Derfor delte du Bowie-billeder og Rickman-videoer

De seneste uger på internettet har været præget af to kendte ikoners dødsfald, hvor Bowie-billeder, Allan Rickman-memes og hashtagget #rip fyldte op i Facebook- og Twitterfeeds verden over. Men hvad får os egentlig til at udtrykke vores private sorg på sociale medier, når personer, vi ikke engang kender personligt, går bort?

Der er nogle dage, hvor det virker som om, at der kun er én agenda på internettet, et fænomen, der overskygger alt. Mandag den 11. januar var det fænomen David Bowie.

Over hele verden rungede det tavse, skrevne ekko af nyheden om musikikonets nylige og overraskende død kun ganske kort efter udsendelsen af hans seneste og sidste plade "Blackstar". Brugere på sociale medier skrev hyldester, personlige kommentarer og opdateringer, videoer, musik og interviews blev delt og retweetet og en hel række helt nye memes opstod – alt sammen på baggrund af Bowies afgang. Få dage efter ramte nyheden om skuespiller Allan Rickmans død med stort set samme resultat.

LÆS OGSÅ: Hvorfor elsker vi bryster på smukke kendte – men forarges når de sidder på ammende mødre?

Det handler både om sorg, men også i høj grad om identitetsopbygning, når vi stemmer i koret af sørgende stemmer på sociale medier:

– For mange har det her både været en mulighed for at fortælle lidt om, hvilken rolle disse personer spiller for dem personligt, men det er jo også en måde at brande sig selv på, en måde at bygge en identitet op på. David Bowies kunst og persona har jo vist sig at have haft stor betydning for rigtig mange menneskers opfattelse af deres egen identitet, og derfor tror jeg også, at mange har haft et behov for at udtrykke noget i denne forbindelse, siger psykolog og psykoterapeut Jacob Mosgaard, som blandt andet holder foredrag om psykologi og sociale medier.

Skriver os selv ind i begivenheden

Jacob Mosgaard mener, at de mange delinger og kommentarer kan ses som et behov for at blive en del af en kollektiv fortælling:

– Når man skriver noget offentligt i de her tilfælde, er det jo også, fordi man tænker, at andre måske også vil synes, at ens tanker er interessante at læse. Så kan de spejle sig i det eller dele tilsvarende oplevelser, som man selv ville have interesse i at læse. Det svarer til, at man får lyst til at læse en biografi om David Bowie, fordi han lige er død. Og det er jo det, der er forførende ved sociale medier: Her behøver man ikke nøjes med at læse bogen, man kan selv være medforfatter. Man bliver en del af en fælles fortælling.

LÆS OGSÅ: 7 dage uden sociale medier: "Jeg føler mig amputeret som bare pokker"

Ifølge Dorthe Refslund Christensen, som er lektor på Aarhus Universitet og forsker i brugen af internettet og de sociale medier i forbindelse med sorg, er de sociale medier netop en slags "mødested", hvor vi kan samles om ting, der berører os:

– I gamle dage var man måske gået ned på torvet for at tale om det med dem, man kendte. Og de sociale medier er jo på mange måder det torv, det mødested, hvor vi er sammen. Når vi har fået at vide, at disse mennesker er døde, deler vi fotos af dem eller små oplevelser, vi har haft med dem, eller erstatter vores coverbillede med coveret fra "Blackstar". Og det er den anden del af det: At vi bruger de sociale medier til at indskrive os selv i begivenheden, så vi selv bliver en del af den. Der opstår et midlertidigt fællesskab, hvor vi sammen bidrager til den her "tribute" og den sociale bearbejdelse af for eksempel Bowies død, siger hun.

Vi deler mere og mere

Vi er generelt ved at bevæge os væk fra kun at dele overskudssituationer og pæne feriebilleder på sociale medier, mener Jacob Mosgaard.

– Man kan jo godt sige, at det med at dele musik og billeder af folk som Bowie og Rickman også kan ses som en måde at vise overskud og fremstille sig selv positivt på. Men jeg synes også, at jeg kan se en bevægelse i forhold til de sociale medier generelt, hvor vi deler forskellige historier og oplevelser, som også inkluderer sorger og nedture, ikke kun photoshoppede selfies.

Den tendens har cybersociolog og lektor på IT Universitetet Stine Gotved i København også lagt mærke til.

– Vi har udviklet en kultur, hvor vi deler alt det, der har emotionel betydning for os. Hvor det startede med at være det fine, det sjove og det dejlige, så bliver billedet mere og mere nuanceret i forhold til det, vi deler, siger Stine Gotved.

LÆS OGSÅ: 5 nye caféer, der laver mad, så Instagram går i selvsving

Hun mener, at mange, når de oplever noget, allerede er i gang med at tænke over, hvordan det skal deles:

– Den potentielle deling er en del af oplevelsen. Mens vi oplever noget, er vi allerede i gang med at formulere, hvordan vi skal dele det. Så når vi oplever, at et af vores idoler, som vi har identificeret os med og fulgt, dør, er det blevet naturligt for os allerede at være i gang med at tænke delingen ind i oplevelsen.

David Bowie gik bort 10. januar 2016, og Allan Rickman døde 14. januar 2016.

LÆS OGSÅ: Designpiger programmerer fremtidens smykker

LÆS OGSÅ: "Dialogtankegangen i smartphonen er måske en kvindeting"

LÆS OGSÅ: Er dette i virkeligheden det største tabu?