Finalist til Danmarks sødeste kassedame 2019: Mette spreder så megen glæde
Mette Blicher har været lagt ned af stress, men i dag er hun kassedame i Hjallerup og spreder glæde og god energi til alle omkring sig.
Hvis du køber ind i Rema1000 i Hjallerup, er der en god chance for, at du får mere end dine indkøb med ud derfra. Ved kassen i butikken sidder nemlig en kvinde, hvis smil lyser dagen op:
– Jeg får så meget igen, når jeg selv er glad, erklærer Mette Blicher, 50 år. Hun er i finalen om at blive Danmarks sødeste kassedame, og i den nordjyske by har hun allerede vundet bysbørnenes stemmer:
– Mette er den bedste kassedame, jeg har haft i mine 18 år i Rema, siger købmand Søren Nedergaard, som er Mettes chef. Kunderne i butikken er enige, og mange har skrevet ind til Hjemmet for at indstille Mette til prisen:
”Børnene elsker hende, hun giver sig tid til at snakke med dem og os andre. Mette spreder så meget god energi, at hun simpelthen fortjener at vinde. Jeg har tit tænkt på, hvor hun dog får dette overskud fra,” skriver en kunde, og til det siger Mette selv:
– Jeg er glad, når jeg går på arbejde, og glad, når jeg går hjem. Det er det, der betyder noget. Jeg er blevet et mere positivt menneske og går ikke længere op i småting, for det er slet ikke dét værd.
Balsam for sjælen
Mette ved, hvad hun taler om. Hun har været så ramt af stress, at hendes hjerne lukkede ned:
– Jeg havde dage, hvor jeg ikke kunne klare at børste tænder. Jeg kunne sidde på den samme stol hele dagen, og når min mand så kom hjem, så han på mig og sagde: ”Lille Skat, har du siddet her hele dagen?” – og jeg havde ikke opdaget det, fortæller Mette.
Hun er mor til to plus en bonusdatter og har et barnebarn på otte år. Mette er uddannet receptionist, og da hun blev ramt af stress, arbejdede hun sene timer i restaurationsbranchen. Kroppen havde svært ved at følge med det høje tempo:
– Jeg tabte mig syv kilo uden at være på kur, havde åndedrætsbesvær og hjertebanken. Jeg frygtede oprigtigt, at jeg skulle få hjertestop. Jeg gik til læge, og det første han sagde, var:”Tror du ikke, at du har stress?” Det havde jeg slet ikke tænkt, men han sendte mig hjem, og det tog mig syv måneder at nå til et punkt, hvor jeg igen kunne overskue at støvsuge, fortæller Mette.
I dag mener hun selv, at det var en kombination at mange års bekymringer for datteren, der har ADHD (og i øvrigt lige har fået sin universitetsgrad) og et stresset arbejdsliv, der udløste den voldsomme stress.
Mette vidste, at hun skulle have en anden slags job, og da hun fik tilbudt at komme i praktik som kassedame, slog hun til:
– Jeg begyndte med tre timer om dagen, og så gik jeg hjem og sov, fortæller hun. Ret hurtigt fandt hun dog ud af, at kontakten med kunderne og alle de smil, som hun fik retur, var balsam for sjælen.
Mette kom på fuld tid, og i dag, knap fire år senere, er Mette lykkelig for, at hun fandt vejen tilbage:
– Man kan lige så godt tage det glade ansigt på, og for mig er det ikke svært, for jeg har altid været en glad én!