Min søn vil ikke have min mand med til sit bryllup
Min mand må ikke komme med til min søns bryllup, fordi brudeparret er bange for, at han drikker for meget. Min søns far er derimod inviteret, og jeg frygter, at der opstår uvenskab, hvor jeg, i fraværet af min mand, ikke har nogen støtte gennem festen, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om manglende inkludering til bryllup
Jeg har et problem. Sagen er, at min søn skal giftes, men i den forbindelse har bedt mig om at komme til brylluppet uden min mand.
En delvis grund er, at min søn er bange for, at min mand vil ødelægge festen ved at drikke for meget. Det skal siges, at min søn har boet under samme tag med min mand i nogle år, derfor kommer det her meget bag på mig. Bruden har også været i selskab med min mand, uden at der her har været pinlige optrin. Selvom han drak øl, var han hverken voldelig eller ubehagelig, men skuffede nok nogle gange ved at være noget udeltagende.
Min søns far og min eksmand er selvskrevet til at komme til brylluppet, og han er single. Jeg vil gerne være med til at fejre deres bryllup og lægge de sårede følelser væk, men jeg har ikke lyst til at være i selskab med min eksmand uden min mand, der da også sagtens kan skrue ned for alkoholen til en sådan fest.
Min eksmand er stoppet med at drikke for ca. 20 år siden, men kommer stadig til AA møder, og han praler gerne af sin ædruelighed. Han kan dog stadigvæk være både sarkastisk og giftig i sine udtalelser, og han dvæler ved fortiden og opfører sig tit som om, at vi stadigvæk er gift. Hvordan tackler jeg det her? Jeg frygter, at dagen vil blive ødelagt for mig på grund af min eksmand, og der er ikke andre til festen, jeg kan søge støtte hos undervejs.
Vibeke Dorph råder til stil og format
Det virker til, at der har været rigeligt med alkohol inden over i din søns liv, når både hans far og stedfar har og har haft et lovlig tæt forhold til flasken. Sikkert derfor har din søn også ønsket, at han på netop denne store dag ikke skal spilde kræfter på at bekymre sig om eventuelle berusede gæsters udskejelser.
Og selvom jeg godt forstår, at du er skuffet over, at det går ud over din mand, så kan jeg faktisk godt forstå din søn. For fulde mennesker er en plage, og det kan da godt være, at din mand siger, at han vil skrue ned for drikkeriet på lige den dag, men drikke vil han jo nok alligevel, og så ved man jo aldrig…
Selvom det selvfølgeligt er ærgerligt, at din mand ikke må komme med til din søns bryllup, så vil jeg også mene, at din søn er i sin gode ret til at handle, som han gør. Som sagt, det er hans og hans kommende hustrus store dag, og det bør alle rette ind efter, også dig.
Jeg kan således kun bifalde dine ord om at lægge de sårede følelser bag dig og så i stedet bruge 100% af din energi på, at din søn skal få en dejlig fest. Tænker du på det i stedet for på, hvorfor din mand ikke er med, eller hvorfor din eksmand er så irriterende, så tror jeg faktisk, at du kan få en fin dag. Du tropper nemlig kun op for din søns skyld, du dukker endda op med et smil på læben på trods af, at din mand ikke er inviteret med.
Det er at have stil og format, for stil har man, hvis man er i stand til at sætte sig selv og sine egne behov til side for at glæde dem, der står en nær. Og tro mig, det kan godt være, at det ikke lige bliver dit livs sjoveste fest, men bagefter vil du glæde dig over, at du gjorde dit for, at det blev det for din søn.