Jeg vil ikke blive uvenner med vores naboer
Jeg bor på en stille villavej, hvor min mand og jeg har et godt forhold til alle vores naboer. Vi bruger meget tid i haven, men nu er naboens hund begyndt at komme ind i vores have, hvor vi ofte træder i dens efterladenskaber, og den skræmmer fuglene, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om nabos hund
Min mand og jeg bor på en stille villavej i det midtfynske. Vi elsker vores hus, men især vores have, som vi bruger oceaner af tid i. Vi har altid haft et rigtig godt forhold til alle naboerne omkring os, men nu er der opstået et problem.
Beboerne i huset op til vores have har anskaffet sig en lille hund, som er noget så bedårende. Den har bare det problem, at den ikke kan kende forskel på sin egen have og vores. Det er således ikke så få gange, at vi har plantet fødderne i dens efterladenskaber, når vi har været udenfor, hvilket ikke er rart. Vi har nævnt det i forbifarten over hækken, og naboen lovede, at det ikke ville ske igen, men det har hunden åbenbart ikke fået at vide. Min mand er nu vred på hunden og naboerne, mens jeg synes, at vi skal forsøge med det gode, for der er ikke noget værre end nabostridigheder, og det er ikke hundens skyld.
LÆS OGSÅ: Min nabo er rasende og siger, at jeg er fuld af løgn
Jeg foreslog min mand, at vi selv satte et trådhegn op, og det var han også indstillet på, men han mener så, at vi skal bede naboen om at betale halvdelen af regningen, mens jeg nok tænker, at den udgift kan vi sagtens klare selv. Det kan godt virke som en lille ting, men når man hver dag står ved sit køkkenvindue og nyder udsigten til fuglebrættet og så ser den lille fyr komme flyvende ind og skræmme fuglene op, hvorefter den besørger på græsplænen, så bliver det en belastning. Hvad gør vi?
Vibeke Dorph råder til at tale med naboerne igen
Hvad der er et problem for nogen, er det ikke for andre, og da især ikke, hvis de ikke ved, at problemet eksisterer. Og det, kan jeg ikke lade være med at tænke, er tilfældet her. For det er da fint og hensynsfuldt, når I forsigtigt og henkastet nævner for naboen, at hunden render ind til jer, men det er derfor sikkert også den samme lidt for venlige og henkastede attitude, der er skyld i, at jeres naboer ikke rigtig har hørt jer og derfor heller ikke har taget problemet med hunden så alvorligt.
Nu er jeg fuldstændig enig med dig i, at det vil være tåbeligt at lade et så lille problem føre til en decideret nabostrid. Her må du simpelthen få din mand til at slå koldt vand i blodet for som sagt, det handler ganske sikkert om, at naboen endnu ikke er opmærksom på de problemer, deres lille hund forvolder inde hos jer.
LÆS OGSÅ: Vores nye naboer viser ingen hensyn
Derfor synes jeg, at I skal starte med at forelægge dem problemet igen, denne gang lidt mere nøgternt og så samtidig levere løsningen på det. Du lyder diplomatisk anlagt, så det er fint og vil helt sikkert virke mindre voldsomt, hvis det er dig, der går over til naboen alene. Rids her jeres udfordringer med hunden op og forelæg så naboerne løsningen med, at I sætter et trådhegn op, og I alle deles om udgifterne. Med mindre, der er noget helt galt med jeres naboer, og det lyder der jo ikke til at være, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at de vil finde forslaget glimrende. Så skynd dig at få sagen ud af verden, så din mand kan få blodtrykket ned igen, og I alle sammen kan nyde foråret i jeres haver i fred og fordragelighed.