Cecilie Hother siger fra: ”For mig virker det helt formålsløst”

Hvornår rejser du dig? Vi er mange, der er SÅ trætte af, at du igen og igen henvender dig til pressen for at få omtale pga. et mistet barn, der end ikke var blevet født!!! Du har været MERE END heldig mht. job på Tv2. Man kan kun gisne om, hvordan du er blevet ansat. En høj IQ har bestemt ikke været et krav. Men måske Peter Tanev har en finger – eller mere end det – med i spillet?!!!!! Jeg håber, at vi får fred for al din ynk, når dit næste barn kommer til verden!!!

Cecilie Hother læser beskeden højt. Hun modtog den, efter hun i marts 2019 dødfødte sin søn, der inden begravelsen fik navnet Karl. Tabet havde hun åbnet op omkring på de sociale medier, fordi det hjalp hende med at bearbejde sorgen. Desværre tikkede hadske beskeder som denne ind for mange gange til, at den smilende vejr- og tv-vært kunne ignorere det, og langsomt voksede idéen til en bog, der skal gøre os klogere på den online mobbe-kultur.

Hadbeskeder midt i sorgen

Cecilie begyndte at researche til bogen, og snart stod det klart for hende, at der var behov for noget mere håndgribeligt: et manifest med simple retningslinjer, der skal få os alle sammen til at tænke os om, inden vi trykker på "send".

"Jeg har fået grimme beskeder længe, men den helt store katalysator for mig var, da jeg mistede Karl. Jeg åbnede meget op omkring sorgen, frustrationen og de store følelser, og jeg brugte de sociale medier som en ventil. Jeg gjorde det for at få luft for min sorg, men det var med rystende ben, og jeg var meget bange og sårbar, da jeg første gang delte noget, der var så personligt for mig, og som ikke levede op til ”glansbilledet”. Det var den ægte mig, med sorg, grimhed og uperfekthed."

Det var først flere måneder efter, Cecilie mistede sin søn, at hun begyndte at dele sit upolerede følelsesliv på sin platform. Den positive respons gjorde det nemmere for hende at finde en mening med tragedien, mens den negative respons ramte hende dér, hvor hun var allermest sårbar.

"Det var givende for mig, at jeg kunne hjælpe andre. Når man er i sorg, kan man godt føle sig ensom, så det gav mening for mig at kunne være der for andre i sorg. Det er den smukke side af de sociale medier. De kan oplyse, inspirere og skabe fællesskab, men lige så givende som de positive beskeder er, lige så tærende er de hadefulde."

"Nogle skrev, at de ikke gad høre mere på det, at så meget kunne man ikke tude over et dødt barn, at han nok havde det bedre et andet sted og mange andre ting. Derfor lavede jeg et opslag, hvor jeg frabad mig negative kommentarer og skrev, at hvis folk ikke havde noget positivt at bidrage med, ville jeg gerne være fri for at høre det. Det opslag var åbenbart at hælde benzin på bålet, for da fik jeg for alvor nogle grimme ting at vide, mine børn fik grimme ting at vide, og min mand fik nogle grimme ting at vide," fortæller hun.

Decideret mobning

Cecilie blev kontaktet af det daværende P1-program Shitstorm, der havde spottet branden.

"Da jeg stod på rulletrappen i DR på vej op til studiet, meldte to spørgsmål sig: Hvad er det for et samfund, vi befinder os i nu med sociale medier? Og hvem er de her mennesker, der skriver så grimme ting?"

"Det blev startskuddet for mig. Måske er det fordi, jeg har en bachelor i psykologi og er meget interesseret i at forstå, hvad der kan få folk til at være så nederdrægtige og ubetænksomme. Der sidder jo et menneske på den anden side, og det er lige meget, om det er mig, eller om det er din gymnasiekammerat eller kollega. Hvad er det, der gør, at vi i samfundet tillader den form for opførsel? I en skolegård havde gårdvagten for længst grebet ind , for det er jo decideret mobning," konstaterer hun.

