Er de unge bare sarte curlingbørn? Nej, mener Emilia van Hauen

I disse år er generation Z ved at finde deres plads i samfundet og på arbejdspladserne, og måske har du selv fået nye kollegaer, der er født efter 1995. Men hvordan er generation Z? Er de som Gretha Thunberg, da hun strejkede for klimaet og senere råbte hele verdens ledere op med ordene ”How dare you?”.

Er de som Selma Montgomery, der som 14-årig kiggede Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh direkte i øjnene i DR-programmet ”Debatten” og proklamerede: ”Vi har en hel generation, der ikke tør drømme, fordi det ikke ser ud til, at vi har en særlig fed fremtid”. Eller er det ord som ”woke”, ”wack”, ”giz” eller ”cringe”, der får dig til at tænke på de unge i dit liv?

Du har måske hørt dem omtalt som sarte, følsomme, forkælede eller krænkelsesparate, og selvom de tillægsord kan være korrekte, når de bliver brugt, er det langt fra hele sandheden om den generation, der bliver rigtigt voksne i disse år. Der findes mange forskellige negative forestillinger om de unge, men de fleste er altså fejlantagelser, fortæller sociolog Emilia van Hauen.

"En af de arketypiske misforståelser er, at de unge er curlingbørn. Det bliver ofte sagt på en nedladende måde, som om det er de unges eget ansvar, hvis de er blevet et curlingbarn. Og det er ikke kun den nedladende tone, der er forkert ved udsagnet."

"For det første er det jo forældrene, der har opdraget børnene på en måde, hvor de har curlet dem. Det er ikke noget, børnene har opsøgt, de er sådan set bare blevet genstand for det. Der er nogle unge, som er curlede på et niveau, hvor deres forældre nærmest går til jobsamtale for dem, men det er altså de færreste. Det er en myte," fastslår hun.

Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil fra 2021 viste, at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand i alderen 16-24 år havde en lav score på den mentale helbredsskala. I 2010 var tallene ”kun” hver sjette kvinde og hver tolvte mand. Og selvom corona-restriktioner nok har haft en indvirkning på de nye tal, tyder en fordobling på, at de unge er under et stigende pres. Og det pres skyldes ikke, at unge i dag er dårligere til at håndtere livets modvind, fortæller Emilia van Hauen.

Læs også

”Lægen sagde, det var fordi, jeg var ensom. Jeg havde simpelthen fysiske smerter af ensomhed”

"Det er altså ikke, fordi de unge er særligt sarte, at de ikke kan klare mosten, eller at de er helt egoistisk orienterede og ikke kan indgå i relationer med andre. Det er fordi, de vilkår, som den unge generation lever under, er så anderledes krævende og langt, langt mere komplekse, end vi har set tidligere."

Og hvad er det så for nogle vilkår, der gør Z’ernes tilværelse helt unik? Ifølge Emilia van Hauen er det især tre punkter, der adskiller nutidens unge fra deres forældre og bedsteforældre:

1. Du er altid bagud

Vi lever i det, som den tyske sociolog Hartmut Rosa kalder for et accelerationssamfund. Det betyder, at hastigheden i vores samfund er konstant stigende, og derfor er du nødt til hele tiden at løbe hurtigere og hurtigere bare for at blive stående, fortæller Emilia van Hauen.

"I princippet er du bagud, hvis du bare er. Hvis du ikke er aktivt udøvende og hele tiden er på vej hen mod det næste, og det næste, og det næste – og i øvrigt har fart på – så er du allerede bagud. De mange livsområder, Z’erne skal være aktive i, er enormt tidskrævende, hvilket naturligvis lægger et pres på hverdagen."

2. Du skal altid præstere

De sidste mange år har vi indrettet vores samfund, så det fokuserer på præstationer og resultater, og det vejer højere, end hvad du i realiteten har lært.– Der er en forventning om, at alle skal være en singularitet. Du skal være helt særlig og fantastisk, bare så du kan få lov til at være her.

Eliteniveauet er blevet normalniveauet, og normalniveauet er blevet taberniveauet. Der er ikke noget nyt i, at unge skal leve op til et udefrakommende ideal, men en ting har alligevel ændret sig.

