Fotograf tager nøgenbilleder af sig selv over 4 årtier
Det er fascinerende at følge Lucy Hilmers udvikling fra ung til ældre kvinde i hendes fotoprojekt.
Hun er fotograf, digter og dokumentarfilminstruktør fra San Francisco, der siden 1973 har fokuseret på selvbiografiske billeder og portrætter af familie og venner, og hendes arbejde er udstillet på flere anerkendte museer.
På websitet Lensculture.com kan man netop nu se, hvordan hendes krop har ændret sig fra hun var 33 år til 68 i perioden 1974 til 2013 og få en forklaring på, hvad hun vil med sit projekt.
Fotoserien kalder hun "Birthday Suit" - med henvisning til, at hun viser sig næsten nøgen frem.
- I 40 år har jeg fotograferet mig selv på min fødselsdag iført intet andet end mine hvide Lollipop-underbukser, sko og sokker, skriver Lucy Hilmer på Lensculture.com og tilføjer:
- Som pigebarn i 1950erne, voksede jeg op før kvindekampen og jeg ønskede at sætte en stopper for de kulturelle stereotyper, som brændemærkede mig som en køn pige, der var tynd nok til at blive fotomodel og ikke meget andet. Bevæbnet med mit kamera og tripod, fandt jeg en vej til at definere mig selv på mine egne betingelser på den mest åbne, sårbare måde, som jeg kunne.
Lucy Hilmer, 33 år, 22. april 1978
Lucy Hilmer, 42 år, 22. april 1987
Lucy Hilmer 68 år, 22, april 2013
Se flere billeder på Lensculture.com.
Lucy Hilmer fortsætter sit projekt frem til hun i 2015 fylder 70 år, og hun arbejder desuden på en bog og en film om fotoprojektet.