#NOKNU

På langt de fleste sociale medier har man mulighed for at anmelde mobning, og der er kommet et større fokus på problemet – med god grund. Konsekvenserne af online mobning er nemlig mange. Offeret kan ifølge Unicef opleve skam, vrede, ensomhed, træthed, søvnbesvær og endda noget så fysisk som mave- og hovedpine. Forekomsten af mobning på internettet er helt uacceptabelt lige meget, hvor hyppigt man oplever det, pointerer Cecilie.

"Jeg får stadig meget hadske beskeder. Jeg har generelt nogle ret søde følgere, men på ugentlig basis tikker der alligevel noget ubehageligt ind i min indbakke, og det er bare ikke okay – uanset om det er 1 eller 1000," siger hun og forklarer kulturen med et billede:

"For mig virker det helt formålsløst, at nogle mennesker kommer hjem fra arbejde, spiser aftensmad med familien og så sætter sig i sofaen og skriver "din fede klamme sæk" til en person, de slet ikke kender."

Bogen researcher Cecilie fortsat på, men manifestet (som du kan se her) er grundigt gennemarbejdet og delt på Cecilies sociale medier, og hun håber, at det vil nå bredt ud og gøre noget ved mobberiet.

Manifestet har også sit eget hashtag, #NOKNU, som man helt enkelt kan svare igen med, når nogen overskrider ens egne eller andres grænser. Manifestet er et statement for den enkelte, mens hashtagget også kan bruges, hvis man ønsker at stå op for nogen, der bliver angrebet uforrettet eller hængt ud på de sociale medier.

"Jeg håber og ønsker, at jeg kan være med til at inspirere og præge, så ingen behøver at være bange eller frygte grumme og hadske reaktioner, hvis de vælger at dele noget personligt på deres private SoMe-platform. Det kunne være fantastisk, hvis alle – unge, gamle, tykke, tynde, sjove, glade, sure, kede af det – kunne dele lige, hvad de ville, på deres private profiler, UDEN at frygte reaktionerne i kommentarfeltet."

"Jeg ville elske, hvis hashtagget kunne blive udbredt, og folk ville bruge det, når de oplevede mobning på de sociale medier. Det handler nemlig også om ikke at stå alene, og hashtagget er en nem måde at stå op for hinanden på, hvor manifestet mere er en personlig erklæring."

Hvordan kom vi hertil?

Manifestet skal fungere som et holdepunkt og et redskab for, hvordan man skal navigere socialt på de sociale medier,  og bogen, som Cecilie arbejder på, skal give en bedre forståelse af den dårlige kultur, forklarer Cecilie.

"Det handler ikke specielt om, at JEG modtager grimme beskeder, for det er vi mange, der gør. Under min research har jeg fundet ud af, at det ikke kun er offentlige personer. ALLE på de sociale medier risikerer at blive udsat for mobning, det er den frivillige foreningslærer, det er sportsudøveren, skoleeleven, kollegaen – ingen er fredet. Det er blevet nok nu, og jeg vil forsøge at stoppe det. Men for at stoppe det er det nødvendigt at forstå det, og det er det, jeg vil med bogen, jeg arbejder på. Bogen skal krydse det sociologiske med det psykologiske for at forklare, hvad der får folk til at mobbe andre på sociale medier."

"Psykologisk er der ikke nogen simpel forklaring, for der er ret stor forskel på, hvem der skriver, og hvad de går efter. Nogle går efter familien, andre går efter personen, og andre igen går efter udseendet. Helt overordnet kan man placere de her mennesker i nogle bestemte kasser, og det, synes jeg, er interessant."

Samfundets udvikling er også vigtig for Cecilie at komme omkring, for der er fart på – faktisk så meget fart, at vi slet ikke har opdaget, hvordan vi er endt, hvor vi er.

