Den moderne mand tør heldigvis at vise følelser – men både Hjulmand og Axelsen viser, at vi ikke er helt i mål endnu

Da Viktor Axelsen vandt guld i badminton ved OL i Tokyo tidligere på ugen, græd han. Han hulkede faktisk. En offentligt, grædende mand. Ved det nylige EM i fodbold var der også mange grædende mænd på banen. Både ved Christian Eriksens dramatiske styrt på banen og senere, da Danmark vandt kvartfinalen (og tabte semifinalen).

Hvorfor ser vi lige nu, at mænd lukker verden ind i deres følelsesliv? Hvad er det, der sker med den grædende mand?

I denne uges afsnit af Fedeabes Aktuelle Forklaringer dykker journalist Anders Lund Madsen ned i, hvorfor det er blevet mere legitimt for den danske mand at vise følelser. Hvorfor pokker er det så overraskende, at en mand kan græde? Det er der faktisk en god forklaring på, siger Svend Aage Madsen, som er mandeforsker og tidligere chefpsykolog ved Rigshospitalet.

”Det er jo nok fordi, mænd har skjult det rigtig meget. Det har længe været sådan: ’Store drenge græder ikke’. Og nu ser vi mænd, der græder – ja, hulker, og det er tilladt. Det er interessant, fordi vi ikke er vant til det,” siger han til Anders Lund Madsen.

Flere mænd tager del i familien – og følelseslivet

Traditionelt set har manden skullet vise styrke og tage ansvar, forsørge og beskytte. I de funktioner, manden har haft i vores civilisation indtil for ganske nyligt, har det ifølge chefpsykologen aldrig været produktivt for ham at vise følelser.

”Generelt har det været vigtigt for mænd at kunne undertrykke de fleste følelser for at kunne udføre de opgaver, han skulle; om han stod på en fiskekutter eller midt i byggearbejdet af Eiffeltårnet. Og det kunne heller ikke nytte noget at bryde grædende sammen og sige: ej, jeg føler mig ikke rigtig klar i dag, når sabeltigeren kom buldrende hen mod hulen, ungerne og hans kone,” siger Svend Aage Madsen i podcasten. 

Omvendt har kvinden haft rollen i at være i hjemmet og passe børnene – og her har følelser været nødvendige for at kunne få familien til at overleve rent psykologisk, forklarer Svend Aage Madsen.

Grunden til at vi i dag ser flere grædende mænd i det offentlige rum skyldes ifølge ham, at langt flere mænd i dag engagerer sig i forældreskabet og familielivet, som relaterer sig til deres børn – som på den måde også har skabt mere kontakt til deres følelser.

”Traditionelt set har kvinderne jo haft den rolle at tage sig af familien. Men i takt med at flere mænd også spiller en større rolle i hjemmene, bliver det nødvendigt for dem at forholde sig til mange flere typer følelser, end de har gjort før. Det har tidligere kun været tilladt manden at vise vrede og begejstring – de to yderpunkter – men de har ikke vist alt det imellem; sorg, kærlighed, engagement og lidenskab. Det får de lov at udtrykke nu,” siger han:

”I samværet med deres børn bliver de nu tvunget til at forholde sig til forskellige spektre af følelser og tanker, som de ikke ville lære, hvis de bare stod på en fiskekutter dagen lang.”

Hvorfor er gråd en god ting?

Men vi er der ikke helt. For ifølge chefpsykologen tager de kendte mænd stadig en smule afstand til gråden - i hvert fald når de optræder offentligt. Da landsholdet kæmpede sig gennem EM, sagde landstræner Kasper Juhlmand: ’Nu hyler jeg igen’. Og da Axelsen stod med medaljen om halsen sagde han: ’Nu kan jeg slet ikke holde op med at tude’. Det mener chefpsykologen er en måde, hvorpå mændene fortsat forsøger at skabe en afstand til dét at græde og vise følelser.

”Det er jo en vidunderlig ting, at vi – også mænd – kan give udtryk for afmægtighed og begejstring. Hvor kroppen ryster, og hvor de giver los for følelserne. Det er også derfor, de vil skjule det, for det viser et kontroltab – og det passer ikke så godt til mænd i forhold til historien,” siger Svend Aage Madsen.

”Men det vigtige er, at de her sportsstjerner er nogle vindere – nogle helte – som viser følelser offentligt. Gråd er ikke lig med svaghed længere. Efter Viktor Axelsen har hulket sig gennem sin sejr, kan han gå ud og banke kineseren en gang til. Den styrke mister han ikke. Og Kasper Hjulmand er en lige så god træner bagefter, at han har stået og grædt over en sejr,” siger han i podcasten:

”Så fremtiden tilhører den grædende mand. Men også den kærlige, engagerede, følsomme, stærke mand. En mand, som viser flere følelser,” siger chefpsykologen.

Men er det hele blevet for følsomt og pjattet? Hvad vil det sige at være mand i dag? Og kan man overhovedet stole på, at en mand kan træffe nogle slagkraftige beslutninger, hvis han også står og tuder?

De spørgsmål søger Anders Lund Madsen svar på i det nyeste afsnit af ’Fedeabes Aktuelle Forklaringer’.