"Der er for lidt sex i det offentlige rum"

KLUMME: Der er noget indbydende over et nyt år, der ligger frisk foran os. Man kan tillade sig at investere en portion håb. Så det gør jeg.

I USA, hvor jeg bor, ser jeg frem til, at Hillary Clinton annoncerer sit kandidatur til posten som verdens mest magtfulde politiker. Som feminist vil det glæde mig at se hende som Demokraternes præsidentkandidat op til 2016. Ikke fordi hun automatisk vil blive en bedre præsident. Kvalitet ligger ikke i kromosomerne. Men fordi jeg er tilhænger af mangfoldighed. Og det kræver blandt andet politikere af begge køn at stemme på.

Apropos feminisme har jeg også høje forhåbninger til ligestillingsdebatten i Danmark. Jeg håber, at 2015 bliver året, hvor vi endelig vil se skrålene fra de verbale skraldespande og den højtråbende selvpromovering i kønnede skyttegrave stilne af. Jeg synes, det går fremad. Når jeg besøger Danmark, møder jeg mange ordentlige fædre, der, uden at der går noget af deres maskulinitet, tager ansvar for deres børn og familier, og som ikke kunne drømme om at se ned på kvinder. Antallet af indflydelsesrige mandlige beslutningstagere, som tager ligestilling alvorligt, er stigende, og flere store virksomheder har et ægte engagement i diversitet og mentorprogrammer, der støtter kvindelige talenter på vej op ad karrierestigen.

Selvfølgelig findes de få, skumle kvindehadende kældermænd også. Men jeg tror, de vil dø ud med deres triste liv, hvor personligt mindreværd antager anonyme former som digitale trolde.

Så er der os kvinder, der er aktive i diskussionerne om ligestilling. Vi er ikke enige om alting. Fint nok. Feminismen er "et stort telt", som amerikanerne siger. Men mit bud er, at vi skal blive bedre til det med humor i 2015. Vi skal ikke finde os i at blive karikeret som sexforskrækkede mandehadende kramper med brune støttestrømper.

Det gælder for eksempel i den vigtige debat om chikane i det offentlige rum.

Ingen tvivl om, at ubehagelige, grænseoverskridende oplevelser på gaden, i parker, til sport eller på barer – er uvelkomne. For slet ikke at tale om voldtægt og sexchikane på jobbet, der er ulovligt og strafbart.

Men flirtende opførsel fra fremmede er ikke altid ubehageligt. Det er for eksempel ude af proportioner at brokke sig over "håndværkere, der fløjter efter en på fortovet". Jeg mener tværtimod, at der er for lidt sex i det offentlige rum i Danmark. Det var faktisk sjovere, da jeg boede i Paris.

Udfordringen er åbenlys: Det har på den ene side en ganske opmuntrende effekt at blive flirtet med. På den anden side skal vi alle kunne leve uden angst for, at en fremmed person maser sit underliv ind i ryggen på os i en overfyldt Metro. Men min pointe er enkel: vi må skelne mellem overgreb og uskyldige komplimenter. Og så burde det efter min mening blive en feministisk mærkesag at insistere på gensidighed frem for eksklusion. Så jeg også kan fløjte efter en flot numse i et par gode jeans. Eller promovere min nyindkøbte skjorte med frække brandmænd på. Som jeg købte på en hjemmeside fra Hawaii efter balladen med den amerikanske nørd af en rumforsker, der i november 2015 kom til at annoncere landingen af en komet i en kikset skjorte med sexede damer i bikini på.

Herregud. Der er mere påtrængende problemer end skjorter. Voldtægtskulturen på amerikanske universiteter. Tvangsægteskaber. Tabermænd. Brudebortførelser i Asien. Partnervold – også i Skandinavien. Omskæring af kvinder i dele af Afrika. Piger der ikke må gå i skole. Eller køre bil i Saudi-Arabien. Listen over alvorlige forulempelser er lang. Og i øvrigt ikke til at grine ad.