Skal min mand have lov til at dyrke sex med andre?
Min mand og jeg har været gift i mange år, men de seneste par år har vi ikke haft et sexliv. Det er der mange grunde til, men jeg troede egentligt, at det var OK for os begge. Nu har jeg så fundet ud af, at min mand har besøgt en sexarbejder, og det påvirker mig meget, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om problemer med sex i parforholdet
Jeg er en kvinde i slutningen af 50’erne, som mødte min mand for 18 år siden. Vi har altid haft og har det stadigvæk godt sammen.
Der er dog en slange i paradis. For seks år siden fik jeg konstateret kræft, og siden har jeg ikke har haft sex med min mand, da jeg tabte lysten og ikke kunne holde ud, at han rørte ved mig. Det skal siges, at vores sexliv inden da også var blevet ret uinteressant for mig. Han gjorde sig på ingen måde umage og var også blevet overvægtig.
Under corona gik han ned med stress, hvilket heller ikke gjorde sexlysten større. I sommer fik han det bedre, og jeg fornemmede her, at han igen var blevet mere interesseret i sex, men det var ikke noget, han talte med mig om. Forleden opdagede jeg så, at han havde kontaktet en prostitueret og her været til en 45 minutters ”behandling”.
Jeg er fuldkommen i chok, for det havde jeg ikke set komme. Jeg konfronterede ham ikke, men dagen efter kom han og spurgte, om jeg godt var klar over, at han elskede mig højt. Det skal siges, at vi i øjeblikket kommunikerer dårligt. Han talte mig sønder og sammen, da han var stresset, og nu lukker jeg helt af for at beskytte mig selv.
Jeg ved godt, det er en dum løsning, men jeg orker simpelthen ikke al den snak. Jeg er lige nu så chokeret, at jeg helt har mistet fornemmelsen af, hvor slemt, det han har gjort, er. Under alle omstændigheder føler jeg, at han har svigtet mig på alle fronter.
Så hvad gør jeg? Skal jeg konfrontere ham? Smide ham ud? Ignorere det? Eller måske værdsætte, at han får sex andetsteds, når jeg nu ikke vil have det med ham?
Vibeke Dorph råder til at tale om det
Det er sådan med et forhold, at begge parter har et lige stort ansvar for, at det fungerer. Det er således ikke kun din mands ansvar, at jeres sexliv er velfungerende, det er lige så meget dit.
Lukker du på samme måde emotionelt af, fordi du synes, at han taler for meget, så har du også et ansvar for, at I får det problem løst. Blot at klappe i og være afvisende både fysisk og følelsesmæssigt er umodent og bestemt ikke en løsning.
Nu har din mand så tyet til at få sit behov for sex opfyldt andetsteds, fordi du ikke vil have sex med ham. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du ikke har den store sexlyst grundet din sygdom, men jeg kan altså også godt forstå, at din mand ikke kan sætte sit sexliv på standby på sjette år på grund af den. Han har som du et liv, der skal fungere, og det gør det tilsyneladende ikke, hvis sex ikke er en del af det, så det må du nok respektere.
Var det mig, der var i din situation, hvor jeg gerne ville beholde min mand, men ikke ønskede et sexliv, så ville jeg udvise en hel del largeness og være åben for alternative løsninger. For kærlighed mellem to mennesker handler i særdeleshed også om, at man sørger for, at ens elskede får det bedste ud af det liv, han eller hun nu engang har.
Mit primære ønske for jer begge to er dog først og fremmest, at I begynder at tage jeres forhold langt mere alvorligt og således også får talt ordentligt sammen om jeres intime liv både på det emotionelle og det fysiske plan. For før I får gjort det, bliver ingen af jer rigtig lykkelige, og det ville da være skrækkeligt synd for jer begge to.