Ekspert om dronning Margrethe efter tronskiftet: Vi lærer hende bedre at kende nu
16. april fylder dronning Margrethe 85 år, og i den anledning giver vi her ordet
til to kongehuseksperter, som fortæller hvordan hun forvalter sin nye rolle.
Nytårsaften 2023 er en af
de aftener, der står helt
klar i langt de fleste danskeres bevidsthed.
Ikke på grund
af nytårsgæster, den gode
mad og fyrværkeriet, men
fordi dronning Margrethe
det år leverede en historisk
nytårstale. På trods af, at
hun tidligere flere gange har udtalt, at hun ville blive som
Danmarks monark, til hun
"faldt af pinden", så afslørede
hun i talen, at nu var tiden
kommet til at videregive stafetten. To uger senere trådte
hun tilbage som Danmarks
dronning gennem 52 år.
16. april i år fylder dronning
Margrethe 85 år, og selvom der nu er gået mere end et
år, siden hun takkede af med
ordene ”Gud bevare kongen”,
er hun fortsat en aktiv del af
kongehuset.
"Hun har i den grad fundet
en fin balance i stadig at være
aktiv og samtidig holde sig
fra de ting, hun ikke længere
er en del af. Hun blander sig ikke i kongen og dronningens
opgaver, og hun udtaler sig
ikke om ting i offentligheden,
som hun ikke længere bør."
"Det er ikke overraskende, at
dronning Margrethe forvalter sin nye rolle super godt,
og at hun har fundet en god
balancegang i måden at være
forhenværende dronning på. Vi ved, at hun er meget klog,
og hun er berømt for at tage
gode beslutninger," siger Lars
Hovbakke Sørensen, der er
historiker, lektor og forfatter
til en lang række historiebøger.
Den helt store forskel på
før og nu er, at dronningen
i dag har en anden frihed til
at fokusere på netop de ting,
som interesserer hende allermest.
Efter en revurdering
af protektionerne fra kongehusets side, har dronning
Margrethe nu 20 af de i alt
81 protektioner tilbage, som
hun varetog inden tronskiftet.
Fokus er nu primært på
organisationer og institutioner inden for kunst, historie
og arkæologi som Moesgaard
Museum og Den Gamle by i
Aarhus, Museet for glaskunst
i Ebeltoft og Jellingprojektet
ved Vejle.
8. maj 2024 var dronning
Margrethe i Tivoli og med til at
fejre Pantomimeteatrets 150-års
jubilæum. Det var også her, det
nye påfugletæppe designet af
dronningen blev offentliggjort.
"Som regerende dronning
skulle hun have en masse
forskellige protektioner, der
dækkede alle sider af samfundet. Det har ændret sig, så
hun nu kan tillade sig udelukkende at beskæftige sig med
ting, som hun har en særlig
interesse for."
"Samtidig har
hun ikke de samme forpligtelser mere, som hun havde
som regent, hvor hun afholdt
statsråd og orienteringsmøder med politikere, og det
giver hende en ny frihed," siger Lars Hovbakke Sørensen og tilføjer:
Annonse
"Det er interessant, at
mange af hendes protektioner
i høj grad er placeret udenfor
København. Det passer godt
med, at det traditionen tro er
kongen og dronningen, der
primært tager sig af de ting,
der foregår i hovedstaden,
mens dronning Margrethe
nu varetager mange ting i
provinsen, og særligt i Østjylland, fordi hun altid har
været tæt knyttet til Aarhus."
International Association for
Classical Archaeology
Jellingprojektet
Moesgaard Museum
Nyborg Slot –
Middelalderens Christiansborg
Rungstedlundfonden
Sagnlandet Lejre
Scleroseforeningen
Selskabet for Kirkelig Kunst
Sofieskolen
Vallø Stift
Vemmetofte Kloster
Den mest populære
Emma Paaske, der er historiker og arkivar i Rigsarkivet
og netop har udgivet bogen
”Danske dronninger”, synes det er rart at se, at dronning
Margrethe nu får mulighed
for at lægge sin kræfter de
steder, hvor
hendes personlige interesser
er.
"Det er
meget tydeligt,
at hun stadig
er aktiv, og
nu får vi et
indblik i de
ting, som virkelig interesserer hende, fordi hun er
fortsat med at være protektor
for alle de ting, hun elsker
indenfor historie og kultur,
som hun endda også har holdt sin egen nytårskur for," siger
Emma Paaske, der påpeger at
dronning Margrethes popularitet stadig
er enormt
høj blandt
befolkningen
til trods for,
at hun ikke er
regent mere.
En måling
af opbakningen til kongehusets medlemmer foretaget
i januar 2025 af Epinion på
vegne af DR viste, at danskerne royale favorit er dronning Margrethe efterfulgt af
dronning Mary og dernæst
kong Frederik.
Da dronningens nye
tæppe til Pantomimeteatret blev
afsløret, sagde hun til DR: "Det
har været spændende at lave
noget så karakteristisk."
"Samtidig med at dronning Margrethe lever mere
tilbagetrukket, hvilket jeg
er overbevist om, at mange
under hende, så hun kan få
lov til at dyrke sine interesser, så lærer vi hende på en
måde også bedre at kende i
kraft af de ting, hun vælger at
beskæftige sig med nu."
"Og så
tror jeg også, at hendes stadig
store popularitet skyldes, at
overgangen fra hende til kong
Frederik var så nem. Selvom
vi alle sammen blev ekstremt chokerede over nytårstalen,
så var chokket væk, da Frederik blev konge, fordi alt blev
overleveret på så ordentlig en
måde."
"Det lader til, at alting
er gået lige efter bogen, og
at hun støtter op om sin søn
uden at blande sig i, hvordan
han er konge. Det var tydeligt
at mærke, at det var et stolt
øjeblik for hende, da kong
Frederik skrev under og satte
sig i stolen, hvorefter hun
sagde ”Gud bevare kongen”.
