Hvor kan du holde årets sjoveste julefrokost? Her er 14 gode bud!
Savner du inspiration til, hvor årets julefrokost skal holdes? Vi har samlet 14 gode bud.
Julefrokosten er en fast tradition i de fleste familier, vennekredse og arbejdspladser. Sild, lun leverpostej og risalamande skal på bordet, tit blandet med rigeligt snaps og måske også en god portion dans. Selvom der endnu er lidt tid til, at vi for alvor er i julestemning, så kan det være nødvendigt at tænke på julefrokosten allerede nu. Hvis det kan virke lidt uoverskueligt, eller hvis du blot søger noget inspiration til den traditionsrige fest, kan du få det her, hvor vi har samlet en række ideer til, hvor du kan holde årets julefrokost.
København
Matador julefrokost
Få følelsen af at springe tilbage i tiden med en julefrokost i nostalgiske omgivelser, som vi husker fra tv-serien Matador. I Korsbæk på Bakken har man nemlig mulighed for at spise en eksklusiv julemiddag i Lauras køkken, komme til privat juletræsfest på Postgaarden eller være en del af en hyggelig julefrokost hos Tjener Boldt på Jernbane Restauranten. Se mere her.
Antal personer: 10 – 300
Sted: Dyrehavsbakken, Klampenborg
Sejlende julefrokost
Hvis ikke det kun er promillen, som skal sejle til jeres julefrokost, så kan det være, at I skulle hoppe ombord på Oslobåden? Det hele er samlet ét sted, så der er ikke langt til køjen, når festen rinder ud. Udover middag og fest byder turen også på seks timer i Oslo til sightseeing eller andre aktiviteter.
Antal personer: Minimum 8 personer
Pris: Fra 1.598 kr. per person (ved to personer i samme kahyt)
Sted: Afgang fra Nordhavn, København
Tag til stor 50’er-julefest
Hvis ikke I er så mange på jeres arbejdsplads, men har lyst til at være med til en stor fest, så kunne dette bud på Refshaleøen være en god løsning. I B&W-hallerne kan man være med til store julefrokoster, hvor gæsterne bliver mødt af et juleunivers inspireret af 1950’erne. Så puds danseskoene og anskaf dig en billet, hvis en jule-tema-fest er lige noget for dig!
Pris: Fra 799 kr. per person.
Antal personer: Maksimalt 3000
Sted: B&W Grand Ballroom, Refshaleøen
Fransk jul og pétanque
Skal julemenuen være anderledes i år, så smut en tur til Frankrig. Hos Boulebar kan I vælge en fransk middag i stedet for den traditionelle danske menu - og toppe den med franske juleshots. Dertil får I mulighed for at udfordre hinanden i spillet pétanque.
Pris: Fra 675 kr.
Sted: Boulebar, Nørregade 18, København K
I selskab med hammerhajer og koraller
Årets julefrokost behøver ikke kun være i selskab med kollegaer, venner eller familie. Hos Den Blå Planet, som er Nordeuropas største udstillingsakvarium, kan julefrokosten afholdes i anderledes omgivelser. Her får I udsigt til 20.000 dyr fordelt på 450 arter, som bevæger sig rundt i de kæmpestore akvarier, mens I blandt andet går ombord i julebuffeten. Se mere her.
Pris: Fra 1.195 kr. per person
Sted: Den Blå Planet, Jacob Fortlingsvej 1, Kastrup
Aarhus
Masser af livemusik og julerytmer
Dansegulvet kan være den vigtigste brik til en julefrokost, og hvis du leder efter et stort et af slagsen, som også gerne skal levere rytmisk livemusik, så er Centralværket i Aarhus en god mulighed. Her får du adgang til lokaler, scene og musik fra blandt andet Back To Back, Djämes Braun og L.I.G.A.