"Unge har altid forsøgt at leve op til noget bestemt, når det gælder deres liv og identitet, men antallet af områder, hvor de unge skal leve op til idealer, er meget højere i dag. "

3. Sociale medier

For 20 år siden blev Facebook grundlagt, efterfølgende kom den helt store SoMe-spiller Instagram også på banen, og senest har mediet Tiktok vundet plads hos de unge. Sociale medier fylder meget i de unges hverdag og sociale liv, og det presser dem.

"Når der i forvejen er så mange områder, hvor du skal præstere, bliver du ofte forstyrret af, at du også skal være på de sociale medier. Selv dem, der ikke rigtig bruger det, bliver forstyrret af det, fordi deres venner bruger det, og hvis du skal være opdateret på, hvad der sker, så er du nødt til også selv at være lidt med."

Derudover viser de sociale medier en kurateret virkelighed, som giver et skævt billede at spejle sig i.

Du kan blive, hvad du vil. Eller hvad?

Da den første Pisa-test ramte landet efter årtusindskiftet, ændrede skolesystemet sig. Udfaldet af testen medførte, at der kom et meget større fokus på gode resultater og karakterer, og man begyndte at tænke på skolen som en institution, der skal sørge for, at eleverne kan stave og regne godt i forhold til andre lande. Og hvis man skal vide det, så er man nødt til at teste hele tiden.

"Eleverne bliver i høj grad en maskinel enhed, der skal effektivisere. De skal optimeres til at levere et særligt resultat, som ikke har meget at gøre med kreativitet og karakterdannelse. Ens egen karakter vel at mærke. Den person, du bliver," uddyber Emilia van Hauen.

Den nye tankegang betyder, at der ikke længere er rum til, at man kan prøve tingene af og arbejde med dem.

"Tidligere kom du i skole for at lære noget, og du kunne få lov til at bruge sin nysgerrighed i undervisningen til at forstå, hvad det var, man talte om. Du kunne stille alle de ”dumme” spørgsmål, som i virkeligheden bare er nysgerrige spørgsmål."

Når unge går i skole i dag, er der noget andet, der har langt højere værdi end at lære noget. Nemlig at vise andre, at man kan noget.

"I virkeligheden forsøger de hele tiden at præstere sig til en karakter, fordi der er så meget fokus på det. Frem for at være nysgerrig efter viden bruger de undervisningen på at forsøge at gøre sig fortjent til en bedre karakter."

Det er en helt ny måde at gå ind til en uddannelsessituation, og det skaber et pres, fordi du allerede hjemmefra skal have styr på alt det, du egentlig kommer for at blive undervist i.

"Jeg har en ung veninde, der spurgte mig: ”Ved du, hvorfor alle gerne vil have et 12-tal?”. Jeg tænkte, at det er da klart, at man gerne vil have en god karakter. Men hun fortalte, at det er, fordi man under ingen omstændigheder må begrænse sig i at kunne alt, og det krævede gode karakterer."

De unge er vokset op i en tid, hvor de konstant har fået at vide, at alt er muligt. De kan blive til alt, de skal bare drømme stort nok. Sådan har det ikke været før, fortæller Emilia van Hauen.

"Dengang jeg var ung, var det kun eliten, der fik det at vide, men i dag er det jo alle. Og det forræderiske i at sige det, det er jo, at ansvaret lægges over på det enkelte unge menneske. Det er deres eget ansvar at lykkes, og hvis de ikke gør det, så er det deres egen skyld, for de havde alle mulighederne. Men det er altså en myte."

Og netop den myte, altså forestillingen om, at de unge kan blive, hvad de vil, hvis bare de arbejder hårdt nok for det, er et røgslør for Z’erne. For i virkeligheden er mulighederne slet ikke lige, mener Emilia van Hauen.

"I alle samfund, selv i kommunistiske samfund, er mulighederne ikke ligeligt fordelt. For det første er intelligensen ikke ligeligt fordelt, så det i sig selv er en logisk følge. I Danmark har vi et forholdsvist fair samfundssystem, når vi sammenligner med mange andre lande. Vi har et gratis sundhedssystem, et gratis skolesystem, vi kan tage en universitetsuddannelse, og vi får endda penge for at læse. Så på den måde har vi gode forhold for social mobilitet."

Social mobilitet beskriver evnen til at rykke sig på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske klasser i samfundet. Men hvis vi har gode muligheder for netop dette, og vi alle sammen kan gå på de samme skoler, få den samme lægehjælp og den samme økonomiske støtte fra staten, hvorfor har vi så stadig ikke de samme muligheder for at få succes?

