"Hold afstand til målet": 9 skudsikre leveregler fra en 5. klasse
Nu hænger der coronaregler på alle skolens vægge, men ugens klummeskribent har spottet en anden samling regler i sit barns klasseværelse.
Damer kan lære en del af fodbolddrenge fra 5.C. Det slog mig, da jeg så disse regler for opførsel på banen. Øj, hvor har de gjort sig umage. De vil det hele så godt, men overmandes af vinderinstinkt, vrede, hævnbegær, mindreværd og kedafdethed. Genkender vi det? Ja …
Prøv selv at se:
1. Man må ikke flække hinanden, medmindre det er aftalt på forhånd:
Rene linjer, tak. Passiv-aggressiv opførsel dræber sjælen på den, der er
indebrændt – og flækker sjælen på personen, der står tilbage med en uklar, uhåndterbar vrede.
2. Man skal øve sig i at sige pyt, når man synes, det er uretfærdigt:
Misundelse, selvretfærdighed m.m., når de andre får privilegier, som man ÆRLIGT TALT havde gjort sig mere fortjent til. De fleste kender det. Men bitterhed gavner ingen. Vi må videre. Efter vi selvfølgelig lige har givet os selv lov til at brøle rasende ud over en øde mark.
3. Man skal være god til at sige undskyld, hvis man er kommet til f.eks. at fælde én:
Det er svært at stå ved sine svagheder. Men selvretfærdighed er akkurat så charmerende som en grisetand i en varm leverpostej. Jeg gør især en dyd ud af at sige undskyld til mine børn, hvis jeg har råbt eller såret dem. Jeg tror ikke, man bliver en svagere autoritet af det – tværtimod viser man, at man tør tage ansvar, og at deres følelser betyder noget.
4. Man må ikke stalke nogen:
Det hyggelige ved det punkt er, at drengenes o ligner et ø. Og man må bestemt heller ikke stalke nøgen. Eller påklædt. Det kom jeg til tidligere, når jeg helt sølle ikke kunne forstå, at én eller anden fyr ikke gad mig. Når hesten er død, så skal man stå af og bevare sin værdighed. Uanset om det vedrører ulykkelig kærlighed eller en misset forfremmelse.
5. Hold afstand til målet:
Træd et skridt tilbage og undgå tunnelsyn. Vil vi virkelig så gerne have det der store hus, den fede bil eller overfladisk status, hvis konsekvensen er, at vi skal arbejde så hårdt for at få råd, at vi f.eks. misser vores børns barndom?
6. IKKE SKUBBE – kun forsigtige skub:
Din veninde brokker sig over sin kæreste/sin chef/sin vægt på tiende år. Du fristes til at losse verbalt til hende, men det tjener kun det formål, at du får afreageret. Vi udvikler os bedst gennem nænsomme, empatiske skub.
7. Man skal ikke blande sig i andres konflikt – kun hvis man vil trøste:
Det gælder også i forhold til at tage parti uden at kende konfliktens kerne, som ofte er skjult … Indblanding ender
– helt fortjent – med at eksplodere direkte i eget fjæs. Vi lærer noget af selv at klare vores konflikter. Lad stormen rase og stå så bagefter klar med et tæppe og en kop varm kakao.
8. TAL PÆNT: Det giver vist sig selv.
9. Tag en pause, f.eks. ved siden af banen, hvis du slår dig:
Hvis du går ind i en spids torn, så bliv stående. Du rykker først hud og kød i stykker, hvis du desperat og instinktivt kæmper. Overvej i stedet, hvad du kan lære af situationen – og læg så en velovervejet strategi for at komme og forblive fri af torne.
Og så er der vist kun tilbage at sige: Tak, drenge fra 5.C!