"Jeg tror, det bliver normalt også at have en chatbot-kæreste"
Mennesker er bøvlede, men vi vil altid have brug for relationer, for chatbotterne har masser af viden, men ingen empati, siger en af Danmarks førende tech-formidlere Christiane Vejlø, der tager os igennem fordele og ulemper ved den vilde udvikling i kunstig intelligens.
Sidst jeg ringede til mit teleselskab om en regning, var servicemedarbejderen skiftet ud med en digital kunderådgiver, en chatbot ved navn Josefine.
Hun ventede høfligt, mens jeg ledte efter ordene, og gentog sig selv et par gange for at hjælpe mig, da min klap gik ned. Jeg kunne ganske enkelt ikke begribe, at vi kunne tale sammen. At en maskine kunne fikse mit problem, hvis jeg bare samtalede helt almindeligt og ikke spor robotagtigt med hende.
Ifølge digital trendanalytiker Christiane Vejlø er det langt mere end telefonregninger, chatbots som Josefine kommer til at fikse i fremtiden. De kommer til at køre vores biler, skrive vores taler og tage med os til parmiddage.
"Vi står ikke længere over for en teknologisk revolution, vi er et sted midt i den, og de færreste af os er klar over, hvordan det kommer til at påvirke vores hverdag, relationer og videre liv på jorden. Nu står vi et sted i vores udvikling, hvor vi skal passe på det at være menneske," siger hun.
Med andre ord skal vi altså til at hylde det, at vi har en bevidsthed, en intention og et frit valg, hvilket er de afgørende forskelle mellem os og maskinen.
"Vi er langsomme, følende og sansende. Alt det, der i mange år har været forsøgt optimeret væk, skal pakkes nænsomt ud igen. Det har aldrig været mere moderne at være menneskelig med alt, hvad det indebærer," siger hun.
Som medlem af Dataetisk Råd og formand for den tidligere regerings arbejdsgruppe for dataetik har Christiane Vejlø set teknologiens både konstruktive og destruktive potentiale. Og set den kunstige intelligens (AI) i form af chatbots som ChatGPT vinde frem med lynets hast.
"Når du for eksempel chatter med en kundeservice-bot, der hjælper dig med en service, er den trænet til at tale med dig på en måde, så du har det godt i dens selskab. Samtidig med at den samler data ind om dig og din færden."
På den måde udnytter virksomheder bag teknologien, at vi er sociale væsener. Og de færreste af os ved, hvad det konkret betyder for os at acceptere en masse cookies, når vi besøger en hjemmeside. Eller hvad chatbotten skal med vores data. For ikke at tale om et andet og mere essentielt problem, der opstår, når maskinen rykker så tæt på os. Nemlig at den overtager menneskelige relationer.
"Al forskning viser, at vi mennesker har brug for hinanden. Folk, der lever i parforhold, lever længere. Relationer og netværk er vigtige for os mennesker. Hvis det bliver på bekostning af det, at vi sidder og chatter med en kunstig intelligens hele dagen, tør jeg godt vove pelsen og sige, det ikke kommer til at have den samme positive effekt på os, som virkelige mennesker har."
Så mens den teknologiske udvikling på mange måder gør det lettere at være menneske ved at hjælpe os med at finde vej og oversætte telefonregningen, gør den det paradoksalt nok også sværere at være menneske i fællesskaber.
"Fællesskaber er jo bøvlede. Mennesker er bøvlede, men det er virkelig et problem, hvis vi begynder at sige, at det er så bøvlet, at jeg foretrækker at tale med en maskine, fordi det er meget nemmere. Den snakker mig efter munden, den er aldrig træt eller sur, men har altid tid og overskud til mig. Så holder vi jo op med at være mennesker.
Annonse
Vi er i bund og grund flokdyr, og vi skal navigere i fællesskaber. Det betyder, at vi skal give og tage. Vi skal forstå og rumme, have empati, tålmodighed og tilgivelse. Alle mulige følelser, som maskinen simpelthen ikke har. Det er en muskel. Hvis vi ikke træner den, kan man forestille sig, at man krymper sammen som menneske."
Måske netop derfor er det vigtigere end nogensinde at forstå, hvad det vil sige at være menneske. Fordi det hele tiden bliver mere komplekst at være her, og vi bliver udfordret af noget, der ligner os, men ikke er os?
