Pink vintersmoothie

Dittes madblog: Pink vintersmoothie

I denne kolde og mørke vintertid kan jeg godt lide at starte min morgen med denne smoothie, som er fyldt med smag, sundhed og vitaminer – en god morgen-booster til hele kroppen. Rødbede er en helt fantastisk grøntsag, som kan bruges til alverdens ting – jeg bruger den gerne rå i salater eller tilsætter en smule til min morgensmoothie – det giver en smuk farve og en dejlig sødlig smag. Du kan enten bruge kogt eller rå rødbede.

Til min vintersmoothie tilsætter jeg også acai pulver, som er en superfood, rig på næringsstoffer, især antioxidanter og kan købes i de fleste helsekostbutikker.

2 pers:

50 g rødbede, gerne kogt

15 g ingefær, revet

125 g frosne hindbær

1 clementin uden skal

1 tsk acaipulver

2-3 dl ufiltreret æblesaft

Rengør rødbeden og skær den ud i små stykker. Kom alle ingredienserne i en blender og blend indtil blandingen er cremet og glat. Fordel smoothien i glas og servér med det samme.