Finalist til Danmarks sødeste kassedame 2020: Lone fik selvtilliden igen

OBS: Videoen er optaget i februar 2020, altså før coronavirussen blev registreret i Danmark, og før myndighederne opfordrede til at holde afstand.

– Åh, jeg har været så spændt!

Lone Frahm Vanggaards ord bliver fulgt af et stort smil. Den 58-årige kassedame indrømmer, at hun er lidt hylet ud af den ved synet af Hjemmets fotograf og journalist, for siden hun fik besked om, at hun er finalist i konkurrencen om at være Danmarks sødeste kassedame, har blodet rullet hurtigere end normalt:

– Ja, hun er mere på dupperne, end hun plejer at være, og det siger ikke så lidt, konstaterer Lones chef, Jane Jørgensen, med et smil.

De to udgør Dagli'Brugsens kerne, og det er dem, du møder, hvis du besøger butikken i landsbyen Gærum, tæt på Frederikshavn. Jane ansatte Lone for fire år siden, selvom hun ikke just var en erfaren kassedame:

– Jeg ledte efter arbejde og faldt i snak med Jane en dag. Helt impulsivt spurgte jeg: "Det kan være, at du kan bruge mig?"

Dét kunne Jane, også selvom spørgsmålet blev fulgt op af en usædvanlig erklæring:

– Jeg sagde til Jane: "Jeg kan godt nok ikke en skid", mindes Lone med et grin.

Sej blæksprutte

Godt nok havde Lone ikke passet kassen i en butik før, men i sit lange arbejdsliv har hun arbejdet i hjemmeplejen, på slagteri, hun har pillet rejer og kørt med pakker i otte år, indtil kroppen sagde stop, og hun måtte finde på noget andet. 

– Og nu er jeg her, og det er jeg bare så glad for, siger Lone.

Dyder som hjælpsomhed, opmærksomhed og et godt humør bliver nævnt igen og igen i kundernes indstillinger, og for Lone er det helt naturligt at være sådan:

–Jeg kan da huske, hvad de faste kunder hedder, og selvfølgelig skal der være tid til en lille snak og et smil, erklærer hun.

Indimellem kan hun dog godt få så travlt, at det snurrer i hovedet, for ud over at stå ved kassen (Lone sidder aldrig ned), så passer hun pakkeafdelingen og benzintanken udenfor. Lone bager også brød og pizzaer til byens skolebørn, og så fylder hun varer op, udleverer medicin, og sidst, men ikke mindst, så sorterer hun flasker fra automaten:

– Vi plejer at joke med, at vi har ansat en flaskedreng, men han er aldrig dukket op, så derfor ordner jeg også det, forklarer Lone med et grin.

Det er tydeligt, at hun er i sit es, når hun er i gang. For Lone blev indskydelsen til at søge job i den lokale Brugs en bonus i både hendes eget og, ser det ud til, Gærum borgernes liv. At hun ikke kunne noget dengang, smiler hun ad i dag og siger:

–Nu kan jeg jo alt!