Florence McLean
er én af Danmarks førende eksperter i seriemordere, og har blandt andet korresponderet
hyppigt med flere af dem som en del af sin forskning.
Det er derfor
ingen overdrivelse at sige, at Florence McLean, som i dag arbejder med at hjælpe
utilpassede unge, har levet et liv, som ikke alle kan relatere til.
Og faktisk gør
det samme sig gældende i hendes privatliv, hvor hun i modsætning til de fleste har
valgt ikke at bo sammen med sin kæreste gennem ti år, Søren. Det fortæller hun
i et stort interview med magasinet Hendes Verden uge 52.
”Vi har aldrig
boet sammen og har heller ikke fået børn sammen. Selv om det lyder hårdt, har
det simpelthen aldrig sagt mig noget at få børn, og jeg har heller aldrig været
god til at stå og kigge beundrende på nyfødte,” fortæller Florence McLean, som
har oplevet, at folk har en reaktion på hendes beslutning:
”Det kan godt
virke provokerende, når man siger, at man ikke vil have børn, og jeg har
oplevet folk, der tror, at jeg enten lyver eller dækker over, at jeg ikke kan
få nogle. Eller som prøver at få mig til at ændre mening.”
Florence McLean
har oplevet, at hun til tider er nødsaget til også at reagere tilbage, når folk
lufter deres tanker om, at hun ikke har fået børn:
”Nogle gange har
jeg måtte bede folk om at respektere mit valg, ligesom jeg respekterer deres
valg om at få børn. Nogle tror måske, at jeg slet ikke kan lide børn, men det
kan jeg, og børn kan som oftest også lide mig. Sikkert fordi jeg ikke taler ned
til dem. Jeg kan faktisk lide børn lige så godt, som jeg kan lide voksne.”
Læs hele
interviewet med Florence McLean i Hendes Verden uge 52. Her fortæller hun også
om, hvordan hun fandt sin levevej og om de ulykker, hun har været ude for i sit
liv.
Florence McLean
• 59 år
• Uddannet psykolog med speciale i psykoterapi og børneneuropsykologi. Har desuden
en master i criminal profiling
• Har medvirket som ekspert i en
række tv-programmer bl.a. "For
farlig til frihed" og "Når mænd
slår kvinder ihjel."
• Den 26. februar 2025 udkommer hendes
næste bog "Et forstyrret sind" –
bag seriemorderens maske.
• Bor i Aarhus og har en kæreste
men ingen børn.