Geeti Amiri: Singlemænd i alderen 25-38 år mangler alle sammen én ting

Indrømmet. Man gør lidt sig selv til et stykke skrigende gult klæbende tape, der hænger oppe i loftet på en gudsforladt tysk tankstation, hvor fluerne sværmer rundt i lokalet, når man offentligt udtrykker konservative idealer for kønsrollerne. For dermed er man selv udenom at tiltrække alverdens pseudo-maskuline mænd, når man efterlyser mænd med kant.

Mænd, der tør at tage handling. Mænd, der ikke dukker op på en date i en forvasket sørgelig t-shirt. Ja, pludselig kravler medlemmer af De Konservative – ikke en gang moderpartiets, men gudhjælpemig ungdomspartiets medlemmer – frem og kurtiserer. For de ved jo alt om at tage handling og have kant, for de er såmænd ikke nogen unge knægte, der forfalder til fesne dickpics. Nej, de forsøger ihærdigt at gro en nogenlunde skægvækst, så deres babyface kan skjules lidt. Og de forveksler at turde tage handling med at dukke op på en date i en tweedjakke.

Pest eller kolera?

Jeg ved faktisk ikke, hvad der er værst. En forvasket t-shirt og dickpics, eller et tvungent medlemskab hos KU pga. en date. Men desværre må jeg konstatere, at hvis jeg vil gøre mig nogle forhåbninger om at møde en fyr på det danske datingmarked, må jeg vælge imellem førnævnte. Pest eller kolera, kaldes det nok også på godt gammelt dansk. Og nuvel, jeg har ligesom givet op, men imens jeg gør mig de sidste krampetrækninger, spørger jeg bare - apropos godt gammelt dansk - hvornår og hvorfor stoppede vi som samfund med at lære vores (unge) mænd basale manerer?

For det er jo egentlig problemet. Hvad enten det gule klæbrige tape i loftet er sat op for at tiltrække eller pacificere fluer.

(Ja, jeg bruger fluer metaforisk om mænd. Kære borgerlige, nationalkonservative, tweedbærende og moustache-elskende unge mænd; gå bare amok over det med et indlæg om feministers kamptogt mod mænd.)

For uanset om jeg ender med at vinde en bøvsende storbaby eller en ”mand” i et alt for stort jakkesæt, har jeg tabt i det store datinglotteri.

Mænd mangler én ting

Jeg er lige fyldt 28 år og i tråd med mine dansk-afghanske Disney-drømme, bør jeg lede efter manden, som forstår min forkærlighed for glitrende sko. Som han vil aflive halvdelen af sin garderobe for. For vi ved jo alle, at ét par glitrende sko ikke rækker til et langt liv. Og i min verden dater man for at komme nærmere et fælles hjem – ikke en weekendtaske.  

Derfor dater jeg. Igen og igen. Duller mig op og kommer hjem. Til mig selv. Målløs. Og alligevel forholder jeg mig optimistisk, fordi jeg har lært at vende min dating-ørkenvandring til et empirisk studie. Observere og indsamle erfaringer. Jeg lærte trods alt en smule på sociologi-studiet.

Og her er, hvad der er gået op for mig om mænd i alderen 25-38 år i dag, hvad enten de er røde eller blå, øldrikkende eller vin-entusiaster, festrygere eller piberygere:

De mangler alle sammen ganske enkelt god opdragelse. Manerer, om man vil.

En flok hystader

Alt for mange mænd i dag er ganske enkelt kæmpe egoer, som gerne vil behandles som rigtige mænd, men som i virkeligheden er endnu værre hystader end kvinder, der lider af PMS.

(Ja, Politikens feminister. Jeg kalder kvinder, der lider af PMS for ”hystader”.)

Mænd i dag har forvekslet ligestilling af kvinder i samfundet med, at de behøver at gøre mindre og mindre. Samtidig med, at de stadig mener, det er deres ret at leve som den vilde jæger-mand.

Men altså, hvis evolutionen afhang af den moderne mand, ville vi aldrig have nået længere end vandkanten.

Og nej, det skyldes ikke en nationalkonservativ forklaring om, at det hele skyldes ligestillingskampen for kvinder. At vi kvinder ”selv er uden om det”. For det er helt okay at kunne sige nej til partnervold, sige ja til ligeløn, kunne bestemme over egen krop, kunne blive skilt fra en idiot uden at ryge på røv og albuer og kræve at blive behandlet ligeværdigt og ligestillet som menneske – selv om man er en kvinde. Og stadig have krav på at blive behandlet ordentligt og omsorgsfuldt. Særligt som kvinde.

