En læser har en mand, som hun elsker. Men han bliver mere og mere jaloux, og hun ved ikke, hvad hun skal gøre mere. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.
Fra at være en kærlig og åben mand, er han blevet jaloux, og han stoler ikke længere på mig. Det viser sig ved, at han konstant udspørger mig om, hvem jeg har talt med, hvad vi har talt om, og hvorfor vi overhovedet skulle tale sammen.
Han vil også vide alt om min gøren og laden. Har jeg været væk hjemmefra, udspørger han mig i detaljer, selv når det er noget, jeg har lavet med børnene. Svarer jeg ham ikke tilfredsstillende, er det børnene han udspørger.
Når vi er i byen sammen, mener han, at jeg kigger for meget og smiler til andre og vil vide hvorfor. Når jeg har prøvet at tale med ham om hans jalousi, forstår han ikke, at problemet er hos ham.
Han ser sig i stedet som et offer og går til angreb på mig verbalt. Her kan han blive anklagende og højtråbende i en grad, så jeg bliver nervøs.
Der har for nogle år siden været utroskab i hans egen familie med en mor, der levede et dobbeltliv, og jeg tror, at det måske er der, hans mistro stammer fra.
Når han en sjælden gang er til at tale med, indrømmer han, at han måske har et problem, men snart starter det hele forfra med konstant udspørgen. Jeg elsker ham som sagt højt og vil gøre alt for, at vores forhold kan blive godt igen, men lige nu har jeg det, som om jeg bor i et fængsel.
Det går også udover vores børn, så det kan og må ikke fortsætte. Har du et råd?
Annonse
Vibeke Dorph råder til ikke at svare på hans spørgsmål, men at vende fokus hen på ham
Din mand lyder til at døje med en sygelig jalousi, og han skal helt sikkert have professionel hjælp for at kunne komme den til livs.
Annonse
For at kunne tage imod den hjælp og det med gavn, så er det vigtigt, at han forstår, at problemet er hans og intet har mig dig at gøre. For at han kan indse det, så er det vigtigt, at du holder op med at være hans ”medspiller”.
Medspiller er du nemlig, når du helt sikkert i den bedste mening, svarer på hans syge spørgsmål og dermed forsvarer dig selv, som havde du overhovedet noget at skulle forsvare.
Her synes jeg, at du i stedet skal prøve at gøre noget andet: Når han igen begynder at udspørge og anklage dig, så svar ham ikke, men vend i stedet fokus hen på ham.
Sig til ham, at du nægter at forholde dig til hans tåbelige beskyldninger. Hans tanker er født i ham og har intet at gøre med dig, så dem vil du gerne være fri for at skulle forholde dig til. Sig også, at han har brug for hjælp, og at den hjælp vil du hjertens gerne hjælpe ham med at få.
Pas her på med at true ham med bål og brænd for det vil kun forstærke hans jalousi og usikkerhed, men insister på, at det er hos ham, problemet hører hjemme.
Du skal kort sagt være fornuften, der nægter at lade sig besudle af en syg mands tanker.
Kan du fastholde at være det, så vil han efterhånden forstå, at han er problemet og har brug for hjælp.
Skulle han fortsat nægte at søge den, bliver han ved med at pine og plage dig, så er du og børnene bedst tjent med at flytte for jer selv, for så vil tingene kun forværres, og det har ingen af jer godt af, tværtimod.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
