Dopha: "Der er ikke én opskrift på, hvordan man er en rigtig artist eller menneske"

Hvilken begivenhed har ændret din måde at tænke på?

"Da jeg besluttede mig for at flytte fra Romalt til København for et par år siden. Det var noget, som jeg havde tænkt over i lang tid, men samtidig føltes det enormt impulsivt. Det var ikke, fordi jeg var kommet ind på en uddannelse, men jeg vidste bare, at min drøm om musik var herovre."

"Jeg kan huske, at jeg i starten havde lidt svært ved det, fordi alle min venner sad tilbage i Aarhus. Men beslutningen lærte mig, at jeg godt kan klare mig selv, og at jeg tager ansvar for de ting, som jeg gerne vil. Jeg fik etableret en ny vennegruppe i København samtidig med, at jeg holdt fast i mine gode gamle kontakter i Aarhus, og alt det satte en streg under, at jeg godt selv kan, at jeg altid skal lytte til min mavefornemmelse og træffe beslutninger efter den. Det var en meget skelsættende oplevelse."

Du vidste, at din drøm om musik var i København, men hvornår vidste du, at din drøm var musik?

"Jeg tror faktisk allerede, at den begyndte, da jeg var 12-13 år. Det var nok i høj grad en leg for mig. En leg, som jeg rigtig godt kunne lide, og som jeg håbede på, ville fortsætte for altid. Det blev først rigtig seriøst for mig, da jeg kom i gymnasiet. Der blev jeg klar over, at det var musikken, jeg ville, når jeg var færdig – og jeg ville gøre alt for at se, om det var muligt for mig at leve af den. Så der flyttede jeg til København og skrev, skrev og skrev på massevis af sange."

Har du nogensinde tænkt, at der ikke var plads til dig i musikken?

"Det tror jeg, at mange artister – inklusiv mig selv – tit tænker. Det er nok en form for imposter-syndromet. Nogle gange kan jeg godt have en fornemmelse af, at jeg snart bliver opdaget i, at jeg slet ikke er en rigtig artist, eller at jeg slet ikke kan skrive musik. Jeg har alle mulige tanker og usikkerheder på det område. Men jeg har lært mig selv, hvordan jeg kan håndtere det og acceptere, at jeg er i konstant udvikling og ikke er perfekt. For det er der ingen, der er."

Hvad gør du, når de der tanker dukker op?

"Så forsøger jeg at fortælle mig selv, at jeg gør det her, fordi jeg selv synes, at det er fedt at lave musik – og netop derfor er der en plads til mig. Jeg har det fedt med det, så hvorfor skulle folk derude ikke også synes, at det er fedt? Og så prøver jeg at huske mig selv på, at der ikke er én opskrift på, hvordan man er en rigtig artist eller menneske."

Hvilket karaktertræk holder du mest af ved dig selv?

"At jeg tør at springe ud i ting. Der er ikke noget, som jeg rigtigt er bange for. Det tror jeg hænger sammen med, at jeg har haft nogle forældre, der har boostet min selvtillid og givet mig trygge rammer. Det kommer mig til gode hele tiden i dag."

I hvilke situationer kommer det dig særligt til gode?

"I næsten alt, hvad jeg laver. Men især i musikken. Jeg tør at gå op på scenen og give den gas, og jeg tør at skrive de sange, som jeg allerhelst vil. Det er supersårbart og nøgent at skrive musik, fordi det er et udtryk for, hvem man virkelig er. Alligevel kaster jeg mig gerne ud i det, også selvom jeg ved, at jeg laver fejl en gang i mellem – men det er jeg ikke bange for."

Hvilket af dine karaktertræk holder du mindst af?

"Der er flere, haha. At jeg snakker for meget og tænker for lidt i hvert fald. Men det er også virkelig irriterende, at jeg er en kæmpe kontrolfreak. Det kan simpelthen være så irriterende for folk, at jeg altid skal have en finger med i spillet. Og det bliver kun værre, hvis jeg er under pres og f.eks. skal spille en stor koncert, hvor jeg er lidt nervøs. Så begynder jeg at gå op i de mindste ting, der ikke en gang har noget med koncerten at gøre. I de situationer kan det især være svært for mig at slippe ansvaret. Det er noget af det sværeste."

I hvilke situationer er det mest udfordrende?  

"Når jeg skal på tour, og der skal planlægges en masse praktiske ting. Der bruger jeg en masse unødvendig energi på det, og det er altså bøvlet."

Der er en dobbeltsidighed i det her med, at du gerne vil have meget kontrol over alting, men samtidig er du ikke bange for bare at kaste dig ud i ting og måske begå fejl?

"Ja, det er der egentlig. Men jeg tror egentlig, at det ene lægger til grund for det andet. Hvis der er styr på tingene omkring mig, er jeg megamodig. Omvendt bliver jeg meget usikker, hvis jeg ikke føler, at der er styr på det grundlæggende."

Så du har alligevel brug for at have en smule kontrol over situationen?

"Ja, jeg skal have en vis mængde kontrol før, at jeg bare tør give slip. Men hvis alting fejler, og der sker uforudsigelige ting, har min erfaring vist mig, at jeg klarer den alligevel, selvom jeg bliver nervøs. Så tager mit mod nok over, og jeg får lidt en fuck-det-vibe. Og det er nok også, fordi jeg de senere år har lært noget meget vigtigt. Nemlig at det er okay, at jeg ikke er perfekt til alting."

Hvad har været din største succesoplevelse indtil nu?

"At jeg har fundet ud af, at hvis jeg virkelig kæmper for noget, så lykkes det – også selvom det ikke lige bliver på den måde, som jeg havde forventet. Det har været en kæmpe booster for mig selv."