"Man overser, at hvis du er vokset op i en familie, hvor der aldrig har været en bog, og hvor der aldrig er blevet læst aviser, så er det sværere at finde det naturligt. Du har fået meget mindre træning i at læse og helt grundlæggende at tilegne dig viden gennem læsning. Det skaber allerede en stor forskel, når du begynder i skole," forklarer Emilia van Hauen.

Selvom samfundets indretning ikke er unik for Z’erne, er det med til at forstærke de rammer, der presser dem. Nemlig at man hele tiden skal præstere, så man kan holde sine muligheder åbne, fordi ens lod i livet udelukkende afhænger af den indsats, man lægger. Men hvordan lever man op til et ideal, der ikke er ægte?

Den falske virkelighed på sociale medier

Vi sammenligner os hele tiden med andre. Vi ser på, hvordan de ser ud, hvilke jobs, de har fået, eller hvor mange penge, de har tjent. Det er uundgåeligt, at du spejler dig i andre og vurderer dig selv ud fra det. Og i den sammenhæng er sociale medier et fantastisk – eller djævelsk – værktøj til at se, hvor perfekt andre har det hele tiden. Eller hvor perfekte de gerne vil fremstå i hvert fald.

"Ingen er jo så dumme, at de tror på det. Når vi ser en influencer, der viser, hvor meget hun spiser, og alligevel er mega slank, så ved vi jo godt, at det ikke er hele virkeligheden," forklarer Emilia van Hauen.

Vi er klar over, at det er dumt at sammenligne os selv med det, vi ser på Instagram, fordi historierne og billederne er blevet nøje udvalgt og i mange tilfælde også redigerede. Men selv hvis du er opmærksom på det, bliver du påvirket af det.

"Når du ser rigtig mange af den slags billeder, så lagrer det sig alligevel i hjernen. Du begynder at tænke: ”Hvis jeg bare gør lidt mere som den her person, eller hvis jeg bare spiser lidt mindre, eller jeg lige løber en kilometer mere”. Du kan ikke undgå at blive påvirket af det, og det lægger et større ydre pres, end der nogensinde har været før," fastslår hun.

Men man har altid kunnet sammenligne sig med andre. Det kunne være den smukke pige i skolen, de ældre drenge på vejen eller kendte mennesker fra fjernsynet. Alligevel er der noget, der er anderledes ved den sammenligningskultur, vi har i dag, og de redskaber, vi har til hele tiden at følge med i, hvad andre laver.

"Før i tiden gik du i biografen og så en film med nogen, der var stylet på en bestemt måde. Men når du så forlod salen, omgav du dig med dem, du var mest sammen med, og så kunne du jo se, at hende, der var virkelig smuk, måske også var slem til at sladre, eller at ham, der var virkelig god til fodbold, han var dårlig til matematik, og det var du måske selv god til. Så du opdagede hurtigt, at der var nogen, der var gode til noget, og andre var gode til noget andet, og du var også selv god til noget. Derfor fik man et langt mere nuanceret syn på at være menneske."

I dag bruger en stor del af os meget tid på sociale medier og scroller, liker, kommenterer og reagerer. Og sammenligner. For det er nemlig svært ikke at falde i fælden.

"Når man er i gang med at skabe sin identitet, er det i virkeligheden en meget sårbar proces, og den bliver endnu mere sårbar, fordi man bliver udsat for en masse historier og billeder på, hvor fantastisk man kunne være, hvis man bare tog sig sammen og lige gjorde det ekstra."

Læs også

Neel Rønholt fik det dårligt en dag i januar – lægens diagnose blev en øjenåbner

Og selvom der de seneste år er kommet en ny måde at agere på sociale medier, hvor der er kommet langt mere fokus på mental sundhed, kropspositivet og ensomhed, og hvor folk også deler, når livet er surt, er disse historier ikke autentiske nok til at mindske den negative effekt.

"Der er mange, der deler ikke-idealiserede historier, for eksempel når de føler sig tykke, eller hvis de har mistet en veninde, og det er rigtig dejligt at se. Men når man ser de historier, er det ofte en vinderhistorie alligevel. Det er utrolig sjældent, at man ser et post, hvor personen virkelig kun viser sig grimt frem eller er dum eller udsat, og hvor der ikke er en krølle, så man alligevel får noget godt ud af det. Folk deler altså gerne upolerede historier, men helst hvis der kan komme en morale, der alligevel får dem til at fremstå på en måde, der er flatterende."

