"Jeg skulle give slip på min vrede for at slutte fred med min mor"

14-årige Carla svinger benet over den lille mørkeblå cykel og tramper hårdt i pedalerne i retning af Store Kongensgade i indre København, hvor Carlas morfar bor og har et atelier. Carla kommer der ugentligt for at gøre rent, fordi hun gerne vil tjene sine egne penge. Mens Carla vrider klude op og tørrer hylder af, slår det knuder i hendes mave. Carla skal nemlig bede sin morfar om penge på vegne af sin mor. Og hun ved, at hendes morfar vil blive irriteret over det. Da Carla er færdig med rengøringen og skal have de aftalte 200 kroner i betaling, er det blevet tid til, at hun spørger.

"Mor bad mig høre dig, om hun kunne få 500 kroner med også?"

Hendes morfar sukker, men hiver 400 kroner ud af pengebundtet og siger, at nu er kassen altså lukket. Carla cykler langsomt hjem. På vejen tænker hun over, hvad hendes mor vil sige til, at Carla kun kommer hjem med 400 kroner og ikke 500, som hun havde bedt om.

Som barn grubler Carla Mickelborg meget over penge. Hun er bekymret for, om der er nok til at dække de faste udgifter og huslejen. Carlas mor, Mariane, er alenemor og arbejder som freelance artdirector og underviser i kreativitet, og indkomsten er derfor svingende. Den økonomiske usikkerhed får betydning for både Carlas eget forhold til penge og for forholdet mellem mor og datter.

– Selv som voksen har jeg haft en tendens til at blive nervøs for, om jeg har penge nok til husleje eller andre helt basale ting. Og jeg er ofte blevet nervøs, hvis jeg har skullet investere og bruge mange penge på en gang. Jeg har en angst for, at penge bliver taget fra os. At de slipper op. Og jeg har meget svært ved at tage nogle af de valg, som min mor tillod sig at tage, da jeg var barn. På den måde har jeg haft meget svært ved at glemme den økonomiske usikkerhed, som prægede min barndom, fortæller Carla.

Carlas bekymringer i barndommen gror sig dybere, og hun har svært ved at acceptere sin mors afslappede forhold til penge.

– Jeg hadede at blive blandet ind i min mors problemer med økonomien. Når jeg skulle spørge min morfar om penge til min mor, vidste jeg, at han ikke kunne sige nej til mig, men han endte tit med at blive ærgerlig over situationen. Det var ubehageligt, at jeg som barn skulle stå i midten af det hele.

Som Carla bliver ældre, vokser hendes forhold til sin mor sig mere konfliktfyldt. Carla springer ud som skuespiller i en alder af 16 år, og som teenager kæmper Carla for at være anderledes end sin mor.

– Jeg begyndte at måle succes ud fra nogle helt andre parametre, end min mor arbejdede med. Jeg tror, at jeg har tænkt, at det var for svært at være som min mor. Jeg prøvede igennem mange år at være det komplet modsatte af hende. Jeg prøvede at være "perfekt", og jeg forsøgte at gøre mig nem at elske. Og så gik jeg op i penge. Min mor er typen, der altid har sagt sandheden, også når det er ubelejligt. Og det gør ikke altid én så populær. Fra jeg startede i skole, forsøgte jeg at passe ind. Og jeg prøvede på det i en ekstrem grad, hvor jeg vendte både mit sande jeg og min mor ryggen. Jeg følte ikke rigtigt, at de ting, hun havde lært mig, var noget, der battede i folkeskolen. Der gav det mere pondus at være tynd og have fake Gucci-tasker.

Carla får succes med skuespillerkarrieren og begynder at tjene gode penge. Da Carlas bror, Kalle, fylder 18 år, mister hendes mor både børnepenge og boligstøtte, og mor og bror må flytte hjem til Carla. Carla sørger for tag over hovedet til sin familie, og de deler huslejen, mens de alle tre studerer og er på SU. Tre år senere stifter de familieselskabet GOALS, hvor Carla påtager sig rollen som direktør, men det ekstra ansvar gavner langt fra familiens forhold.