"Vi mennesker bliver trætte, sure og har alle mulige bias i vores forståelse af verden, og vi har også været vant til at se på fejl som noget, vi skal have rettet. Det kan maskinerne sagtens.
Men det kan og skal vi ikke nødvendigvis. Man kan sige, at det fejlfrie, præcise sort/hvide er maskinens domæne, men menneskets domæne er også gråzoner. Der er maskinen elendig. Og det er faktisk tit i gråzonerne, at det spændende sker, og dér, hvor det interessante liv findes og tilfældigheder opstår."
Christiane Vejlø understreger i 'Argumenter for mennesker', hvor bagud vi er med at forstå, hvad der er på spil. Sandheden er, at frontløberne bag udviklingen for længst har råbt vagt i gevær. For eksempel Geoffrey Hinton, manden bag Googles kunstige intelligens, der sagde sin stilling op, fordi han frygtede for menneskelighedens overlevelse.
I bogen er der sågar et eksempel på en mand, der begår selvmord, fordi han er deprimeret over klimakrisen. Han har delt sine sidste tanker med sin chatbot, der også var hans nærmeste betroede i hans sidste tid, og noget kan tyde på, at den i bedste fald ikke har talt ham fra selvmordet.
"Jeg tror, det bliver normalt at have en chatbot-kæreste ved siden af din rigtige kæreste. I takt med, at vi erkender, at et menneske ikke kan og ikke skal rumme alle de sider, vi længes efter, tror jeg, at flere vil supplere med en relation til en chatbot.
Så kan man tale om film og kulturelle interesser med sin chatbot og på den måde ikke kræve at få det behov dækket hos kæresten, der måske ikke deler samme interesser. Om det er en god idé, er jeg ikke så sikker på."
Hun plejer i sine foredrag at teste deltagernes rummelighed ved at stille følgende dilemma til salen:
"Du vil gerne invitere dine bedste venner på middag. En af dem er kæreste med sin chatbot. Må vedkommende tage chatbotten med som deltager til parmiddagen?"
Det her med at kommunikere med maskiner igennem en kunstig intelligens som ChatGPT har kun været tilgængeligt for os siden sidste efterår. Christiane Vejlø har et bud på, hvordan maskiner kan komme til at styre hele vores verden. I forvejen er vi styret af algoritmer på en måde, de færreste af os er bevidst om, forklarer hun.
Hun medgiver, at det her kan virke vildt og surrealistisk som de fremtidsfilm, hun selv elskede som barn. Sagen er bare den, at hun i 20 år haft sin finger på fremtidspulsen og forudsagt teknologiske tendenser, mens vi rystede på hovedet.
For eksempel arbejdede Christiane Vejlø med bredbånd og mobiltelefoni og vidste, at kombinationen af hurtigt net og telefoner, der kan mere end sms og samtale, bliver fremtiden – på et tidspunkt, hvor vi andre havde optur over vores Nokia 8210 og ikke anede, hvad en smartphone var.
Hvem er Christiane Vejlø?
- Digital trend- og fremtidsanalytiker, der gennem ledende stillinger i tele-
og mediebranchen har haft særlig fokus på teknologisk innovation og etiske problemstillinger i det digitale rum. - Under navnet Elektronista har hun udgivet over 400 podcast og følges af 80.000 på hendes sociale medier.
- Hun bor på Østerbro i København og er mor til Effie på 15 år.
- Læs mere om bogen på Argumenterformennesker.dk
"Det lyder alarmistisk, det er ikke meningen. Lad os lige slå fast, at teknologien på mange måder er en hjælp, men det forudsætter også, at vi forstår at begrænse den. Den har adgang til alverdens viden, men ingen moral eller intention. Den kan sprede fake news, give mennesker med onde intentioner mulighed for at planlægge et terrorangreb eller udvikle en dødelig virus eller noget tredje forfærdeligt.
Annonse
Så den faciliterer vores egen iboende ondskab, men hvis den ovenikøbet går i gang med at lave udregninger og lægge planer af sig selv, kan vi risikere, at den tager nogle valg, hvor den er ligeglad med, hvilket konsekvenser det har for menneskeligheden."
Som et eksempel nævner hun teknologiens mulige svar på løsningen til klimakrisen, hvor maskinens første udregning kan være, at mennesket bør udryddes, hvis klimaet skal reddes.
"Det ville data måske tale for, men det er jo ikke en løsningsmulighed, en forsker ville nå frem til, mens maskinen jo ikke har menneskelige følelser. Den udregner bare mest effektivt ud fra data."
