde, som har fået mig en ny hund. Hun er lige under et halvt år gammel, og jeg er så glad for hende. Mit problem er, at jeg nu – sammen med min søster og mor – er inviteret til familiekomsammen hos noget familie, som vi ses jævnligt med.

Vi er ikke en ret stor familie, så vi forsøger at holde sammen, særligt nu, fordi vi mistede min far for kun to år siden.

Min hund er en dejlig, rolig og velopdragen hund, alligevel har jeg lige fået at vide, at jeg ikke må tage hende med over til besøget. Dette er på trods af, at familien selv har hunde, som min hvalp enes rigtig godt med. Jeg forstår ikke helt deres beslutning, men jeg har på fornemmelsen, at det er en principsag. De har nemlig været ret kritiske over, at jeg har fået en hund, når jeg ikke er flyttet hjemmefra endnu. Det kan jeg egentlig ikke se vedkommer dem, men de har altid haft en tendens til at blande sig i, hvad vi gør i vores del af familien.

LÆS OGSÅ: Skal vi levere vores elskede hund retur?

Jeg er rigtig ked af, at min hvalp ikke kan komme med. Vores by er tit præget af indbrud, og jeg frygter, at hun vil blive stjålet. Derudover er hun ikke særlig gammel og slet ikke vant til at være alene eller sammen med folk, hun ikke kender. Jeg overvejer at snakke med familien igen og måske også foreslå, at jeg kan medbringe et bur, som hun kan være i således, at hun ikke forstyrrer. Hvad tænker du?

Vibeke Dorp råder til at tale åbent med familien 

Nu er jeg selv kattemenneske og har derfor altid haft en tendens til at se lidt ned på hundemenneskers voldsomme tilknytning til deres hunde. Med tiden har jeg dog lært, at forholdet mellem ejer og hund bare er meget stærkt og ofte ligner det, der er imellem mennesker. Den stærke relation går jeg ud fra, at din familie kender til, nu de selv har hunde, endda hunde, der kommer godt ud af det med din hvalp. Derfor har jeg som du også svært ved at forstå, hvorfor de ikke giver dig lov til at tage din hvalp med. Måske er der tale om en misforståelse, og jeg synes derfor sagtens, at du kan kontakte familien igen. Fortæl dem nøgternt det, du beskriver for mig her: At du er lige så glad for din hvalp, som de er for deres hunde, og at du er bekymret for at lade hvalpen være alene hjemme. Find alle de gode argumenter frem, også dit fine løsningsforslag, men slut så af med at sig, at det er deres hjem, og at det derfor naturligvis også er dem, der bestemmer.

LÆS OGSÅ: Jeg føler mig økonomisk svigtet af min mor

Du skal ikke appellere til deres medlidenhed, du skal heller ikke være vred eller bebrejdende, du skal blot roligt tale din sag. Skulle de begynde at blande andet irrelevant ind i samtalen, så skynd dig at sig, at det jo intet har med den konkrete sag at gøre, og om I derfor ikke kan nøjes med at holde jer til den. Du skal så også huske på, at din familie kan have deres grunde til, at de ikke kan overskue din hvalp, og de grunde må du respektere. Giver de sig ikke, så har du vel en god ven eller anden familie, der kan passe din hund. Har du ikke det, så ved jeg fra min hundeglade familie, at der findes gode hundepensioner med søde mennesker, der helt sikkert nok skal tage dig godt af din hvalp, mens du hygger dig med din familie.