Kristina Antivakis har undersøgt, hvordan det er at leve som psykopat. Dette overraskede hende

Psykopat! Flere af os har på et tidspunkt i vores liv tænkt sådan om et andet menneske. En chef, en kæreste eller et familiemedlem har optrådt uforudsigeligt og grænseløst eller har følelsesmæssigt kørt os over.

For psykopater findes i alle samfundslag. Du kan møde dem i magtfulde chefstillinger, i helt almindelige job, i køen i Netto og på offentlig forsørgelse.

Der findes op mod 200.000 danskere, som har en dyssocial personlighedsstruktur, også kaldet psykopati. De har ikke selv et problem med deres opførsel, men mener derimod, at alting er alle andres skyld.

Men hvem gemmer sig bag diagnosen psykopat? Hvad rummer de, og hvordan er det at leve som psykopat?

Det forsøger en ny bog at give svar på.

Læs også

Er du udsat for gaslighting? Sådan lærer du at spotte faresignalerne

I bogen, De siger, jeg er psykopat, skrevet af Tine Wøbbe og Kristina Antivakis, kan du som læser møde to kvinder og fire mænd, der ærligt fortæller om deres liv med dyssocial personlighedsstruktur. De beskriver deres til tider voldsomme vrede, manglende forståelse for andre menneskers følelser og ligegyldighed over for samfundets love og regler. Alle seks færdes iblandt os i samfundet, nogle med domme bag sig, andre ikke. Fælles for dem er, at de giver os et unikt indblik i deres verden og sætter fokus på livet som psykopat.

”Der findes mange bøger, der handler om, hvordan det har været at være i kløerne på en psykopat. Vi ville gerne prøve at vende det om, for at prøve at forstå de mennesker, der er psykopater. Hvordan oplever de verden? Hvorfor handler de, som de gør? Og hvordan er det at være en psykopat? ” fortæller Kristina Antivakis.

De seks personer, som du møder i bogen, Harald, Brian, Sheila, Jeanette, Peter og Morten, færdes alle blandt os. De er ikke låst inde, to af dem har domme bag sig, men ellers lever de liv som du og jeg.

Så sad jeg der og drak frugtte med en psykopat

Vi har talt med forfatter Kristina Antivakis om, hvad hun lærte af mødet med de seks medvirkende.

”De har alle seks, en ret god humor, jeg har grint meget sammen med dem. De har en ret fed selvironi og kan tage pis på sig selv. Og så er det jo mennesker med store armbevægelser, fordi de også alle rummer narcissisten.

De har en erkendelse af, at de ikke er som de fleste. Hvis man går rundt og tænker, at psykopater ikke ved, at der er noget i vejen med dem, så er det forkert. De ved godt, at de ikke er som andre. De synes bare, at det er bedre og sjovere at være som dem. De får mere ud af livet. De synes, de er klogere end os andre. Vi lever det kedelige liv, som en af dem siger. ”I er bare nogle tomme hylstre, der går rundt. Jeg har det spændende liv,” fortæller hun og fortsætter:

”Hjemme hos Sheila opdagede jeg, at de godt kan være den gode vært. Jeg havde en forestilling om, at de ikke rummede det gen, men som noget af det første spurgte hun mig, om jeg ville have the eller kaffe. Så sad jeg der med en psykopat og drak frugtte.

Noget af det som jeg også lærte var, at de også kan slå sig på folk, der har en fordom om dem. De er ikke lavet af teflon. De bliver bare ikke kede af det, men bokser igen. ”

Hvad overraskede dig i mødet med dem?

”Jeg var ikke bange i et sekund, men jeg kom heller ikke med nogen fordom, men med en mikrofon, og narcissisten i dem synes jo, det er dejligt.

Det overraskede mig, at de var så ærlige og lukkede mig helt ind. Der var flere af dem, der sagde, at det havde de aldrig fortalt til andre. De er venlige og imødekommende, og jeg så aldrig det monster, man måske tænker, at de kan være.

Men de rummer ikke i de følelser, som du og jeg gør. De kan simpelthen ikke sætte sig ind i, hvordan du har det. Nogle af dem fortæller mig, at når de kommer ind i et rum, skal de mærke stemningen og kigge på, hvordan folk har det, er munden vendt op eller ned, og først derefter kan de blende ind. Til en begravelse ved de ikke automatisk, at her skal man være ked af det, fordi de kan ikke mærke sorgen eller sætte sig ind i den.

Vi skal huske på, at det er også et kæmpe handicap for dem, at de skal bevæge sig rundt i en verden, som er tilpasset én type mennesker, og det skal de så prøve at navigere i det uden at lave for meget ravage. ”

I har valgt at tage to kvinder med. Var det bevidst, at det ikke kun skulle være mænd?

”Ja vi gik klart efter også at få kvinder med. De er et ubeskrevet blad i den her sammenhæng, fordi man sjældent finder og opdager de kvindelige psykopater. Vi ville gerne høre deres historier også, fordi man altid tænker, at en psykopat er en vred mand, som måske ligner dem, vi kender fra formiddagspressen.

Men psykopati findes i mange former, og altså også hos kvinderne. Deres specielle kernetræk er at de ofte spiller på deres køn for at manipulere, hvis der er noget de gerne vil opnå."

Har du fået svar på jeres spørgsmål om, hvem de er, hvad de rummer, og hvad der gemmer sig bag deres facade?

”Ja, det synes jeg. Når man kigger på hele mennesket, og når man kigger på de vilkår, de er blevet givet fra barnsben af, ser man desværre, at de ikke har haft de letteste vilkår at vokse op i. De har ikke lært, hvordan man omgås andre mennesker uden at være voldsomme. Hvis man, som mange af dem, har set, at far slår, når der er en konflikt, så spejler barnet sig jo i det, og tror, at når man er sur, løser man det ved at slå, man taler i hvert fald ikke med vedkommende,” siger Kristina Antivakis.

”Om det er arv eller miljø, der skaber en psykopat har der længe været forsket i. Man har endnu ikke opdaget et gen for psykopat og forskerne og heriblandt også Tine Wøbbe hælder til, er, at det er et mix mellem, at det er et komplekst samspil mellem arv og det miljø du vokser op i. ”

Hvilket budskab vil I gerne have ud med denne bog?

”Vi vil gerne have, at vi ikke dømmer andre, så hurtigt som der er en tendens til. Stop op og lyt og lær. Prøv at se bag mennesket, og se hvad det rummer og egentlig kæmper med.

Mit ønske er, at vi prøver at forstå hinanden noget mere, hvis vi forstår hinanden og møder andre mennesker, med et andet udgangspunkt i stedet for at have skyklapper på og et fastlåst billede af, hvordan en person er, så tror jeg, at vi kommer meget længere. Selvfølgelig skal vi ikke være naive og man kan slå sig voldsomt på en psykopat, men hvis vi nu skubber fordommene lidt væk og i stedet ser på, hvem de er og hvad de slås med, så håber jeg, at vi fremadrettet kan forhindre, at flere uskyldige bliver ofre for dem."

Om forfatterne

Tine Wøbbe er en af landets førende retspsykologer og chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans samt ekstern lektor ved Københavns Universitet. Hun er specialist i psykopatologi og psykoterapi samt specialpsykolog i psykiatri.

Kristina Antivakis er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Siden 2002 har hun arbejdet med tv og dokumentar. Hun har bl.a. produceret dokumentarserierne som Dræbt i Tjenesten (DR1), Konfrontation (TV2) og Når mænd slår kvinder ihjel (DR1).

Tine Wøbbe og Kristina Antivakis, De siger jeg er psykopat, Politikens Forlag.