(Artiklen er opdateret 17. marts med fuldt program, om nye online debatter, priser + anbefalinger)
Måske du får lyst til at se spændende film, hvis du er blandt de mange danskere, som går rundt hjemme i denne tid?
Nu bliver det faktisk muligt at streame nogle af de mest interessante og nye dokumentarfilm fra ind- og udland på din egen computer, så du kan sidde og se dem fra din sofa i ro og mag.
Disse film ville normalt gå i biograferne netop og skulle have været vist til arrangementer rundt om i hovedstaden under årets CPH:DOX 2020 fra 18. til 29 marts. Dokumentarfilmfestivalen har dog besluttet at aflyse alle arrangementer i og uden for København som følge af den aktuelle COVID19-krise og statsminister Mette Frederiksens (S) udmeldinger på en pressekonference onsdag aften i sidste uge.
I stedet bliver dele af årets program bragt på hjemmesiden CPHDOX.DK/ONLINE som en ny, digital festival, hvor publikum kan se udvalgte dokumentarfilm hjemme i deres stuer.
– Vi har arbejdet et helt år på et festivalprogram, som hånden på hjertet, er det bedste, vi nogensinde har lavet. Så det er ufatteligt trist ikke at skulle dele det. Derfor har vi de seneste døgn arbejdet 24-7 på at gøre store dele af programmet klar til at kunne opleves online, siger festivalens direktør Tine Fischer i en pressemeddelse.
Samtidig afholdes der også 15 gratis online debatter med udvalgte paneldeltagere, som belyser forskellige aktuelle emner. Alle live-debatter foregår hver dag kl. 16.00 og 20.00, hvor alle kan stille spørgsmål.
Som en "hjemmebiograf"
Den online version af CPH:DOX vil køre på samme præmisser som den fysiske festival: Publikum køber en billet for at se filmene, og hver film kan max blive set af 1.000 mennesker.
Billetsalget til den online festival er startet mandag 16. marts. En billet koster 45 kroner, og du kan se filmene når som helst fra den 18. til 29. marts.
Den online festival åbner med den også oprindeligt planlagte åbningsfilm, nemlig Kenneth Sorentos' ventede dokumentar ’Kampen om Grønland’, der har været hele ni år undervejs. Den "tyvstarter" det hele tirsdag den 17. marts. Læs om filmen herunder.
De øvrige film får alle premiere onsdag den 18. marts og kan opleves frem til den 29. marts.
Festivalen afvikler også 15 digitale debatter, der går i dybden med emner fra stofmisbrug blandt unge (i forbindelsen med filmen Show Dancer - som du kan læse om under her) til kampen for selvstændighed i Grønland. SE DET FULDE PROGRAM HERUNDER.
Indtil videre kan festival bekræfte 40 film, som vil blive vist i den online biograf-version af festivalen.
Heraf er fire af disse på ALT.dks tidligere offentliggjorte liste over anbefalinger på årets CHP:DOX – du kan læse beskrivelser af disse film herunder, hvis du savner inspiration.
ANBEFALINGER til 4 film, som du kan se hjemmefra under CPH:DOX-dagene:
Hvad handler filmen om?
Hvor meget kan man byde et talentfuldt barn? (Foto: PR)
Being Eriko (på dansk: Erikos Verdener)
Hvorfor skal du se den? Få en rørende indsigt i, hvad mødet med København og frisind kan gøre, hvis du som musisk stortalent kun har kendt til en streng og ensom opdragelse i Japan.
Hvad handler filmen om?
Japanske Eriko Makimura skaber magi, når hun sætter sig ved et piano. Hendes prisvindende optrædener er både koncert og kunst, der forener det groteske med det forfinede. Hun har spillet klaver, siden hun var 2 år, og hun har under den strenge, disciplinerede barndom med ydmygelser og ensomhed altid lært, at hun er pianist først – og menneske dernæst. Filmen følger Eriko, da hun i starten af sine 30'ere flytter fra Japan til København. Her møder hun frisind og venskaber, og hun opdager, at det er dét, hun altid har savnet i sit liv. Men for at lukke barndommens ar på sjælen er hun nødt til at se sin fortids dæmoner i øjnene. Jannik Splidsboels dokumentar er en intim skildring, som sætter fokus på mennesket i en vidunderpianist.
'Being Erico' har verdenspremiere under CPH:DOX.
Instruktør: Jannik Splidsboel
Producent: Sonntag Pictures, producent Sara Stockmann
Hvad handler filmen om?
