-
Kæmpe comeback: Her er vinderen af "Spillet"
-
Undrer du dig også? Sådan foregår optagelserne i finalen af "Spillet"
-
Mohamed åbner op om svær tid: - Der var råb, skrig og smerte
-
Efter konflikt i ”Spillet”: Sådan er forholdet i dag
-
Oliver Stanescu åbner op om misbrug: Tog stoffer på hospitalet
-
Fulde under optagelserne til "Spillet"
-
Anna Lin følte sig overvåget efter "Spillet": Det var helt skørt
-
Bag kameraerne: Sådan fungerer panelet i "Spillet"
-
Da Vicki Berlin mødte sin store kærlighed, var hun forlovet med en anden
-
Vicki Berlin med stor kritik af "Spillet": Mit livs dårligste beslutning
-
Sofie Stougaard var lige blevet gift, da hun mødte sit livs kærlighed
-
Jim Lyngvild var tæt på at trække sig: Jeg kunne ikke mere

På første date stillede Frederik Haun et afgørende spørgsmål – og svaret overraskede ham
Da Frederik Haun for syv år siden sad på en date med Morten Kjeldgaard, fik han det svar, han havde frygtet. Morten Kjeldgaard delte ikke hans drøm om at få børn.
33-årige Frederik Haun har altid vidst, at han gerne ville have børn. Han er vokset op i en kernefamilie med mor, far og to søskende, og den konstellation har han også altid forestillet sig selv i.
Derfor gav han også sin nuværende mand, Morten Kjeldgaard, et ultimatum allerede på deres første date for seks år siden.
”Jeg mødte Morten i 2018, og jeg fortalte ham allerede på vores første date, at jeg havde et ønske om at blive far og få børn. Så hvis han kunne sige til mig, at det skulle han i hvert fald ikke, så havde det været en dealbreaker for mig,” siger Frederik Haun.
På det tidspunkt havde Morten Kjeldgaard egentlig ikke set sig selv med børn i fremtiden. Han havde nok i sine gudbørn, sagde han, så selv at få børn sagde ham egentlig ikke så meget.
Det var ikke det svar, Frederik Haun havde håbet på. Han forsøgte igen:
”Jeg prøvede at fiske efter, om det var et definitivt nej, eller om han godt potentielt kunne få lyst til at få børn på et tidspunkt. Det slog han lidt hen og sagde, at han jo ikke kunne sige 100%, om hans holdning ville ændre sig, men på det tidspunkt havde han det sådan der.”
Frederik Haun valgte at lukke snakken ned, selvom han stadig ikke var sikker på, om ham og Morten Kjeldgaard havde de samme ønsker for fremtiden.
”Jeg lukkede den ned, fordi det var en god date – og nogle gode dates efterfølgende – jeg faldt rimelig pladask for ham. Så jeg tænkte, den må vi tage igen, når det bliver aktuelt.”
Spørgsmålet fik et nyt svar
Kærligheden sejrede, og Frederik Haun bevægede sig ind i et forhold med Morten Kjeldgaard på en noget usikker grund, hvad angik det store baby-spørgsmål.
Men han var heller ikke selv et sted i livet, hvor han ville have børn nu og her, så han klamrede sig til håbet om, at de en dag ville stå samme sted og ønske sig en familieudvidelse.
”Jeg har fuld respekt for, at man går hver til sit, hvis man ikke har samme ønsker om børn. Vi er alle sammen forskellige mennesker med forskellige ønsker i livet. Hvis det havde været for to år siden, og Morten havde sagt, at han aldrig nogensinde ville have børn, så ville det have været lidt svært for mig, kan jeg godt mærke. Så ved jeg ikke helt, hvordan jeg havde tacklet det.”

Ægteparret fik heldigvis samme ønske om at få børn, og de er nu forældre til to små piger, Emma og Nora, der kom til verden i september 2024.