Den
professionelle danser Camilla Dalsgaard har et meget tæt forhold til sin mor,
Soffie Dalsgaard, og det har hun altid haft.
”Vi har et
fuldstændigt unikt bånd, og min mand joker også ofte med, at han aldrig har
været min nummer et, men altid har været min nummer to. Indtil vi fik vores
datter selvfølgelig, og han faldt helt ned på en tredjeplads,” fortæller
Camilla Dalsgaard i et interview med Hendes Verden uge 44.
Og for Camilla
Dalsgaard er der ingen tvivl om, hvorfor båndet til hendes mor er så stærkt.
”Det skyldes min
og min mors fælles historie. Da jeg var seks år gammel, forlod hun min far. Vi
tog et tog gennem natten fra København til Hobro og gik under jorden. Jeg kan
stadig huske adrenalinen i kroppen fra den nat,” mindes hun den nat, der blev
kulminationen på en periode i hendes barndom, som hun husker som meget utryg.
”Min far fyldte
meget og havde et meget voldsomt temperament. Jeg var ofte bange for ham. Og
selvom min mor forsøgte at beskytte mig mod hans temperament og de ting, der
skete i vores hjem, så mærker børn jo alt.”
Alt var godt
på overfladen
Den dag i dag kan
Camilla Dalsgaard endnu genkalde sig den stemning, der var i hendes
barndomshjem i Frederikssund.
For selvom
familiens hjem var både stort, pænt og havde tilhørende pool og dejlig have,
var virkeligheden bag de lukkede døre langt fra idyllisk.
”Alt skulle være
stort og smukt og strålende. Men jeg husker først og fremmest min barndom som
utryg.”
Forældrene havde
ifølge hende drøntravlt med deres karriere, hvor de var driftige og ambitiøse. Men Camilla Dalsgaard savnede nærvær.
”Også selvom vi
havde au pair, og mine oldeforældre, som boede lige ved siden af, ofte passede
mig. Der var ikke noget af alt det store og strålende, der kunne dulme
utrygheden,” siger hun om den stemning i hjemmet, der især kom fra hendes fars
temperament.
Camilla Dalsgaard
er i dag 33 år, men hun kan endnu genkalde sig den utrygge følelse, der fyldte
hende som barn.
”Stemningen og
tonen sidder stadig i mig i dag. Den har lagt sig som et sår i mig, som jeg
trods mange timer hos en psykolog fortsat bærer med mig. Det er et sår, der
stadig springer op. Og som jeg øver mig på at leve med.”
Læs hele
interviewet med Camilla Dalsgaard på linket nedenfor. Her fortæller hun også
om, hvordan dansestudiet blev et trygt rum for hende i en svær tid, om at blive
adopteret som voksen af sin mors mand, og hun deler, hvordan hun vil være en
vejleder for sin datter, Andrea.