– Alle de her frustrationer over min mor og vores forhold kulminerede absolut i den periode. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne tage det her ansvar på mig, men jeg havde også svært ved at finde ud af, hvordan jeg kunne slippe ud af det igen uden at ødelægge min familie. De udfordringer, jeg havde med min mor, blev endnu mere tydelige, nu hvor vi også skulle drive en virksomhed sammen.

Efter nogle år med en fælles virksomhed trækker Carla sig fra direktør-posten. Hun indser, at hun hele tiden har forsøgt at hjælpe sin mor, men at hun faktisk har gjort det komplet modsatte.

– Det var ikke et spørgsmål om, hvorvidt jeg kunne uddelegere noget af ansvaret til de andre i virksomheden. Jeg havde det elendigt i direktørrollen og måtte give helt slip i den rolle for at kunne se klart igen. Jeg prøvede at være en strid boss over for min mor, og det fungerede ikke for nogen af os.

Sur og vred i hjertet

Efter at have trukket sig som direktør kan Carla rette al sin fokus på sin egen virksomhed, Carlachloe.dk, som hun har haft sideløbende. Virksomheden går godt, men på trods af den økonomiske sikkerhed, som har været så vigtig for hende, føler hun stadig, at der mangler noget. Carla føler sig langt fra lykkelig.

– Jeg var så sur og vred dybt inde i mit hjerte. Jeg var ikke engang glad for de ting, jeg opnåede længere. Der kunne jeg mærke, at der var noget, jeg måtte have misforstået, siden jeg ikke glædede mig over noget længere. Og jeg beskyldte igen min mor for, at jeg følte på den her måde. Det var et tilbagevendende tema for mig, at jeg tænkte på hende med frustration og vrede. Og at jeg gav hende skylden, også selvom jeg ikke engang var direktør i vores familievirksomhed længere. Sådan kunne jeg jo ikke blive ved med at have det, fortæller Carla.

Særligt én konkret episode får stor betydning for Carla og gør det tydeligt for hende, at noget bør laves om.

– En aften sad jeg og onlineshoppede, fordi jeg gerne ville forkæle mig selv. Jeg stod med et økonomisk overskud, som jeg havde kæmpet mig til, men jeg var overhovedet ikke glad for de ting, jeg kunne indfri med pengene. Jeg sad hele aftenen og kiggede på tasker, men jeg kunne ikke tage en beslutning og gik bare i seng. Jeg vågnede pludselig midt om natten med den her fornemmelse i kroppen. Den sagde mig, at det ikke var tasker, der ville gøre mig lykkelig, men at jeg i stedet skulle ændre mit forhold til min mor. Og til mig selv også. Og i den her ændring af vores forhold lå der et behov for, at jeg begyndte at dele min penge og energi med dem, jeg elsker. Og jeg skulle gøre det af glæde og ikke af forpligtelse som hidtil.

Dagen efter ringer hendes mor og fortæller Carla, at hun ikke har penge nok på kontoen til at udbetale sig selv løn. Til at starte med bliver Carla irriteret over opkaldet, der vækker de gamle følelser og frustrationer. Men så kommer hun i tanke om nattens erkendelser og tilbyder sin mor 5.000 kroner. Men det er ikke helt nok, mener hendes mor. Carla reagerer med vrede og synes, at hendes mor er utaknemmelig.

– Men episoden kickstartede virkelig en transformation inde i mig selv. Tiden var simpelthen kommet til, at jeg skulle give slip på noget af den vrede og irritation, jeg havde mod min mor. Uanset hvor uretfærdigt det hele kunne føles. Det var et turning point, hvor jeg indså, at det var min egen modstand mod omstændighederne, der var et problem. Ikke omstændighederne eller min mor i sig selv.