"Jeg startede med at være et offentligt ansigt, da Facebook  var nyt, men i takt med, at internettet voksede, og Facebook, Instagram, TikTok og Snapchat kom til, blev beskederne grimmere og grimmere. Jeg har set udviklingen, og hvordan tonen kun er blevet værre."

"Man kan kalde det dårlig tone og hadbeskeder, men når man skærer det ind til benet, så er det mobning. Der er sket et skred, og vi taler om det, og der er fokus på det, men der sker ikke noget. Vi mangler inspiration og et redskab, og manifestet er første spadestik mod mobning på de sociale medier, og så håber jeg, at bogen kommer til at give en forståelse af den kultur, vi har fået."

Konsekvensen af den online mobbe-kultur tyder desværre også på at være alvorlig. En undersøgelse fra 2017 fra Institut for Menneskerettigheder viser, at de grupper, der udsættes for mobning og hadefulde angreb på sociale medier, afholder sig fra at deltage i den offentlige debat, og så går vi glip af en masse nuancer.

De sociale medier har påvirket vores kultur og den offentlige debat markant på relativt få år, og der skal forandring til nu, siger Cecilie.

"Udviklingen er sket så hurtigt. Børn har mobiltelefoner og kan komme på alle platforme. Det er på disse platforme, at vores børn kommer til at få deres første nyheder, for det er de medier, som de tjekker først. Det vil sige, at de sociale medier er med til at være meningsdannere, og hvis kulturen ikke er pæn her, bliver det også en grim meningsdannelse blandt brugerne," forklarer hun.

Den uigennemskuelige lovgivning

Straffeloven skal beskytte alle borgere mod truende, chikanerende beskeder. Men hvornår man må dele de hadefulde beskeder, er meget komplekst, og det er svært at gennemskue, fordi der ofte kommer flere regelsæt i spil samtidig, når det gælder sociale medier.

"Vi har ytringsfrihed – ikke ytringspligt. Det er ikke ulovligt at skrive noget grimt om andre, det er dårlig stil og dårlig opdragelse, og man kan sige fra over for det ved at blokere eller slette, men det stopper mobningen ikke af. Folk må synes om mig, hvad de vil. Det er okay, hvis nogen synes, at jeg er irriterende, grim og dum, men de har ikke pligt til at skrive det til mig eller om mig."

"Jeg startede med at have et punkt i manifestet, hvor der stod, at hvis man bliver mobbet online og modtager en grim besked, skal man have lov til at offentliggøre beskeden, fordi jeg som sagt tror på, at det vil virke effektivt at kunne stille folk til ansvar for det, de skriver. Men det kan man bare ikke altid. I nogle situationer er det eneste, jeg kan gøre, at blokere folk eller gå i dialog. Hvis de skriver noget, der overskrider lovgivningen, hvis de truer mig på livet, så kan jeg melde det til politiet, men jeg må ikke dele folks navne og profilbilleder."

Hvordan fandt du ud af det?

"Jeg rådførte mig med en dygtig jurist, som jeg har brugt under arbejdet med manifestet. Lovgivningen er ikke tydelig, og det er meget frustrerende," siger hun og uddyber sin frustration:

"For at sikre mig, at manifestet ikke opfordrer til noget, der strider imod lovgivningen, forsøgte jeg at sætte mig ind i, hvilke love og regler, der gælder på de sociale medier. Men det var uigennemskueligt for mig, og derfor har jeg rådført mig juridisk. Sociale medier er noget nyt, svært og broget, og udviklingen er svær at indkapsle. Derfor så jeg et behov for nogle retningslinjer, der var overordnede og simple. Jeg håber, at folk vil bruge manifestet, for hvis alle står sammen og giver udtryk for, at det er nok nu, så kan vi gøre en forskel."

Forbedring for fremtiden

Manifestet skal ikke tolkes som et plaster på fortiden. For Cecilie handler det om at se fremad – for vores allesammens bedste.

