Ea Ørum: "Vi endte i en lejlighed på Østerbro med hamsterhjul og Årstiderne"
Ea Ørum skriver om parforholdets vej fra lidenskab til leverpostej - og retur
Da vi mødte hinanden, talte vi om alle de steder, vi drømte om at rejse hen. Vi skulle være kærester og bo i udlandet. Verden lå lige uden for hoveddøren, og vi skulle træde på ny jord sammen. Vi endte i en lejlighed på Østerbro med hamsterhjul og Årstiderne, og vi har siden passet vores jobs, venner og interesser hver for sig. Og selvfølgelig skal der mere til at holde på lidenskaben, når de fælles drømme ikke jages. Groft sagt har vi været sammen om at vandre væk fra hinanden. Vi er gået fra vild lidenskab til fornuftig leverpostej.
Den danske idéhistoriker Johannes Sløk har undersøgt "det altbestemmende faktum i mennesket", som han kalder lidenskaben. Han siger, at vi har brug for at se os selv realisere vores drømme, for slipper vi taget i dem, bliver lidenskab til lidelse. Han siger mere konkret om lidenskab i forhold til den seksuelle drift, at "Lidenskab kan udvikle sig på to forskellige måder. Den kan høre op, eller den kan slå over i sin modsætning". Det seksuelle begær kan blive til venskab og fortrolighed, og kærligheden kan visne. Vi er mange, der vil have det hele, ligesom Johannes Sløk i perioder med f.eks. utroskab også selv ville. Det er menneskeligt at bokse med lidenskaben.
Min lidenskab er at rejse. Jeg mærker eventyr, når jeg er i udlandet. At rejse er den eneste store drøm, jeg har taget med mig fra ungdommen til voksenlivet. Jeg har som barn og ung ikke set tydeligt for mig, hvad jeg ville arbejde med, eller hvordan jeg skulle bo, men jeg har altid vidst, at jeg var sulten på verden – at undersøge den.
LÆS OGSÅ: Ea Ørum: For at elske andre behøver du ikke at elske dig selv
En ven fra Los Angeles var til fest med Courtney Love. Hun fik en af gæsterne til at gå med tårer i øjnene under selskabslegen "truth or dare", fordi hun bad ham om sandheden: Hvornår var han stoppet med at drømme stort? Hvornår holdt han op med at drømme om at kunne blive til hvad som helst? Jeg kan godt forstå ham. Der er tale om en trist afsked med muligheder i den omvæltning, hendes spørgsmål spidder sig ind i.
De fleste drømmer større som børn og unge, end de gør som voksne. Drømmene ændrer sig og bliver med tiden mere realistiske. Det kommer jeg i tanke om, mens jeg kigger på en lille indonesisk dreng, der leger i paradisøens vandkant. Min kæreste og jeg har på turen hertil luftet svære ord. Vi skal hive fat i hinanden, hvis vi ikke skal falde fra hinanden, og vi vil vende tilbage til drømmene, som vi mødtes om til at begynde med: At rejse sammen (ud over tre uger om året, når det med nød og næppe kan lade sig gøre).
For et par måneder siden prøvede jeg at overtale mig selv i en snak med en veninde. Jeg sagde, man ikke skulle drømme kæmpestort, for så blev man skuffet. Grådige drømme var lig med stor ulykke. Vås. Ulykken begynder, når de lidenskabelige drømme gemmes bort. Ulykken dukker ikke op, fordi drømmene ikke lader sig indfri. Jeg må have glemt, hvad jeg for et par år siden lærte på et roadtrip i USA. Jeg kaldte turen Collecting Love Stories, for jeg kørte rundt og talte med par på gader, restauranter og moteller. Jeg ville finde ud af, hvad der holdt dem sammen, og hvorfor de havde valgt hinanden. Sammenflettede positive tanker om fremtiden, de fælles drømme, gik igen.
Vi siger hverken op eller sælger lejligheden i morgen for at rykke teltpælene for good, men at vi mødes om fremtidsscenarier, som vi begge længes efter, gør, at vi igen er en mulighed for hinanden. Sådan lidenskabeligt og uden leverpostejskvælning.
LÆS OGSÅ: Ea Ørum: Hvorfor mister mænd så tit interessen efter sex?
LÆS OGSÅ: Klumme: “Hvorfor tror nogle mænd stadig, at kvinden passer ilden, mens de er ude at jage?”
