Min stedmor blander sig i mit liv
Min stedmor vil blande sig i de valg, som min kæreste og jeg træffer, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om indblanding fra stedmor
Problemet er min fars nye kone, som han har været sammen med i tre år. Mine forældre blev skilt for fem år siden, hvorefter min mor flyttede til den anden ende af landet. Jeg ser hende derfor ikke så tit, men jeg elsker hende jo lige højt, og vi taler ofte sammen, så jeg føler mig tæt på hende. Fordi hun er så langt væk, føler jeg nok også en ekstra loyalitet over for hende. Det var også min far, der gik, og altså hende, der blev forladt.
Min fars kone er sød, og jeg tror egentlig også, at hun på mange måder forsøger at indgå i en erstatningsrolle, fordi min mor er langt væk, men hun bliver tit for meget. Især i øjeblikket, hvor min kæreste og jeg lige har fået vores første barn. Her har min stedmor travlt med at blande sig og vælte sine egne erfaringer med hendes to drenge (som er på min alder) ned over mig i stedet for at lade os klare tingene selv. Hun kommer også med nyindkøbt tøj til den lille, som slet ikke er vores smag, og hun har meninger om, hvordan vi bør opdrage ham. Hun mener også, at vi bør gifte os. Hun blander sig kort sagt i alt, så vi er efterhånden begyndt at blive ret irriterede på hende.
Min far er så forelsket i hende, at jeg slet ikke nænner at blande ham ind i det her, for det får ingen af os noget ud af. Jeg elsker også min stedmor for at have gjort ham til en glad mand, for det gjorde min mor nok ikke, så jeg vil ikke have en familiekonflikt ud af det. Jeg ved, hun gør tingene i den bedste mening, men jeg ønsker bare, at hun kunne trække sig lidt, så vi selv kan få plads, og min mor også lettere kunne være her. Har du et råd?
Vibeke Dorph råder til små, skarpe bemærkninger til stedmor
Nu kender jeg jo ikke din stedmor, men på mig lyder det til, at hun betragter dig, som den datter, jeg forstår, at hun ikke selv har. Det er jo umiddelbart meget sødt, men det er også grænseoverskridende, for du har jo kun kendt hende i ganske få år, og du har i forvejen en udmærket mor, som du er rigtig glad for. Man kunne da også godt ønske sig, at din stedmor gik med lidt mere lavmeldte skridt i jeres familie og ikke farede så meget frem, men det har hun åbenbart ikke kunnet finde ud af, og så må du jo hjælpe hende på vej ved at finde stopskiltet frem.
Her tænker jeg at små fine, men også ganske skarpe markeringer, vil være hjælpsomme. Spring op og fald ned på, at hun forærer jer børnetøj, I ikke bryder jer om, men om I har lyst til at gifte jer, eller hvordan I opdrager jeres barn, det vedkommer til gengæld ikke hende. Her er venlige, verbale markeringer a la: ”Det finder vi selv ud af”, ”vi gør tingene på vores måde”, ”det har vi ikke lyst til” glimrende. På den måde skubber du hende forsigtigt ud af dit hjem og forhåbentlig også ud af dit hoved. Forstår hun ikke dine markeringer, så må du skrue bissen på.
Lad være med at blande din mor eller skilsmissen ind i det, bare sig, at du er nybagt mor, og hvis hun virkelig ønsker at hjælpe dig, så gør hun det bedst ved at lade dig gøre tingene på din måde og helst i ro og fred. Bare hold stand og vær så også opmærksom på, at din stedmor opfører sig præcis lige så påtrængende og bedrevidende, som mange andre mødre gør det over for deres døtre. Du er således heller ikke den første "datter", der bliver nødt til at skrue bissen på og sætte en grænse for at få fred.