En læser har en mand, som ofte er i dårligt humør, og det går hende på:
Jeg håber du har et godt råd
til, hvad jeg skal stiller op,
for lige nu driver min mand mig til
vanvid.
Vi har været gift i 38 år
og har tre voksne børn. Han er nu
gået på pension og bruger al sin
tid på at hænge over sin skærm og
se på YouTube-videoer. Det synes
jeg virker intetsigende, men det
må han jo selv om. Han hjælper
dog fortsat til med at støvsuge og
gøre rent, men meget andet bliver
det ikke til.
Min mand har altid haft temperament, men efter at han er gået
på pension, er hans lunte blevet
kortere, hvilket børnene også
nævner. Han korrekser mig også,
hvis jeg gør noget husligt, der ikke
er efter hans hoved. Jeg synes
faktisk, at han taler ned til mig.
Han har ingen venner og familie,
kun mine venner og familie, og dem
kan han såmænd også ryge uklar med.
Jeg er derfor bange for, at
han støder både venner, børn og
familie fra os.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre,
jeg overvejer at flytte, men jeg
ved også, at han elsker mig, og at
jeg er hans et og alt, og på trods
af alt det her, så elsker jeg også
ham. Han er lidt ældre end mig, så
der er nogle år endnu til jeg går på
pension, og jeg glæder mig absolut
ikke. Så hvad vil du råde mig til?
Annonse
Vibekes svar:
Det lyder til til at være en
ganske velkendt krise, din
mand er røget ud i: Efter mange år
på arbejdsmarkedet er han stoppet
og aner så ikke, hvad han skal stille
op med sig selv. Personligt har jeg
mødt en hel del mennesker – gerne
mænd – der har befundet sig i en
lignende krise efter et endt arbejdsliv.
Værst var det søde par, jeg kendte, hvor alt gik galt, da han blev
tvunget på pension efter et langt
arbejdsliv. Ærgerligt selvfølgeligt,
hvis man gerne ville være fortsat,
men ret patetisk, at han så brugte
de næste mange år af sit liv på at
være sur og bitter ikke bare til gene
for ham selv, men i den grad også
for sine omgivelser.
Folk i krise skal man være kærlige
og hensynsfulde overfor,
men det er
ikke ensbetydende med, at
de i al evighed
skal have lov
til at dominere med deres elendige
humør. Din mand har jo heller ingen
glæde af at spilde sin tid på at
vrisse af dig og alle andre.
Var jeg dig, så ville jeg derfor stoppe
med at gå som katten om den varme
grød og i stedet få fortalt ham, hvad hans dårlige humør gør ved dig.
Har han en reel krise, så må han få
hjælp, sådan som mange andre før
ham har fået det. Vis forståelse,
hvis han vil tale om tingene, men
kræv handling.
Pas ligeledes på, at
du ikke ender som en slags ufrivillig
hjemmesygeplejerske for ham, sørg
for selv at komme ud, og gør det, du
vil og har lyst til. For dets mere du
insisterer på
at leve livet,
desto mere
tvinger du
også ham op
ad stolen.
Og tvinges
op skal han, måske i første omgang
for at lære at sætte ord på det, der
nager ham, men på den lange bane
for at komme videre og i gang med
at leve livet igen – for det er nu
engang det, han og alle vi andre er
sat i verden for at gøre.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