Det var et mesterværk, at hun
lige smed den sætning," siger
Emma Paaske.
Lars Hovbakke Sørensen
er helt enig i, at dronning
Margrethe og
kong Frederik
har fundet
den helt
rette måde at
samarbejde og
fordele deres
roller efter
tronskiftet:
"Det virker
som om, at det
fungerer rigtig
godt, og som om de har et rigtig godt forhold til hinanden.
Dronningen træder til, når
der er brug for det, men virker også tilfreds over, at kong
Frederik nu er kongen og ikke
længere kronprins."
Annonse
"Arbejdsfordelingen fungerer fint for
dronningen, fordi hun stadig
kan være aktiv, men hun ved også, at det ikke er hende, alle
forpligtelserne hviler på. Det
virker som om, det har givet
hende en ro, at hun kan vælge
til og fra, og det må være en
enorm fordel i forhold til det
liv, hun har levet de seneste
50 år, hvor hun var regenten
med forpligtelserne."
Dronning Margrethe 2.
Født 16. april 1940 på
Amalienborg. Hendes fulde
navn er Margrethe Alexandrine
Þórhildur Ingrid.
Blev tronfølger
i 1953 efter en ændring af
tronfølgeloven.
Var regent fra
14. januar 1972 til 14. januar
2024.
Da hun tiltrådte som
regent, blev hun den første
kvindelige monark siden
Margrethe 1., og hun er den
længst siddende regent.
Blev
gift med prins Henrik i 1967 og
mor til kong Frederik i 1968 og
prins Joachim i 1969.
Skriver historien
Ingen kan spå om, hvordan
dronning Margrethes rolle
vil være fremover, men Lars
Hovbakke Sørensen er overbevist om, at så længe helbredet tillader det, så vil hun
forblive en synlig del af den
kongelige familie.
"Det ligner hende ikke at
sætte sig på
en stol og ikke
foretage sig
noget, og jeg
tror, at hun
agter at bidrage
med det, hun
kan, så længe
hun kan, blot
på en anden
måde end tidligere."
"Og danskerne vil stadig meget gerne
se hende og vide, hvad hun
foretager sig, for hun vil altid
have en særlig status, fordi
hun har været en enormt
populær regent igennem så
utrolig mange år. Samtidig
er der også en stor forståelse
for, hvis hun har lyst til at
trække sig tilbage og leve sit liv mere anonymt," siger Lars
Hovbakke Sørensen.
Emma Paaske vurderer
også, at dronning Margrethe
vil forblive et aktivt royalt
medlem.
"Ud fra det hun sagde i
nytårstalen, er det helbredet,
der har været medvirkende
til, at hun valgte at abdicere."
"Vi kan se, at når hun deltager
i for eksempel aftenselskaber,
så går hun med stok og sidder
ned, så hendes fysiske helbred har det ikke nødvendigvis særlig godt, men så længe
helbredet tillader, at hun
kan deltage på den måde, så
tror jeg, at det er det, hun har
det bedst med," siger Emma
Paaske.
Der er ikke en tidligere
historisk sammenligning at lave med dronning Margrethes rolle, fordi der ingen
tradition er for at abdicere i
Danmark. Den bedste sammenligning kan laves med
lande som Holland, Belgien
og Spanien, hvor der er mere
fast tradition for at regenten
træder tilbage.
"Holland er den klareste
sammenligning med dronning Margrethe. Her har
dronning Beatrix gjort det
lidt på samme måde ved at
fortsætte med at dyrke sine
egne specielle interesser,
men holdt sig fra kongens opgaver," siger Lars Hovbakke
Sørensen, der ikke mener, at
man kan sammenligne dronnings Margrethes nuværende
rolle med dronning Ingrids
efter kong Frederik 9. død.
Annonse
"Dronning Ingrid var
aldrig statsoverhoved, så
derfor er det meget anderledes. Der var ingen risiko for,
at dronning Ingrid begyndte
at blande sig i nogle af dronning Margrethes nye opgaver,
fordi dronning Ingrid ikke
tidligere havde haft den type
opgaver."
Dronning Margrethe og kong
Frederik har fundet den helt rette
måde at samarbejde og fordele
deres roller efter tronskiftet,
mener begge eksperter. "Dronningen træder til, når der
er brug for det, men virker også
tilfreds over, at kong Frederik nu
er kongen," siger Lars Hovbakke
Sørensen.
"Dronning Margrethes nuværende rolle er
sværere, fordi danskerne hele
tiden vil have hende i bevidstheden som en enorm populær
monark, der varetog sine
opgaver til perfektion."
Emma Paaske har særligt lagt mærke til én ting, som
dronning Margrethe har en
helt særlig evne til. At være
med til at forme historien.
"Hun er bevidst om Danmarks historie, kongefamiliens historie og sin egen
historie, og hun ved godt, at
hun er med til at skrive den
selv. Hun ved, at hun skriver
sig selv og sin familie ind i
historien, og hvordan hun så
gør det bedst muligt."
"Vi vil
huske tilbage på tronskiftet
som noget, hun gjorde både
for sin egen og sin families
skyld, men i høj
grad også for Danmarks."
Om eksperterne
Emma Paaske
er historiker
og arkivar i
Rigsarkivet
og har netop
udgivet bogen ”Danske
dronninger”. En af værterne
på DR’s ”Dronningeriget”,
som både findes som
podcast og tv-program.
Lars Hovbakke
Sørensen er
historiker, lektor
og forfatter til
en lang række
historiebøger. Har netop
udgivet ”Verdens historie.
Fra oldtiden til i dag” på
Gyldendal.