Frederikke Legaard om sin mor: Hendes omsorg og støtte kan jeg aldrig give tilbage
Trods en vis skepsis fra omverdenen har det altid stået i kortene, at Frederikke Legaard skulle gå den kunstneriske vej. I den proces har hun aldrig tvivlet på støtten fra sine forældre – og især sin mor. Det fortæller hun i det nye nummer af Eurowoman.
Det har altid stået i kortene, at Frederikke Legaard skulle gå den kunstneriske vej, om end det ikke har været lige let for alle at acceptere, at hun ikke bare skulle på universitetet, tage en uddannelse og siden have et traditionelt job.
Heldigvis lod det 27-årige multitalent sig ikke diktere af omverdens skepsis. I stedet for gav hun sig hen til kunsten og indså, at det er hendes kald.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Selvom Frederikke Legaard mødte modstand, var hun aldrig i tvivl om sine forældres opbakning. Det er derfor heller ikke vanskeligt for hende at svare på, hvem der har støttet hende mest.
“Mine forældre, især min mor. Jeg er enebarn, og hun har bare altid været der. Den omsorg og støtte, som jeg har fået fra hende, kan jeg aldrig give tilbage. Jeg håber bare, at alle er klar over, at bag de seje mennesker, der kommer frem i verden, står der ofte en endnu sejere mor. Min mor er en kæmpe stjerne, og hvis hun nogensinde får brug for at flytte ind hos mig, når hun bliver gammel, er der altid plads,” siger Frederikke Legaard, der stadig forholder sig ydmygt til sin succes.
“Det er et kæmpe privilegium at kunne leve af det, jeg elsker mest. Men alt kommer med en pris, og derfor har jeg selvfølgelig også haft for meget på min tallerken i perioder. Jeg er kompromisløs og vil have, at alt skal være perfekt, så jeg er i en konstant læringsproces, hvor jeg hele tiden er lidt på arbejde.”
En kreativ vildskab
Med titlen som vinder af DR-programmet ’Den store bagedyst’ i 2019 drog hun først til Amsterdam og siden til New York for at læse på diverse kunstakademier, og i dag har hun slået sig fast som kunstner. Ikke inden for én specifik genre, for hun har ikke et foretrukket medie, fortæller hun.
”Den ene dag sidder jeg og skriver på en kogebog, den anden laver jeg keramik, ugen efter støber jeg fingerringe i sølv, og så er jeg tv-vært side om side med Adam Price. Jeg er ikke bare én ting, jeg er det hele, og det hele er mig. Det er dét, der er min kunstneriske praksis.”
Hendes kreative vildskab kommer ikke fra fremmede. Den er hun vokset op med. Hendes far, der er møbeldesigner og madnørd, og moderen, der er arkitekt, møbel- og produktdesigner, dyrkede det gode håndværk og den løsslupne opfindsomhed i lige mål.
“Jeg er vokset op i fuldstændig frihed. De har heppet på alle mine ideer og påfund, jeg var aldrig begrænset af regler, og de lod mig bare lege løs,” fortæller Frederikke Legaard, der tydeligt husker, hvordan hun som barn fik lov til at lave fejl og ramme forbi. Lave mad, der med hendes egne ord var “decideret ulækkert,” fordi udfoldelsen var vigtigere end resultatet.
“Særligt når man bager, er alt kemi, men jeg havde en idé om, at jeg bare kunne smide en masse ingredienser sammen, og så ville det blive til en kage. Det gjorde det jo ikke, men jeg lærte ikke at begrænse mig og ikke at være bange for at kaste mig ud i noget, jeg ikke allerede kunne,” forklarer hun.
Og netop derfor giver det ingen mening, når hun bliver spurgt, hvordan hun bedst finder kunstnerisk aflad. For Frederikke Legaard laver keramik, maler, tegner, illustrerer, puster og støber glas, fotograferer, bygger møbler, laver smykker, får ideer til tv-programmer og laver bjerge af hundredvis af radiser og jordbær til designfestivalen 3daysofdesign. Hun er kunstner, og alt, hvad hun kaster sig over, er bare elementer af hendes værk.
Du kan læse hele interviewet med Frederikke Legaard her.