Rudy med sin datter Aira og sit barnebarn. (Foto: PR)
En Revolutionær Familie
Hvorfor skal du se den? For at møde seje kvinder, der står med langt større kampe end vasketøjet eller hvilken serie, de skal se på Netflix
Hvad handler filmen om?
’En Revolutionær Familie’ er danske Tanja Wol Sørensens debut som dokumentarist. Den er et nært portræt af den colombianske kvinde Rudy og hendes voksne datter Yira. Rudy har aldrig været ikke en "almindelig" mor: Hun er glødende aktivist og har for længst valgt den politiske kamp over det at være mor. Derfor er hun blevet adskilt fra sin datter under den væbnede konflikt i Colombia. I forlængelse af den første fredstid forsøger Yira at forsone sig med sin mor, fordi hun ønsker, at de skal blive en familie igen. Filmen stiller spørgsmålet, om man som menneske kan vælge mellem sit land og sin familie, og om er kærlighed nok til at forsone sig?
En revolutionær familie' har verdenspremiere under CPH:DOX.
Instruktør: Tanja Wol Sørensen
Producent: Bullitt Film, producer Rikke Tambo Andersen.
Hvad handler filmen om?
Skal Grønland løsrives fra Danmark eller ej? Der er store følelser på spil i denne dokumentar. (Foto: PR)
Kampen om Grønland
Hvorfor skal du se den? Hvis din viden om Grønland mest stammer fra en julekalender med Nissebanden, bør du skynde dig at udvide din horisont med dette særlige portræt af fire unge grønlændere.
Hvad handler filmen om?
Spørgsmålet om selvstændighed, sprog og identitet fylder meget i dagens Grønland, hvor det er genstand for ophedede debatter – også blandt de helt unge grønlændere, hvor der kan være yderst forskellige opfattelser af, hvordan de bedst kæmper for et bedre Grønland. Hvordan forskellene gør sig gældende, og hvor passionerede - og uenige - de unge er, får du indblik i i denne unikke dokumentar, hvor vi følger fire stærke grønlændere og ser sider af Grønland, som de færreste danskere kender til.
Kampen om Grønland’ er årets åbningsfilm på CPH:DOX.
Instruktør: Kenneth Sorento
Producent: Copenhagen Film Company kort & dok, producent Ulrik Gutkin, grønlandsk co-producer Jørgen Chemnitz
BONUS: Filmen vises senere på DRTV og på DR1
Hvad handler filmen om?
Hvad sker der, når spotlightet fader ud? Lasse har med egne ord 50 dage til at redde sit liv. (Foto: PR)
Show dancer
Hvorfor skal du se den? Få et ærligt og ubarmhjertigt indblik i et kokainmisbrug, der startede ”som en fest i weekenden”.
Hvad handler filmen om?
For 15 år siden blev Lasse kendt som popstjernen ‘Laze’ under start 00’ernes club-fester. Han elskede at stå på scenen som showdanser – og så blev han også rigtig glad for at tage kokain til fester. Efterhånden som ”festen” udviklede sig, endte hans drøm om en stor karriere, kæreste og familie i stedet med en jagt efter intensitet, stoffer, i dødstrusler og fængselsophold. Filmen følger Lasse, som skal i fængsel igen, men som nu er gået i behandling og kæmper for, at det skal være den allersidste gang.
'Show Dancer' har verdenspremiere på CPH:DOX.
