Bør digital dannelse være et fag i folkeskolen?
Hvor tidligt skal vores børn i kontakt med digital teknologi, og hvilke forbehold skal vi tage?
Som mor, som menneske og som digital rådgiver, er vores børns forståelse og brug af digitale teknologier et emne, som optager mig meget.
Jeg er mor til en 5-årig dreng, som går i børnehave. I børnehaven har de iPads, som børnene af og til spiller på. Det er rigtig fint! Men pædagogerne kan ikke fortælle mig hvilke overvejelser, der ligger bag brugen. Det er ikke pædagogernes skyld. Men disse digitale teknologier fylder mere og mere i vores hverdag, så hvordan håndterer vi det fremover?
Én af forslagene er, at vi skal lære vores børn at programmere. Det mener jeg, vi skal. Ikke fordi alle vores børn skal kunne leve af at udvikle ny software for IT-giganter. Men fordi programmering, ligesom engelsk og kinesisk, er ét af fremtidens sprog.
Lær at tale med computeren
Computere er overalt i dag og vil i endnu højere grad være det i fremtiden. De er i vores kaffemaskine, vores stemmeboks, på sygehuset, i fjernsynet osv osv. Programmering er det sprog, computeren taler. Derfor skal vi kunne programmere - for at forstå hvad vores ting, vores computere siger.
Hvor ofte har vi ikke klikket en dialogboks på computeren væk, fordi den siger noget, vi ikke forstår? Den manglende forståelse af, hvad der sker og hvorfor, vil betyde noget for vores tillid. Vi vil begynde at betvivle softwaren, hvis vi ikke forstår det den gør!
Du kender måske denne situation: Du har lavet en video af dine børn - du vil gerne dele den med familien, men ikke alle andre. Du kan enten kæmpe med Facebooks privatindstillinger, ende med at give dem alle rettigheder og håbe at filmen ikke falder i forkerte hænder. Eller du kan selv finde ud af at lægge det på din egen hjemmeside med den rette begrænsede adgang - fordi du har grundlæggende programmeringsegenskaber.
Programmering er midlet til at nå frem til et mål. Alle skal kunne forstå computeren, kunne betjene, kunne kontrollere computeren. Børn er ikke dygtige til computere i dag, bare fordi de kan swipe, klikke og spille Angry Birds på en iPad. Børnene bruger kun det, der er på overfladen af computeren og udnytter ikke muligheden for fri lej og kreativitet. De udnytter ikke det kreative potentiale i teknologien, men sidder i stedet i et hjørne af stuen og forstyrrer ikke forældrene.
Bliv digitalt dannet
Men det handler ikke kun om programmering - det handler også om dannelse på alle mulige områder. Vores børn er ikke automatisk gode til alt digitalt, bare fordi de vokser op med det. Hvis de f.eks. ikke kender vores offentlige system, hvordan skal de så forstå at bruge digital kontakt med alle offentlige ydelser. Fra i år skal alle danskere over 15 år have en digital postkasse og en digital signatur. Men de unge aner ikke, hvad forvaltning betyder, eller hvad det vil sige at søge boligstøtte. Denne del må vi ikke glemme.
De ved heller ikke automatisk, hvordan man opfører sig på f.eks. sociale medier. Det skal vi som forældre lære dem. De ved heller ikke, hvem man kan stole på, og hvem man ikke kan stole på. Det skal vi også lære dem. Det har jeg også før nævnt i denne klumme.
Tag kritisk stiling
Grunden til, at vi skal lære vores unger, at tale computersprog er, at vi skal lære dem at tage kritisk stilling. De skal kunne stille spørgsmål. Er det her godt nok? Bliver jeg snydt her? "Du er blevet sendt videre til en side, der ikke er sikker". For at forstå, er vi nødt til at være i stand til at grave lidt dybere. Vores børn skal vide, hvad der sker omkring dem. Og de skal have muligheden for at kunne være en del af den verden og have indflydelse på den. Vi vil ikke bare være brugere, vi vil være medskabere.
Hvis vi skal være dannede til at forstå den verden, vi lever i, skal vi kunne forstå sproget og kunne bruge et fælles sprog om det.
Kunne vi indføre digital sløjd i den danske folkeskole?
Klummen her er skrevet på baggrund af seminaret "Digital Dannelse" afholdt 1. maj 2014 ifm. Internet Week Denmark.
LÆS OGSÅ: Sådan påvirker de sociale medier din hverdag