Ditte Haue: "Jeg gad godt blive bedre til at vælge mine kampe"

Hvilken bog bør enhver kvinde have læst?

– Tove Ditlevsen sugede mig ind i sit univers første gang, jeg læste ”Pigesind” i folkeskolen. Pludselig var der en, der kunne sætte ord på alle de mærkelige følelser, der dukkede op i teenagekroppen. Alle piger og kvinder bør tage en tur gennem hendes forfatterskab mindst én gang i deres liv. Jeg er selv i gang med runde to.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din mor?

– At man skal møde alle mennesker med respekt og en tro på, at de vil en det godt. Min mor er måske det mest empatiske menneske, jeg kender, og hendes måde at møde verden på er en daglig inspiration.

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

– Jeg havde en periode med ”Sporløs”, hvor jeg næsten ikke kunne rumme fattigdom og elendighed. Særligt efter en rejse til Filippinerne, hvor 1,8 millioner børn er forældreløse, og i en af de værste gader, hvor alt og alle kunne købes, så jeg en lille fyr, der løb rundt uden sko. Han var bange og havde det helt tydeligt ikke godt. Jeg købte et Happy Meal til ham og sad med ham, mens hans spiste. Da jeg kom hjem, indbetalte jeg til alle de NGO’er, jeg kunne finde. Jeg tænker stadig på ham. Av, sådan nogle rejser svier i hjertet.

Hvilket af dine karaktertræk holder du mest af?

– Jeg har et had-kærligheds-forhold til min retfærdighedssans. Jeg kæmper ALLE kampe, jeg kommer i nærheden af. Det er en gave som journalist. Men jeg blander mig også altid i en overfusning af en ekspedient i supermarkedet og løber efter butikstyve. Jeg gad godt blive bedre til at vælge mine kampe – bare en gang imellem.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Jeg var seks år, da jeg blev storesøster, og jeg kan stadig huske følelsen på vej hjem fra hospitalet, da jeg havde set min lillebror for første gang. I dag er min bror journalist ligesom mig, vi bor lige rundt om hjørnet fra hinanden, og han er et af de vigtigste mennesker i mit liv. Den største gave, man kan give et barn, er en søskende. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, hvordan livet ville have været uden ham.

Hvad er du mest stolt af?

– Jeg er vanvittig glad for mit arbejde og mine dygtige, kompetente og søde kollegaer. Hver dag, når vi går af og skal evaluere en nyhedsudsendelse, bliver jeg stolt indeni. Vi lever i en tid, hvor journalistik er vigtigere end nogensinde før. Og vores seeres tillid må man aldrig tage for givet. Men man må gerne være stolt af, at de viser den til os ved at vælge nyhederne på TV 2. Og det er jeg. Meget endda.

Har du et ar, der fortæller en historie?

– Jeg har et ar under hagen, fra da jeg tog den ud over styret på min fars racercykel. Såret var så dybt, at knoglen kom frem, og min far var ved at besvime. Min lillebror på fire måtte løbe efter vores mor, der fragtede os til skadestuen. Jeg fik seks sting. Min far fik en cola. 

Hvad er et absolut musthave i dit klædeskab?

– Sort tøj. Jeg spilder ret ofte. Jeg har hvidt tøj, men jeg går sjældent med det. Min mor siger nogle gange, at jeg er lidt motorisk hæmmet.

Hvad er den vigtigste lektie, livet har lært dig?

– Livet bliver ikke altid, som man havde forestillet sig det, men det er ikke nødvendigvis skidt. Trille har skrevet en fantastisk sang, hvor omkvædet lyder: ”Og sådan er der altid et lille lys i mørket, det står og blafrer der et sted. Men hvis du vil kunne se det, så må du ikke være mørkeræd”. Man skal ikke lade sig slå ud af mørket. Lyset er derude. Og ofte ender det hele meget bedre end det, man havde håbet på, alligevel.

Hvilke ord eller vendinger bruger du lidt for ofte?  

– ”Fuldstændigt fantastisk!”. Jeg er meget nem at begejstre.