For jeg medgiver gerne, at ligestilling af mænd og kvinder i samfundet ikke er lig med at behandle hinanden som køn fuldstændig ens. Læs: mænd, der opfører sig som kvinder og omvendt.

Den moderne mand er som "Bamse"

Men skulle jeg ty til en forsimplet forklaring, må det være, at dating i dag, og tilhørende samliv, er som at se ”Bamse og Kylling”. Den moderne mand ser måske en stor mand a la ”Don Draper” i sit eget spejlbillede, men i virkeligheden er han ”Bamse”. En brokkende, doven og ugidelig præ-pubertetsramt dreng i en voksen mands krop.

For ”den forvaskede t-shirt” og ”tweedjakken” har det tilfælles, at de begge ynder at blive behandlet som en rigtig mand, men i virkeligheden ikke vil anstrenge sig for at gøre sig selv fortjent til det. Selvom det forventes, at jeg som kvinde skal holde idealet om ”en rigtig kvinde” i live, så længe jeg kan. For ellers hænder det jo, at han pludselig begynder at knalde udenom, fordi jeg blev et kedeligt brokkehoved.

Og jeg ved godt, at flere af jer læsere undervejs har tænkt, at problemet måske mere er mig selv, end de mænd jeg møder. Det er der også en sandhed i. Jeg er en kæmpe mundfuld, og jeg har brug for en voksen mand, som ikke er bange for at fortælle mig, at jeg skal klappe i. For det skal jeg også af og til.

Men den voksne mand, jeg alt for ofte keder mig halvt ihjel på date med, viser sig ret ofte at være en konfliktsky dreng, der ikke magter ansvar. En, der brokker sig over, at kvinder i det danske samfund ikke har mænds behov for øje, men at jeg med min ørkenprinsesse-baggrund vil passe bedre til ham, hvorfor han vil på date med mig.

Hvis jeg i øvrigt fik et par sko, hver gang en mand har sagt det til mig, ville jeg kunne bo i et tårn af stiletter.

For, ifølge mændene, forstår jeg jo, at en mand gerne vil have en kvinde, der går op i sig selv og ikke dyrker pagen og hipsterstilen, men som kan arrangere blomster og passe et hjem og ikke vil tvinge en mand på barsel i fremtiden.

Og alligevel kan han, når jeg spørger, hvornår han sidst uopfordret sendte eller gav en kvinde en buket blomster, ikke selv komme i tanke om det.

Det svarer lidt til, at ”Bamse” ikke har noget honning i sin honningkrukke og derfor vrisser af ”Kylling”. I stedet for at handle på det, sætter ”Bamse” sig på stolen og brokker sig, imens ”Kylling” går ud i blomstermarken og henter honning, så ”Bamse”, ifølge ham selv, ikke dør af sult.

Behov for Emma Gad vol. 2

Men helt ærligt: vi skal altså have skabt et værdigt ideal for den senmoderne mand at efterstræbe, for den nuværende er sgu sørgelig.

Mændene i dag har brug for en slags Emma Gad vol. 2 – til den senmoderne mand – som bør være obligatorisk pensum i folkeskolen. Fra syvende klasse bør de undervises i et mandeideal, som ikke lader kvinden bære både Netto-posen og barnet, mens han kigger ned i sin iPhone. En mand, som med rette kan kræve en kvinde, som ikke bare ligner en million, men også behandler manden som en skat, fordi han selv leverer. Ved at træde i karakter og udvise karakter. Kurtisere og komplimentere. Være en gentleman og kunne drage omsorg og omtanke for kvinden – selv om hun udstråler styrke og kan klare sig selv.

Det er egentlig trist at kvaliteter som disse er en mangelvare på det danske datingmarked. For det vidner om, at mange kvinder vælger at gå på kompromis, hvorfor mænd ikke behøver at gøre en indsats. For når de endelig sidder overfor en som mig, hvor karakter og handling efterlyses, er hipsterpagen pludselig ikke så kedelig alligevel.

Så bliver kvinden, der har givet op og selv vælger at sammensætte IKEA-skabet, alligevel mere interessant, så manden kan sidde med et spejl foran sig og sige: lille spejl på væggen der, hvilken mand i det danske kongerige er den bedste ”Bamse” her?