Lyde i sengen

Derfor skal du lave lyde i sengen

Hvis du er stille, når I har sex, går du glip af noget. Ord, støn og vejrtrækning øger nydelsen.

Når man kan mærke og høre, om ens partner kan lide, hvad man gør i sengen – og når man selv giver udtryk for det med for eksempel støn, kan det være en vej til større nydelse, mener Maria K. Ebbestad, der er webredaktør på Kondomeriet.no, som blandt andet forhandler sexlegetøj.

Men det er individuelt, om man ønsker at lave lyde i sengen, eller om man har behov for, at partneren gør det, understreger hun.

- Nogle har behov for stilhed for ikke at miste fokus, mens andre foretrækker meget lyd. Men man kan godt snakke under sex, for vejledning er altid godt.

Og man behøver jo ikke ligefrem at føre lange samtaler, for man kan vise meget med sit kropssprog, tilføjer Maria K. Ebbestad.

LÆS OGSÅ: 10 veje til bedre og mere sex

Pirrende ord

Ud over støn og lyde tænder flere også på lidt "dirty talk" i sengen, ifølge sexeksperten Silvia Joveng

- Ord kan virke ekstra pirrende og ophidsende. I hvilken grad man bruger ord, er noget man sammen må finde ud af. For mange kan det bidrage til et bedre klimaks, mener hun.

Prøv for eksempel at hviske ham nogle ord næste gang I har sex og se, hvad reaktionen er, tipper hun.

- Bliver han mere tændt, lægger det jo op til gentagelse, siger hun.

LÆS mere om sex og samliv på Kvinneguiden.no

Glem ikke vejrtrækningen

Men ikke bare støn og dirty talk kan føre til stærkere orgasme, også vejrtrækningsteknikken spiller ind på, hvor god sex I får.

- Vejrtrækningen er utrolig vigtig under samlejet. Det gør, at blodcirkulationen bliver bedre, og god blodcirkulation gør, at man bliver tændt. Desuden øges pulsen, når man har sex, derfor er det endnu mere vigtigt at huske at trække vejret rigtigt, mener Maria K. Ebbestad.

- Begge parter vil få gavn af det, da samlejet vil føles mere intenst. For at blive bedre til at trække vejret på den rette måde, kan et tip være at prøve forskellige teknikker, næste gang du har sex med din partner eller onanerer. Læg mærke til hvordan du trækker vejret og eksperimenter med kort og hurtigt åndedræt samt med intensiteten, tilføjer hun.

Trækker du vejret rigtigt, frigør du stress og spændinger, hvilket bidrager til, at du slapper bedre af under samleje og dermed kan få bedre orgasmer. Det kan for eksempel pilates, yoga og ikke mindst tantrasex og kama sutra hjælpe med.

Kilde: Kvinneguiden.no