Kan jeg tillade mig at gå fra min kone?

Spørgsmål om manglende fysisk nærvær i ægteskab

Jeg har været sammen med min kone i 15 år, og vi har to mindre børn.

For seks år siden fik vores ene barn flere forskellige alvorlige psykiske diagnoser.

Læs også

Er min kones utroskab ikke værre end min?

Det tog hårdt på os, og det har været en meget svær tid, og er det fortsat. Min kone fik i den forbindelse en belastningsreaktion og siden hen en sendiagnose med Aspergers.

Allerede før alt det her skete, var vores sexliv gået helt i stå. Jeg tænkte, at det nok ville komme igen, når tingene faldt til ro, men her seks år efter, er det ikke sket, tværtimod. I dag er der ingen berøring, ingen kærtegn, kun tantekys og et kram i ny og næ. Jeg har prøvet at slå mig til tåls med det, men det går mig på. Jeg skal konstant lægge låg på mig selv, for jeg har lyst til at røre ved min kone, som jeg stadigvæk er vild med, men hun ønsker det ikke og krymper sig, hvis jeg forsøger.

Jeg har taget emnet op, og hun siger, at hun nok aldrig får lyst til sex igen. Hun forstår min frustration, men kan eller vil ikke gøre noget ved det. Mit ægteskab er således blevet til et, hvor jeg bor sammen med en kvinde, som jeg ikke må røre ved, og det gør mig ulykkelig. Vi har det ellers godt sammen, men kun som kammerater.

Vi har talt om skilsmisse, men konsekvenserne kan jeg ikke overskue, for jeg tvivler på, at vores diagnosebarn kan holde til det. Jeg er faktisk også bekymret for, om min kone kan klare børnene alene, hvilket hun også selv er, så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til imødekomme hinandens behov

Det er et sørgeligt velkendt dilemma, i hvert fald for denne brevkassebestyrer, du skitserer her: Et forhold er i mistrivsel, fordi den ene part har brug for nærhed og intimitet, mens den anden har det modsat.

Læs også

Mine veninder advarede mig imod at gifte mig med Ulf - i dag forstår jeg hvorfor

Det resulterer i, at parret er endt i hver sin grøft, hvor den ene desperat søger nærhed, mens den anden kun føler sig endnu mere presset og derfor lukker helt ned. Når I så tilmed har et barn, der har en alvorlig diagnose, og din kone også døjer med en, så er jeres situation selvsagt udfordret.

Nu spørger du mig så om, hvordan I får løst det problem. Det kan jeg desværre ikke give dig et ensidigt svar på, men lad mig give dig et par tips. Først og fremmest er det vigtigt, at du (og alle vi andre) skriver os bag øret, at der findes mennesker, der ikke tænder så meget på fysisk nærvær, og at det er lige så legitimt at have det sådan, som det modsatte.

I er dog også et par og for et velfungerende parforhold gælder det, at man har en vilje til at imødekomme hinandens behov. Her tænker jeg, at det i jeres tilfælde er oplagt, at I får noget professionel hjælp til at løse jeres sexproblem, hvilket må være muligt grundet din kones diagnose.

Vil din kone ikke det, insisterer hun fortsat på, at hun ikke ønsker et sexliv, jamen, så er der jo kun to løsninger tilbage, medmindre du altså helt dropper tanken om at have et sexliv. En løsning er, du med din kones billigelse får dit sexbehov dækket andetsteds. Den løsning kender jeg mennesker, der trives fint med, men det gælder jo ikke for alle.

En anden løsning er den skilsmisse, du selv nævner. Og jo, en skilsmisse er svær, men håndterer I den fornuftigt og med gensidig respekt, så kan det føre til, at I begge får et gladere liv, når I først er ude på den anden side.

Det sidste gjaldt i hvert fald for mig efter min egen skilsmisse, så prøv at lade være med at være så bange og håndter det her problem som et, I skal se at få løst, så I begge kan få et lysere og gladere liv enten sammen eller hver for sig.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.