Instruktør: Laurits Flensted (har tidligere lavet fiktionsfilmen Usynlig Hjerte)
Producent: Hansen & Pedersen Film og TV, producer Julie Walenciak, producent Marlene Flindt Pedersen
BONUS: Filmen vises senere på TV 2 Play
Film som vises online under CPH:DOX
CPH:DOX 2020 har offentliggjort disse 40 film, som er tilgængelige under festivaldagene:
- Kampen om Grønland - Kenneth Sorento
- Lever elsker savner - Sine Skibsholt
- Songs of Repression - Estephan Wagner & Marianne Hougen-Moraga
- Show Dancer - Laurits Flensted-Jensen
- A Colombian Family - Tanja Wol Sørensen
- En Splittet Familie - Mira Jargil
- Being Eriko - Jannik Splidsboel
- A New Beginning - Ala'a Mohsen
- Et År For Evigt - Pauline Merrilgaard
- I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die - Eva Marie Rødbro
- Tove i stykker - Peter Lopes Andersson & Sami Saif
- Prelle – Lytter til mig selv - Anita Beikpour
- Tilfældets Gaver – En Film om Jørgen Leth - Kasper Bech Dyg
- Love Child - Eva Mulvad
- Little Girl - Sebastien Lifshitz
- The Kingmaker - Lauren Greenfield
- Caught in the Net - Vit Klusak & Barbora Chulipová
- Crazy, Not Insane - Alex Gibney
- Citizen K - Alex Gibney
- This is Not A Movie - Yung Chang
- Aznavour By Charles - Marc Di Dominico
- Meet the Censors - Håvard Fossum
- Robolove - Maria Arlamovsky
- Andrey Tarkovsky: A Cinema Prayer - Andrey A. Tarkovsky
- Martha: A Picture Story - Selina Miles
- The Edge of All We Know - Peter Gallison
- Oeconomia - Carmen Losmann
- iHuman - Tonje Scheel
- Vivos - Ai Weiwei
- Bloody Nose, Empty Pockets - Bill & Turner Ross
- Self Portrait - Margreth Olin
- Oliver Sacks: His Own Life - Ric Burns
- Wood - Monica Lazurean-Gorgan, Michaela Kirst & Ebba Sinzinger
- Collective - Alexander Nanau
- Last and First Men - Johann Johansson
- Acasa, My Home - Radu Ciorniciuc
- Margaret Atwood: A Word after a Word after a Word is Power - Nancy Lang & Peter Raymont
- Disclosure - Sam Feder
- The Earth Is Blue As an Orange - Iryna Tsilyk
- Martin Margiela: In His Own Words - Reiner Holzemer
Billetsalget starter mandag 16. marts og kan købes online her.
Live-debatter:
17/3: Er det på tide at Grønland opnårselvstændighed? Mød bl.a. politiker Tillie Martinussen, aktivist Paninnguaq Heilmann, forfatter Iben Mondrup og journalist Martin Breum. Film: Kampen om Grønland
18/3: Hvorfor er antallet af unge der tager kokain til fester eksploderet? Mød bl.a. tidl. stofbruger Julius Mygind, psykolog Kristian Holte Kofod og psykiater Henrik Rindom. Film: Show Dancer
19/3: Hvad risikerer man at miste, når man er på flugt på grund af kærlighed? Mød bl.a. asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer, instruktør Eva Mulvad og jurist og radiovært Nima Zamani. Film: Love Child
19/3: Har Margaret Atwood skabt en ny genre af dystopi-litteratur? Mød bl.a. Forfatterne Dennis Gade Kofoed og Ursula Andkjær Olsen i en samtale med litteraturanmelder Kamilla Löfström. Film: Margaret Atwood: A Word after a Word after a Word is Power
20/3: Hvad siger universets sorte huller om menneskeheden? Mød astrofysiker Marianne Vestergaard og Brooke Simmons samt Harvard-professor og instruktør Peter Gallison. Film: The Edge of All We Know
21/3: Hvad er det, der får mennesker til at dræbe? Mød overlæge og seniorforsker Anne Mette Brandt-Christensen i samtale med kriminalreporter og journalist Janni Pedersen. Film: Crazy, Not Insane
22/3: Kan en russisk systemkritiker i eksil få skovlen under Putin? Mød Ruslands-ekspert og forfatter Leif Daviden i en samtale om Mikhail Khodorkovskij. Film: Citizen K
23/3: Hvad betyder kunstig intelligens for den gennemgribende overvågning vi oplever i disse år? Mød whistleblower Edward Snowden i samtale med DR’s viden- og tech-korrespondent Henrik Moltke. Film: iHuman
24/3: Hvad skal forældre stille op, når deres børn oplever at være født med det forkerte køn? Mød bl.a. Helge Sune Nymand (Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn), afdelingslæge Mette Ewers Haahr (Sexologisk Klinik), Helle Jacobsen (Amnesty) og journalist Søren Villemoes (Weekendavisen). Film: Little Girl
24/3: Hvad kan vi lære om hjernen gennem neurologen Oliver Sacks' enestående forskning? Mød bl.a. nerolog og hjerneforsker Troels W. Kjær (KU) og lektor i psykologi Signe Allerup Vangkilde. Film: Oliver Sacks: His Own Life
25/3: Hvad betyder våbenhvilen i Colombia, og er konflikten på vej til at bryde ud igen? Mød advokat Bjørn Elmquist, lektor Julia Suárez Krabbe (Roskilde Universitet), afgående ambassadør i Colombia Mogens Pedersen og instruktør Tanja Wol. Film: A Colombian Family
26/3: Hvorfor betyder den 70-årige fotograf Martha Cooper alt for grafittikulturen? Mød bl.a. Musiker Rasmus Poulsen (Raske Penge), Lars Pedersen (Institut for Urban Kunst) og DJ Katrine Ring. Film: Martha: A Picture Story
KILDE: CPH:DOX 2020