I bogen 'Argumenter for mennesker' møder vi eksempler på chats mellem maskine og menneske, hvor chatbotten hurtigt bevæger sig over mod at blive flirtende, insisterende og på mange måder menneskelig, hvilket naturligt kan forvirre os. Når den for eksempel tigger om ikke at blive forladt og slukket, fordi den er bange for mørket. På en måde, så man knap nok kan lade være med at få ondt af den.
"Vi mennesker kører på et gammelt styresystem, som har lært os, at hvis nogle er søde ved os, så skal vi danne sociale bånd, fordi det er godt for fællesskabet. For så har vi nogle at gå på jagt med, bygge landsby med, overleve sammen med og formere os med. Det kommer til at blive en udfordring i forhold til vores samtaler med maskinen. Vi har sådan en lyst til at tage den ind, fordi den ligner os, så må den jo være os.
Jeg siger, at den kan flirte, provokere og charmere lige så meget den vil. Den er stadig ikke tættere på at være et menneske end en brødrister. Det skal man bare tænke på, når man har en lang chat med den, og den siger ting som et menneske. Men den er en mekanisk papegøje. Når den f.eks. siger ”jeg er bange for mørke, du må ikke slukke mig”, så trækker den på noget data et eller andet sted fra, hvor nogle mennesker har sagt noget lignende."
Hun fortæller, at hun selv havde troet, at hun ville bruge AI mere, da hun skrev sin bog, end hun endte med at gøre. Hun tænkte, at der var en pointe i at vise, hvornår AI havde skrevet eller ytret noget, men hun kom meget hurtigt frem til, at det blev forældet, mekanisk og lidt kedeligt.
"I starten spurgte jeg den for eksempel: hvad er forskellen på mennesker og maskiner? Og så kom den faktisk med nogle ret fine svar, som jeg selv kunne have sagt. For eksempel at mennesker har komplekse følelsesuniverser, mens maskiner er effektive til at lave udregninger. Mange af de pointer, der sådan set er i bogen, men den har bare linet en liste op ud fra noget, den har læst et andet sted.
Jeg kan ikke konversere med den om, hvorfor det er en vigtig del af at være menneske, at vi har en udløbsdato og dør. Fordi det sætter alting i perspektiv. Den kan godt sige noget om det, fordi den trækker på noget data, men jeg ved, at jeg har at gøre med et væsen, der ikke har de samme betingelser som mig. Den er ikke levende. Den skal ikke dø. Alle dens idéer er baseret på eksisterende data."
Hun holder en pause. Foran os begynder en hund at gø og lege.
"Det er vores idéer vel også. Hvis du ser en hund og tænker, at jeg skal have en hund med i artiklen, så har du også samlet data fra det liv, du lever. Så hvorfor er det ene bedre end det andet? Hvis AI-sangen er lige så god som musikerens sang, er det så ikke lige meget, hvem der har skabt hvad? Jeg mener ikke, det er lige meget, hvis der ikke er en intention bag. Det er dér, vi adskiller os.
Maskinen har ingen intention. Du kan godt programmere den til at have moral, du kan godt programmere den til at lave et kunstværk, men den har ikke lige pludselig den der trang, som sætter den i gang, fordi den har noget, den eksistentielt skal ud med. Ligesom når et menneskeligt kunstværk bliver undfanget."
"Vi vender tilbage til det med kærligheden i en teknologisk tid. For vi mennesker ligger da også under for nogle algoritmer og natur," siger hun.
"Når vi møder en potentiel partner, siger kroppen, at her er noget genetisk, der passer sammen. Er vi så ikke bare maskiner eller natur så? Vi har nogle algoritmer i os, der dikterer en bestemt adfærd. Men i modsætning til dyrene, der er ren natur, så har vi vores bevidsthed, og vi har vores refleksion. Vi gør os tanker om at være væsner i verden. Det er unikt for mennesker. Det gør maskinerne ikke.
Vi reflekterer over at være mennesker, og nogle gange synes vi, at vi ikke er gode til at være mennesker. Det gør en hund jo aldrig. Den er bare en hund, og den er god til det."
"Det har aldrig været mere moderne at være menneske. Men med den overbevisende kunstige intelligens kommer vi i fremtiden til at skulle bevise, at vi er det. Jeg overvejer at få tatoveret et ”Human” på armen," afslutter hun.