Pris: Fra 1.299 kr. per person
Antal personer: Maksimalt 500
Sted: Centralværket, Værkmestergade 9, Aarhus
Få julelys i øjnene i Tivoli Friheden
Julestemningen får et nøk op, når julefrokosten afholdes i Tivoli Friheden, hvor der er pyntet op med julelys i alle mulige afskygninger. Den julede oppyntning fortsætter ind på Restaurant Terrassen, hvor selve middagen foregår i denne julefrokost-pakke, hvor der blandt andet er mulighed for at være i eget lokale, og forskellige julemenuer at vælge imellem. Læs mere her.
Pris: Fra 288 kr. per person
Sted: Restaurant Terrassen, Skovbrynet, Tivoli Friheden
Fælles julefrokost i Turbinehallen
Hvis der skal være lidt ekstra gang i julefrokosten, men I ikke er så mange i virksomheden, så kan det være en mulighed at melde sig til en fælles julefrokost, hvor flere selskaber er samlet til mad og musik. I Turbinehallen i Århus står den på julebuffet og en bar, som er åben hele aftenen.
Pris: Fra 875 kr.
Antal personer: Maksimalt 400
Sted: Turbinehallen, Kalkværksvej, Aarhus C
Odense
Sushi ved søkøerne
Bliver julen lidt for julet, så kan du vælge at holde en julefrokost, som ikke emmer af jul – men stadig er et sjovt og socialt indslag. I Odense Zoo kan man få en lidt anderledes madoplevelse, hvor man spiser sushi, mens man sidder med udsigten til akvariet med søkøer og fisk. Og så er det også muligt at få en anden menu, hvis sushi ikke lige er sagen. Læs mere her.
Pris: Fra 529 kr.
Antal personer: Minimum 16
Sted: Odense Zoo, Søndre Blvd. 306, Odense
Slip for planlægning og oprydning
Hvis I bestiller julefrokost hos ODEON er det eneste, du skal gøre at tage dine kollegaer under armen og dukke op. Maden er klaret, og underholdningen er sikret. I år kan du møde Sara Gadborg, Thomas Mørk og Diskofil, der fyrer op til dans senere på aftenen. Og maden er den traditionelle af slagsen.
Priser: Fra 1.100 kr.
Sted: ODEON, Odeons Kvarter 1, Odense C
Bowling og buffet
Hvis julefrokosten har brug for et festlig indslag, og ikke kun skal handle om at spise en masse lækker julemad, så kan I vælge at kombinere det med bowling. Her er det hele – mad, underholdning og musik – samlet ét sted, så I slipper for at bruge tid på transport rundt i byen. Nemt!
Pris: Fra 329 kr.
Sted: City Bowling, Rugårdsvej 46, Odense
Aalborg
Den klassiske julefrokost
Julen er jo traditionernes fest, så hvis I er mest til den klassiske julefrokost, kunne et godt bud være at holde festen hos Comwell Hvide Hus. Stedet byder på juleinspireret menuer i tre serveringer og sætter gang i dansegulvet fra kl. 21.30. Der er desuden både mulighed for at holde julefrokost i et privat lokale, hvis man er minimum 20 personer.
Pris: Fra 695 kr. per person
Sted: Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, Aalborg
På toppen af Aalborg i grønne omgivelser
Hvis I er til en julefrokost i grønne omgivelser, så er Skydepavillonen et godt bud. Det er en selskabsrestaurant, som ligger på toppen af Aalborg – midt i skoven, med udsigt over byen. Udsigten blandes med stor julebuffet og musik. Se mere her.
Pris: Fra 655 kr. pr. person
Sted: Skydepavillonen, Søndre Skovvej, Aalborg
Julefrokost i arkitektoniske rammer
Julefrokosten kan holdes uden alt for meget trængsel og (a)larm, i de arkitektoniske rammer i Utzon centeret, som er et oplevelseshus for arkitektur og design. Det er Restaurant JØRN, som står for julefrokosten, og de serverer maden ved bordene som social dining.
Pris: Fra 349 kr. pr. person
Antal personer: Minimum 15 personer, hvis arrangementet skal være om aftenen
Sted: Utzon Center, Slotspladsen 4, Aalborg