Min vrisne mand driver mig til vanvid
En læser søger et råd, da hendes mand har en kort lunte og konstant er vrissen. Læs Vibeke Dorphs svar i Hjemmets brevkasse her.
En læser har en mand, som ofte er i dårligt humør, og det går hende på:
Jeg håber du har et godt råd til, hvad jeg skal stiller op, for lige nu driver min mand mig til vanvid.
Vi har været gift i 38 år og har tre voksne børn. Han er nu gået på pension og bruger al sin tid på at hænge over sin skærm og se på YouTube-videoer. Det synes jeg virker intetsigende, men det må han jo selv om. Han hjælper dog fortsat til med at støvsuge og gøre rent, men meget andet bliver det ikke til.
Min mand har altid haft temperament, men efter at han er gået på pension, er hans lunte blevet kortere, hvilket børnene også nævner. Han korrekser mig også, hvis jeg gør noget husligt, der ikke er efter hans hoved. Jeg synes faktisk, at han taler ned til mig. Han har ingen venner og familie, kun mine venner og familie, og dem kan han såmænd også ryge uklar med.
Jeg er derfor bange for, at han støder både venner, børn og familie fra os. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg overvejer at flytte, men jeg ved også, at han elsker mig, og at jeg er hans et og alt, og på trods af alt det her, så elsker jeg også ham. Han er lidt ældre end mig, så der er nogle år endnu til jeg går på pension, og jeg glæder mig absolut ikke. Så hvad vil du råde mig til?
Annonse
Vibekes svar:
Det lyder til til at være en ganske velkendt krise, din mand er røget ud i: Efter mange år på arbejdsmarkedet er han stoppet og aner så ikke, hvad han skal stille op med sig selv. Personligt har jeg mødt en hel del mennesker – gerne mænd – der har befundet sig i en lignende krise efter et endt arbejdsliv.
Værst var det søde par, jeg kendte, hvor alt gik galt, da han blev tvunget på pension efter et langt arbejdsliv. Ærgerligt selvfølgeligt, hvis man gerne ville være fortsat, men ret patetisk, at han så brugte de næste mange år af sit liv på at være sur og bitter ikke bare til gene for ham selv, men i den grad også for sine omgivelser.
Folk i krise skal man være kærlige og hensynsfulde overfor, men det er ikke ensbetydende med, at de i al evighed skal have lov til at dominere med deres elendige humør. Din mand har jo heller ingen glæde af at spilde sin tid på at vrisse af dig og alle andre. Var jeg dig, så ville jeg derfor stoppe med at gå som katten om den varme grød og i stedet få fortalt ham, hvad hans dårlige humør gør ved dig. Har han en reel krise, så må han få hjælp, sådan som mange andre før ham har fået det. Vis forståelse, hvis han vil tale om tingene, men kræv handling.
Pas ligeledes på, at du ikke ender som en slags ufrivillig hjemmesygeplejerske for ham, sørg for selv at komme ud, og gør det, du vil og har lyst til. For dets mere du insisterer på at leve livet, desto mere tvinger du også ham op ad stolen. Og tvinges op skal han, måske i første omgang for at lære at sætte ord på det, der nager ham, men på den lange bane for at komme videre og i gang med at leve livet igen – for det er nu engang det, han og alle vi andre er sat i verden for at gøre.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