"Det, der driver mig, er ikke fortiden. Fortiden er bag os, og man kan sige undskyld, hvis man har lyst. Men det her handler om fremtiden, og hvordan vi forholder os til at gebærde os på de sociale medier, for sociale medier forsvinder ikke – tværtimod. Det er både mig selv, dig, skolebørn, forældre, fodboldtræneren – os alle sammen, der skal opføre os ordentligt, når vi er online. Det skal ikke være okay at mobbe hinanden hverken i virkeligheden eller online."

"Det hedder jo sociale medier, men mange kan ikke finde ud af at begå sig socialt derinde. Der mangler gode normer og regler for, hvad god opførsel er, og det er SoMe-manifestet også med til at optegne. Det er stadig et nyt univers, som vi alle – børn som voksne – skal opdrages i. Det kræver, at man lige tænker sig lidt om, når man er social derinde, for man er med til at forme en kultur, som vores børn også begår sig i. Og børn i dag storforbruger jo de sociale medier, derfor er det virkelig også vigtigt, at vi voksne tager det alvorligt," siger hun og kommenterer så sig selv:

"Jeg skal ikke opdrage andre, men jeg vil gerne inspirere folk til at forholde sig til den her kultur på de sociale medier. Personligt vil jeg forsøge at strække tiden, til mine børn skal på de sociale medier, men jeg er jo ikke naiv og ved godt, at de vil vise interesse for det før eller siden. Derfor vil jeg hellere omfavne det og så forsøge at forbedre det hele og sørge for, at de får en god oplevelse. Jeg har ofte overvejet, hvad jeg egentlig ville synes var værst af disse to scenarier: At mit barn modtog hadbeskeder, eller at mit barn sendte hadbeskeder. For hvis min datter mobber, betyder det jo, at der er noget inde i hende, der gør, at hun ikke har det godt. På den anden side vil jeg heller aldrig have, at hun skulle være den, der bliver mobbet."

Hvordan har du det med, at dine børn skal på de sociale medier en dag?

"Jeg er simpelthen så bange. Jeg er nervøs, fordi jeg under min research talte med en veninde, der er folkeskolelærer, og hun gjorde det klart for mig, at selvom man tror, man har en idé om, hvad ens børn er på af sociale medier, så har man ikke en reel chance for faktisk at vide det, herunder kende indholdet. Mange har måske fået et større indblik under coronakrisen, fordi vi har været så meget sammen, men vi aner jo ikke, hvad der bliver skrevet om derinde. Det eneste, jeg kan klamre mig til som mor, er troen på, at jeg har givet dem en god opdragelse og nogle gode retningslinjer."

Som mor forestiller Cecilie sig også, at manifestet kan bruges til at navigere efter. Når man som forældre ikke har mulighed for at danne sig det fulde overblik over sit barns færden på internettet, så er nogle simple retningslinjer, der kan bruges på tværs af de sociale medier, et meget hjælpsomt redskab.

"Jeg tænker, at jeg selv vil bruge manifestet som et redskab til at tale med mine børn om, hvordan man skal opføre sig på de sociale medier, når de en dag skal logge på. Retningslinjerne i manifestet er faktisk både klare og simple, så børn kan også forholde sig til dem. Børn begår sig anderledes på de sociale medier, og det hele udvikler sig jo med rasende fart. Vores børn overtager også en eksisterende kultur, som de bygger ovenpå, og derfor er det så enormt vigtigt, at vi forholder os til den grimme tone og tager afstand fra den."

Online mobning har eksisteret længe, og det er tydeligvis ikke noget, der er nemt at slippe af med. Men for Cecilie er en lille ændring bedre end ingen, og med sit manifest og bogen på vej kan hun i hvert fald sige, at hun forsøgte.

"Jeg håber, at det kan sætte gang i noget og få folk til at tænke over, hvordan de opfører sig, og hvilken kultur vi giver videre til den næste generation, der logger på. Jeg synes, vi skal sætte barren højere for de kommende brugere, som er vores børn."