Svigter jeg mine voksne børn ved at sige stop?
Jeg er efterhånden udkørt af mine voksne børns mistrivsel og problemer. Jeg har i mange år været der for dem uden støtte fra deres far. Nu kan jeg dog ikke mere, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Sprøgsmål om udkørthed grundet voksne børn
Jeg er en kvinde i 50’erne med to voksne børn i slut 20’erne og start 30’erne.
Jeg har brugt de sidste 15 år på den ældstes misbrug af alkohol og hash og den yngstes psykiske mistrivsel med indtil flere diagnoser.
Min mand og børnenes far har i alle årene været ret passiv og overladt alt med børnenes problemer til mig. Jeg måtte tage fri fra arbejde for at deltage i møderne med fagfolk, kørt fra Herodes til Pilatus i forsøget på at understøtte og hjælpe og samtidig forsøgt at holde fast i mig selv. Jeg har oveni det passet mit arbejde, som jeg er enormt glad for og har lige færdiggjort en videreuddannelse, også for at vise mine børn, at hvor der er vilje, er der vej.
Selvom jeg normalt har været udadvendt overfor andre, så har jeg helt mistet kræfterne. Mine søskende hører jeg sjældent fra, jeg har ingen venner længere og for at være ærlig: jeg har mistet lysten og foretrækker mit eget selskab. Jeg har nu smidt håndklædet i ringen i forhold til mine børn, for jeg orker ikke mere.
Annonse
Jeg opgiver også snart mit ægteskab, for jeg føler, at jeg står alene med alt. Min mand siger, at jeg ikke skal blande mig i børnenes liv, og at de må tage konsekvenserne af deres valg. På den ene side forstår jeg godt, hvad han mener. På den anden side føler jeg mig virkelig som en dårlig mor. Jeg har derfor brug for et puf til, hvordan jeg skaber gode rammer for mig selv og mit liv, men også undgår den dårlige samvittighed overfor mine børn, for jeg kan ikke mere.
Vibeke Dorph råder til at lytte til sig selv
Det lyder til, at I har fået lavet en usund konstruktion i familien, hvor du er den stærke, der klarer alt, mens dine nu voksne børn ingen vilje og/eller evne har til at tage ansvar for deres eget liv, mens din mand lovlig mageligt holder sig på sidelinjen.
Det kan jeg da godt forstå, at du ikke kan holde til, og det skal du heller ikke. For det fører ingen gode steder hen, så godt, at du har smidt det håndklæde i ringen, lad det endelig blive liggende der. For du kan ikke redde dine børn, det kan de kun selv. Om din søn vil drikke og ryge eller ej, det er kun ham der kan beslutte det, ligesom din datter til en vis grad også må og kan tage ansvar for sin psykiske lidelser.
Det er deres liv, det handler om, og det må de selv lære at tage ansvar for. Det har de tydeligvis ikke gjort, måske fordi, du har gjort det for dem?
Derfor, lyt nu til dig selv. Du er i knæ, hvem ville ikke være det i din situation. Hold fast i, at du ikke kan og vil mere, du har brug for ro og brug for at passe på dig selv. Helst ville jeg råde dig til at tage langt væk meget længe, men kan eller vil du ikke det, så gør det mentalt. Luk ned, lad være med at fortsætte den automatreaktion, du har haft, hver gang dine børn er havnet i problemer og se, om de ikke selv er i stand til at handle.
Det vil sikkert tage dem tid at lære, men de vil have så godt af at erfare, at de selv er i stand til at ændre på tingene, alt imens du passer på dig og dit. Er du ikke i stand til helt at lukke ned for kontakten, så giv dine børn en time eller to ugentligt, hvor du følger op, men sørg for, at det er dem, der har bolden, og at de ikke igen kaster den i favnen på dig.
Annonse
For fortsætter du med at lege livredder for dine voksne børn, så ender du bitter og vred, og det har hverken du eller andre nogen som helst glæde af.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