"Det er aldrig bare: ”Jeg var ude med en fyr i går, som gik midt i daten”. Nu ligger jeg her og scroller på Instagram og ser, at alle andre laver spændende ting, og jeg sidder bare her og er alene”. Det ser man aldrig."

Hvordan dropper du ræset?

Hvis man som ungt menneske bliver opmærksom på de ting, der presser en, og indser, at man gerne vil tage afstand fra accelerationssamfundet, præstationspresset og sammenligningskulturen, hvad gør man så?

"Det er jo det helt store spørgsmål," siger Emilia van Hauen og fortsætter:

"Det første er at kende sig selv. Find ud af, hvad der er vigtigt for dig, og det er ikke nødvendigvis særlig nemt, når man er ung, for man har ikke så meget erfaring. Men det er sindssygt vigtigt at lære sig selv at kende. Jeg har for eksempel altid troet, at jeg var enormt social, indtil det for en del år siden gik op for mig, at det er jeg også, men jeg har også afsindigt meget brug for at være alene."

Emilia van Hauen kalder det en klassiker, at mange føler, at de skal være meget sociale. Det er sådan, idealet er formet – du skal have mange venner, og du skal hele tiden være i gang. Og hvis du så ikke har det på den måde, kan det være enormt stigmatiserende og skamfuldt at skulle sige: ”Nej, jeg har ikke lyst til at tage ud fredag aften”.

"Det er i den situation, at du skal give plads til at mærke, hvad der føles rigtigt for dig, og stå ved det. Du behøver ikke at gøre det med bål og brand, men du skal sige fra uden at føle dig forkert. For det er jo der, den knækker. At man hurtigt kommer til at føle sig forkert, hvis man ikke er ligesom alle andre. Men der er aldrig nogen, der er som alle de andre. Ikke engang de andre. Det er det, man ofte glemmer, når man er ung. Man tror altid, at alle andre har styr på tingene, fordi man ikke ser alt det andet."

Emilia van Hauen forklarer, at det kan hjælpe at tale højt om de tanker, man bærer rundt på. Du kan sige: ”Jeg føler mig faktisk ret ensom. Især når jeg åbner min telefon, og der ikke er nogen, der har skrevet”. Når man oplever, at andre har samme tanker og bekymringer, er det med til at aftabuisere følelsen.

"Det bedste værn mod hele tiden at skulle præstere og fremstå attraktiv på alle måder, det er at give sig selv plads og lov til at lære sig selv at kende. Fordi uanset hvordan du vender og drejer det, så vil du altid have dig. Du er det menneske, du aldrig mister, så du kan lige så godt blive gode venner med dig selv. Og jeg ved, at det lyder som den største kliché, men det er der en grund til, at det er, fordi det er så indlysende rigtigt. Og personligt vil jeg sige, at det er en fuldstændig fantastisk oplevelse at opdage, hvem man er," afslutter hun.

Håb for fremtiden

Selvom der er udfordringer, der præger Z’ernes liv, er der stadig meget positivt at fokusere på. Emilia van Hauen føler sig i hvert fald tryg ved, at det er den generation, der stille og roligt skaber den fremtid, vi alle skal være en del af. Og generation Z står heller ikke alene. 

"Vi er jo et produkt af hinanden, og vi er afhængige af hinanden. Generationerne er ikke siloer, der bare står ved siden af hinanden," fortæller hun.

Og der er mange gode ting, Generation Z har lært af deres forældre. Emilia van Hauen fremhæver særligt én ting:

"Generation X har været gode til at lære deres børn ligeværd på et niveau, der ikke er set tidligere. Rigtig mange har opdraget deres børn til at være lige med de voksne og til at blive taget alvorligt i deres behov, ønsker og drømme. Det har givet rigtig mange Z’ere en følelse af, at de er vigtige."

Og denne egenskab bliver også vigtig, når den unge generation for alvor bryder ud på arbejdsmarkedet.

"De insisterer på at have et ordentligt forhold til deres ledere og kollegaer, og det er med til at opløse hierarkiet på en måde, det ikke har været før. Jeg synes, det er meget positivt, fordi det giver plads til en større grad af menneskelighed. Der bliver plads til, at man kan have mere fokus på, hvordan man har det sammen, og ikke udelukkende på de resultater, man skaber."

Så der er masser af håb for generation Z?

"Ja. Når jeg tænker på fremtiden, så har jeg rigtig meget håb."