En rejse hjem til sig selv

I takt med at Carla indser, at hun er nødt til at ændre sit perspektiv for selv at få det bedre, begynder hun at skrive en bog. Carla ved, at bogen skal handle om den udviklingsrejse, hun står over for at skulle påbegynde.

– Jeg har været virkelig vred nogle gange i denne skriveproces, men jeg har også haft virkelig mange aha-oplevelser, og jeg har fået en bedre forståelse for, hvorfor min mor har handlet, som hun har gjort. Min mor har altid troet på, at tingene nok skulle gå. Jeg tror måske også, at det er derfor, at hun ikke har tænkt, at jeg ville tage det så ilde op som barn og blive så bekymret, som jeg jo gjorde, når hun involverede mig i sine pengeproblemer, for hun har aldrig selv været særlig bekymret.

Undervejs som bogen skrider frem, går det op for Carla, at frustrationerne i hende primært kommer fra hendes egne forventninger til andre og sig selv ikke mindst.

– Fra jeg begyndte at skrive på den her bog, begyndte jeg også at elske mig selv mere. Det betyder, at jeg ikke i samme grad forsøger at blive elsket af alle. Det har været en helende proces for mig, der har gjort mig langt mere lydhør over for min intuition. Jeg er ikke bange for den mere. Nu handler det om, at jeg skal have lov til at være mere mig selv. Og det viser sig så, at "mere mig selv" betyder mere som min mor altid har været. Og at det er mig, der har flygtet fra de her sider af mig selv. Denne indsigt har også fået betydning for Carlas forhold til penge.

– Jeg har fundet ud af, at den tryghed, jeg nok altid har søgt i penge, bliver nødt til at komme inde fra mig selv. For penge eller andre mennesker kan ikke give den tryghed, og en stor portion penge kommer man bare til at frygte at miste igen.

Hvordan er dit og din mors forhold forandret?

– Tidligere har det været sådan, at jeg har modargumenteret og kæmpet, når min mor og jeg var uenige. Og det har jeg egentlig også gjort med andre mennesker. Jeg blev meget i vreden, men det er det, jeg forsøger at træde ud af nu. Det er svært, for du kan indgå i relationer, hvor du er blevet så vant til at være i kamp, at det føles trygt at blive der.

Har det været svært at ændre på jeres forhold?

– Ikke for min mor, for hun har jo altid bare været sig selv. Men jeg ved da, at hun synes, det har været svært, at jeg har været så vred på hende. For mig har det føltes lidt som at bungeejumpe. Det føles fredfyldt at give slip på mit behov for at kontrollere min mors økonomi gennem mine bekymrende tanker. Jeg tror, vi begge to føler, at vi svæver igen nu.

Skriveprocessen har været både hård og givende for Carla. Det er vigtigt for hende, at læserne af hendes bog forstår, at den aldrig har været tænkt som en kritik af hendes mor, men at den i virkeligheden handler om, at Carla har skullet tilgive sig selv for at holde sin mor fast i et negativt billede.

– Jeg håber, at det er tydeligt at læse i bogen, at min mor hele vejen igennem har været både stærk og modig, hvilket på alle måder er beundringsværdigt. Hun har været alenemor og haft en hel masse at se til. Det bedste ved den her proces har været, at jeg har kunnet være så ærlig, og at min mor har

kunnet rumme det. Der er mange mennesker, der får sluttet fred med deres forældre for sent. Det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Nu, et års tid efter at Carla påbegyndte skriveprocessen, står hun tilbage med en fuldendt bog og en følelse af at være et forandret menneske.

Eller i virkeligheden at være blevet sit sande jeg og på mange måder langt mere som sin mor, end hun tidligere har villet indrømme over for sig selv.

– Jeg har fået en tro på, at tingene er lige, som de skal være. Også i forhold til økonomi. Den tro er blevet bekræftet, efter jeg har skrevet bogen. Og jeg kan jo se nu, at sådan har min mor haft det hele vejen igennem. Hun har altid troet på det bedste.