Geo: “Du skåner ikke nogen ved at køre et brud i langdrag”
Hvad ville du fortælle en yngre udgave af dig selv om familie, hvis du havde muligheden for at skrive et brev? Komikeren Geo skriver en hilsen til sit teenagejeg om at blive skilt efter et kræftforløb.
Hej Christian,
Lige nu ved jeg, at du er panisk bange for at blive voksen og gruer for den dag, du skal have en pensionsopsparing. Men du ender med at blive bange for noget helt andet: Om du skal dø. Om mange år, en efterårsdag i 2011, får du konstateret kræft, først i testiklen, så i lungen. Du må gå i kemoterapi i tre måneder. Dit hår falder af. Du bliver oppustet i hovedet af medicinen, du kan ikke gå. Din kone, Christiane, står ved din sygeseng på Rigshospitalet, hun ringer til din søster og mor, ja, din familie er jo ikke så stor, og de bryder sammen, da Christiane fortæller: Geo har fået kræft.
Det er svært at forstå. Også for din datter Effie. Hun er fire år, da hun ser, at du halter, og du fortæller hende, at det er, fordi du har fået opereret en kugle ud. Hun spørger, hvorfor du har slugt en kugle? Og du bliver ked af det. Af at hun skal opleve livet så tungt i så tidlig en alder. Alt det, hun ser og oplever; dig besvime og falde om, kaste op, miste håret. I snakker om kræften hver dag.
En sommerdag går du i Tiger-butikken med Effie og køber et karsehoved med hjem, som spirer i vinduet. Da karsen er vokset sig to centimer høj, udbryder Effie: "Ej se, det er ligesom dit hår!" Og I griner af det, og hun siger så: "Tror du, at du skal dø?" Du har verdens dårligste samvittighed over for hende. Måske, måske ikke, skal du vente med at sige det til hende, til hun er blevet lidt ældre?
Det sidder stadig i hende, da du bliver rask i 2012. Så begynder dit hår at vokse ud. Du har ændret dig. Har fået en anden respekt for tiden. Livet. Du bliver besat af tanken om at være lykkelig. Glad. Hver dag. Tænder stearinlys morgen og aften. Sætter vinyler på (jeg ved, det lyder voksent og nederen, men en dag vil du forstå) og glæder dig over hverdagsøjeblikke. Det er her, tingene begynder at ændre sig.
Du tænker meget over livet, du vil ikke spilde tiden. Spørger dig selv: "Er det det rigtige ægteskab, jeg er i?" Du og Christiane skændes meget, og selvom kræften ikke lever i din krop længere, er det, som om sygdommen stadig fylder alt for hende. Hun lever med frygten for, at du skal blive syg igen. Du lever med en naivitet om, at alt i verden er muligt. Du vil gerne købe en lejlighed i New York. Eller få et barn til, men det vil hun ikke. Vred bliver hun, da du betror hende, at du ikke tog din medicin i den sidste tid af dit sygdomsforløb, fordi du var træt af at føle dig syg. I skændes en hel måned om det, indtil Effie stiller sig i døråbningen mellem jer og spørger: "Vil I ikke godt stoppe?"
LÆS OGSÅ: Anders Agger forlod sine forældre som 17-årig i et kæmpe raserianfald: “Hvordan ku’ du, Anders?”
I føler nok begge, I spilder tiden, I kan ikke ånde i det. Så I bliver skilt. Og det skulle du måske nok have gjort noget før, for du skåner ikke nogen ved at køre et brud i langdrag. Tag tyrene ved hornene, Geo!
Ligesom du gør, når du et år senere møder hende her lægen fra Aarhus på en ping-pong-bar i smilets by. Hende bliver du glad for! Så meget, at I kommer til at lede efter et hus sammen i Gentofte. Der vil også dumpe en besked ned i din e-boks, hvor der står: "Kære brudepar, vi sender hermed jeres prøveattest, vi håber I får et dejligt bryllup." Det sker en helt almindelig dag i 2017, og du glæder dig til at dele livet med lægen. Hun griner så meget, at det smitter. Og hun snakker aldrig om sygdom – hun er skide ligeglad med kræft, siger hun, og det er dejligt – at din sygdom ikke skal være en begrænsning for det levede liv. Hver dag skal være en fest. Og det er den jo egentlig også for dig lige nu, hvor du står, som teenager. Midt i pengeræset fra din første comedy-turné med Anders Matthesen, Mick Øgendahl og Rune Klan.
Jeg ved, at lige nu, hvor du har fået checken i hånden, tænker du: "Argh, jeg har alle penge i hele verdenen!" Men brug dem nu fornuftigt; du skal også lige sætte 50 procent af i skat og melde SU fra og... Man bliver ikke rig af at være komiker, men du vælger med hjertet – også selvom showbiz kan være en bitch, det vil du erfare.
Selvom livet bliver meget mere kontrastfyldt for dig, end det er nu, og selvom du stadig ikke har en pensionsopsparing, når du er 41, så kommer du til at føle dig voksen. Det er faktisk ikke så slemt (selvom din tidligere fanskare af 16-årige teenagere buh'er af dig, når du står på scenen og snakker om kræftdiagnoser og parforhold). Voksenting kan nemlig også give en grundlæggende følelse af lykke. Hvis man altså værner om nuet, som du gør mere efter din sygdom. Man ved aldrig, om der er en dag i morgen, så Christian, spild ikke tiden.
Lev hver dag, som om det var den sidste. For det kan jo være.
Annonse
Hilsen Geo
