Mine to børn har afbrudt kontakten med mig
Efter min mands død har mine to voksne børn svigtet mig totalt. Jeg har ikke haft kontakt med dem i noget tid nu, og jeg ved simpelthen ikke, hvorfor de er blevet sure på mig og har afbrudt kontakten. Jeg har flere gange forsøgt at invitere dem på besøg, men uden held, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om svært forhold til voksne børn
Jeg er en dame på 87 år, hvis mand gennem 64 år døde for tre år siden efter et langt, vidunderligt ægteskab. Det var hårdt at blive alene, også fordi mine to voksne børn svigtede mig totalt, da de ikke bekymrede sig om mig i tiden efter.
Jeg fortalte dem på et tidspunkt, at jeg gerne ville finde anden og mindre bolig, men jeg blev mødt med det svar, at jeg skulle blive boende, da det ville blive alt for dyrt at flytte. Jeg mente ikke, at de skulle bestemme over mig, da jeg sidder i et uskiftet bo. Der gik nogle måneder, og jeg havde flere ejendomsmæglere til at vurdere min bolig, som jeg endte med at sælge.
LÆS OGSÅ: Min kone ydmyger mig - hvad gør jeg?
Kort tid efter fandt jeg en lejlighed, som kostede langt mindre end det, jeg havde solgt min gamle for. Jeg ringede til min søn og fortalte det. Han svarede, at jeg ikke bare kunne sælge min lejlighed. Han afbrød forbindelsen, og siden har jeg ikke hørt fra ham. Derefter ringede min datter. Hun var meget vred og sagde, at jeg ikke var til at stole på. Det skal siges, at begge mine børn har høje uddannelser og gode jobs og lønninger. De har aldrig haft et godt forhold til hinanden, men nu har de rottet sig sammen imod mig.
Mit ene barnebarn har fortalt mig, at min søn forventer en arv fra sin far, hvortil jeg kunne fortælle, at jeg jo sidder i uskiftet bo, og derfor er arven foreløbig min. Det generer mig meget, at jeg ikke kender grunden til mine børns afstand til mig. Heldigvis har jeg gode søskende, som støtter mig, men de forstår heller ikke, hvad der er sket, for mine børn har også afbrudt kontakten til dem. Flere gange har jeg forsøgt at invitere dem til at komme og se min nye bolig, men de svarer mig ikke. Har du et råd til, hvad jeg gør?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at sende et brev
Nu kender jeg jo kun til din version af historien om, hvad der er gået galt mellem dine børn og dig. Ud fra den kunne det da godt tyde på, at dine to voksne børn har mere travlt med at sikre sig deres del af den arv, der en dag måtte tilfalde dem, end at tage sig godt af dig. Veluddannede eller ej, så er det en utrolig primitiv måde at opføre sig på.
Dine penge er, som du selv skriver det, dine. Hvad du bruger dem til, skal og kan de ikke blande sig i – medmindre selvfølgelig, at du opførte dig decideret vanvittigt. Det lyder det bestemt ikke til, at du har gjort. For det er da kun sundt, at du skifter den bolig ud, der er blevet for stor og måske også bærer på for mange minder, ud med en mindre. At du orker og magter det, det er godt gået din alder taget i betragtning.
LÆS OGSÅ: Min mand er gået bort - og nu gider mine voksne døtre mig ikke
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
Nu kan der dog også tænkes at være andre grunde til, at dine børn har afbrudt kontakten til dig. Måske handler det slet ikke om arv, men om noget ganske andet. Derfor vil mit råd til dig være, at du sender dem et enslydende brev, hvori du skriver, at du savner dem og derfor gerne vil vide, hvorfor de har afbrudt kontakten til dig. Lad her være med at komme ind på, hvad du tror og mener, der er gået galt.
Skriv blot, om de dog ikke vil mødes med dig og tale med dig om, hvad de synes, du har gjort så forkert. Indvilliger de i det, må du lytte til dem og se, om der er en rimelighed i det, de måtte sige til dig. Er der det, så er det vel til at løse med en undskyldning eller forklaring, og så kan i lykkeligt komme videre. Handler det derimod om, at de kun er ude efter dine penge, jamen, så kan jeg kun sige, at du desværre nok er bedre tjent uden deres selskab.
