Esben Dalgaard: "Jeg har i mange år knoklet med mit selvværd"

Hvornår har du været allermest bange? 

– Da jeg deltog i ”Vild med dans”, og der hver fredag blev sagt: ”Mille Funk og Esben Dalgaard”. Det var dødsangst! Og så dengang faldskærmen ikke foldede sig rigtigt ud under mit første – og eneste! – solospring. Den var heller ikke helt god. Resultat: massiv højdeskræk!  

Hvad er du mest stolt af? 

– At være gift med Charlotte og have en sammensat familie med to børn, der fungerer godt. At vi er i stand til dagligt at vise hinanden kærlighed og glædes over de små såvel som store ting i dagligdagen. Mit yndlingsdigt, Dan Turèlls ”Hyldest til hverdagen”, ringer genklang her: ”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”. Ferier og fester er fede, men den store klump af tid ligger i det almindelige. Hvis lykken ikke kan findes der, er der noget, som er skævt. Jeg synes langt hen ad vejen, at vi lykkes. Eller i hvert fald stræber efter at lykkes.

Hvornår vidste du, at du var blevet voksen? 

– Haha, er jeg det? Dagligt fortæller mine piger mig, at jeg er ekstremt barnlig. Det sætter jeg pris på. Nok mere end dem. Men jeg ejer et hus og en bil. Er gift og har to børn. Det er jo så kedeligt, som det kan være, så voksen er jeg vel?!

Hvornår græd du sidst?

– På en ferie for nylig i Soweto i Johannesburg. Den enorme forskel på, hvorvidt du er født her, hvor vi bor, eller et sted som Soweto har så stor betydning for, hvordan dine muligheder er, uagtet at vi alle bare er mennesker. Det gør mig uendeligt trist og samtidig usigeligt taknemmelig. Vi mødte nogle små unger på en lokal skole. Fulde af liv, glæde og spontan positiv energi. Men som voksen, der kigger på og ved, hvad de endnu ikke ved, at deres nøglehul for succes og lykke videre i livet er enormt snævert – det er ubærligt.

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?

– ”Klumpen” ... Jeg har i mange år knoklet med mit selvværd, vægtskifte og klumpfod. Hvem definerer, om man er god nok? Svaret er jo logisk – det gør man selv. Men det er svært ikke at udlicitere beslutningen til andre. Og i en branche, hvor det altid er andre, der skal vælge, om du er rigtig eller ikke til jobbet, skal fundamentet godt nok være i orden. Det har jeg knoklet en del med. Og gør stadig.  

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk? 

– Jeg er ALDRIG tilfreds. Jeg bruger enormt meget energi på at optimere og øver mig på at acceptere og være i nuet. Stole på, at det er godt nok. Men det falder mig enormt vanskeligt. Til irritation for mig selv, men også for mine omgivelser.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv? 

– Da min kone tvang mig til lægen, der konstaterede modermærkekræft, hvorefter jeg hurtigt blev opereret og siden erklæret rask. Det satte livet i perspektiv og minder mig næsten dagligt om at huske at nyde det, mens vi har det.

Hvad er den største skandale i nyere dansk tid?

– I Danmark, for eksempel i forhold til Afrika, hvor jeg netop har rejst, er vi jo generelt set forskånet for de største skandaler. Men i det lille perspektiv ærgrede jeg mig over, da Martin Braithwaite for nylig blev købt af F.C. Barcelona, så lød stort set alle overskrifter negativt. ”Han er ikke god nok, det er et forkert køb” og så videre. Hvorfor det? Hvorfor skal vi ikke tale hinanden op i stedet for ned? Hæve armene over hovedet, når andre gør det godt og juble lidt. Det negative perspektiv kommer vi kortest med.  

Hvem har gjort særligt indtryk på dig? 

– Min yngste datters fritidshjem havde produceret 43 filt-penalhuse. Vi havde fyldt dem op med skolesager og uddelte dem på en fattig skole i Soweto. Ungernes reaktion gjorde indtryk. Deres begejstring og eufori over så lidt. Det var øjenåbnende og fantastisk!